Blud
 Tekst üüb Öömrang
|
At Blud (latiinsk Sanguis, ualgreks αἷμα haima) as en luupen orgaan uun't lif faan wäärlisdiarten, an sodenang uk faan a minsk. At hart pompet at blud auer a kreisluup troch't lif. Diarbi auernamt det blud flook leewentswichtag apgoowen. Woksen minsken haa fiiw bit sääks liter blud uun hör äädern.
Ruad blud'sel (Erythrozyt)
Bludplaatje (Thrombozyt)
Witj blud'sel (Leukozyt)
Uun't blud san bludplasma, bludselen an en liasang faan weeder, soker, lipiiden (fäät), witamiinen, diar tu a selen hen broocht wurd, an diar kööldioksiid an stoofwakselprodukten apnem.
Uun't bludplasma san proteiinen an ionen faan Naatrium, Kloor, Kaalium, Magneesium, Fosfoor an Kaltsium.
Tu a bludselen hiar a ruad bludselen (Erythrozyten), diar auer hör hämoglobin ööder selen mä Sürstoof fersurge, witj bludselen (Leukozyten), diar för't imuunsüsteem tustendag san, an bludplaatjin (Thrombozyten), diar för't blud stiiwrin surge.
Luke uk diar
Bewerke
Commonskategorii: Blud – Saamlang faan bilen of filmer