Foehr.svg Tekst üüb Fering


Belize [bəˈli:z] as en lun uun Madel-Ameerika. At lun leit uun a süüduast faan det Yucatán Hualeweilun. Uun a nuurd leit Meksiko, uun a uast an süüduast a Kariibik an uun a süüdwaast an waast Guatemaala. Det hee 430.191 lidj (2021)[1]. At hoodsteed faan't lun as Belmopan.

Belize uun Madel-Ameerika
Flag faan Belize

GeografiiBewerke

Belize as det seekstgratst lun uun Madel-Ameerika. Det as en betj grater üüs Sleeswich-Holstian. At lun hee en 266 km lung grens tu Guatemaala an en 276 km lung grens tu Meksiko. A eeg tu a Kariibik as 386 km lung.

De huuchst ponkt uun't lun as Doyle's Delight (1124 m), wat uun a süüdwaast faan't lun leit. Det gratst eilun faan't lun as Ambergris Caye, wat uun a nuurduast faan't lun leit.

KliimaBewerke

Belize hee'n troopisk kliima. At jaft tau juarstidjen: at rintidj faan Jüüne tu Deetsember an en drügtidj faan Janewoore tu Mei. Faan September tu Deetsember jaft at orkaanen.

Belmopan
Kliimadiagram
JFMAMJJASOND
 
 
78
 
26
20
 
 
45
 
28
20
 
 
47
 
30
21
 
 
48
 
32
23
 
 
99
 
32
24
 
 
173
 
30
24
 
 
140
 
30
24
 
 
136
 
31
24
 
 
161
 
31
24
 
 
177
 
29
23
 
 
130
 
27
21
 
 
86
 
27
20
Tempratuur uun °C,  Rin of snä uun mm
Efter: [2]
Temperatüür, Rin of Snä uun Belmopan, Belize
Jan Feb Mar Apr Mei Jün Jül Aug Sep Okt Nof Det
Max. Temp. (°C) 26,2 27,8 30 32,1 32 30,3 30,2 31,1 30,8 28,9 27,3 26,7 Ø 29,5
Min. Temp. (°C) 19,5 20,4 21,2 22,9 24 24,1 23,8 23,8 23,7 22,6 20,7 20,1 Ø 22,2
Tempratuur (°C) 22,4 23,5 24,9 26,7 27,2 26,5 26,4 26,8 26,5 25,1 23,5 22,9 Ø 25,2
Rin of snä (mm) 78 45 47 48 99 173 140 136 161 177 130 86 Σ 1.320
Stünjen sanskiin (h/d) 5,7 6,6 7,5 8,4 8,4 8,0 8,0 8,0 7,4 6,4 6,0 5,7 Ø 7,2
Rindaar (d) 12 9 9 8 13 19 19 18 19 17 13 12 Σ 168
Focht uun a loft (%) 83 80 74 71 75 84 83 82 84 85 84 84 Ø 80,8
T
e
m
p
e
r
a
t
u
r
26,2
19,5
27,8
20,4
30
21,2
32,1
22,9
32
24
30,3
24,1
30,2
23,8
31,1
23,8
30,8
23,7
28,9
22,6
27,3
20,7
26,7
20,1
Jan Feb Mar Apr Mei Jün Jül Aug Sep Okt Nof Det
R
i
n
.
.
o
f
.
.
s
n
ä
78
45
47
48
99
173
140
136
161
177
130
86
  Jan Feb Mar Apr Mei Jün Jül Aug Sep Okt Nof Det


Efter: [2]

SteedenBewerke

Dön njüügen gratst steeden uun't lun san:

# Steed Lidj (2021)[1] Koord
1 Belize City 66.083
2 Belmopan 26.906
3 San Ignacio 24.231
4 San Pedro 22.755
5 Orange Walk Town 13.660
6 Corozal Town 13.658
7 Dangriga 10.803
8 Benque Viejo del Carmen 7195
9 Punta Gorda 6664

Iindialing faan FerwaltingBewerke

At lun hee seeks distrikten:

# Distrikt Grate (km²)[1] Lidj (2021)[1] Hoodsteed Koord
1 Belize 4307 131.363 Belize City  
2 Cayo 5196 105.190 San Ignacio
3 Corozal 1860 51.561 Corozal Town
4 Orange Walk 4636 54.216 Orange Walk Town
5 Stann Creek 2554 47.343 Dangriga
6 Toledo 4413 40.518 Punta Gorda

BefölkringBewerke

SpriikenBewerke

Dön wichtigst spriiken uun't lun san Ingels, Spaans an Belizisk Kriol. Maya-Spriiken wurd uk uun't lun snaaket.

HistooreBewerke

 
Det Maya Steed Caracol

A Maya san dön iinbäären lidj faan't lun faan Belize faan nü. Jo bagd föl steeden.

Belize wiar faan 1783 tu 1964, üüs Britisk Honduuras, en britisk kolonii. Det wurd 1964 en autonoom kolonii. At kolonii wurd 1973 iin uun Belize amneemd. Det wurd de 21. September 1981 suwereen.

PolitiikBewerke

Belize as en konstituschunel monarchii. Det as sant de 21. September 1981 lasmaat faan det Commonwealth of Nations.

KwelenBewerke

  1. 1,0 1,1 1,2 1,3 Belize, citypopulation.de
  2. climate-data.org