Rümfård

(Widjerfeerd faan Rümfaard)
Bökingharde.png Täkst aw mooringer frasch




Spuutnik 1 as ütstald önj dåt museeum foon e U.S. Air Force,
Dayton, Ohio

rümfård is en begrip for åle manschlike aktiwitäät büten jü jard.

Auersicht

HistooriBewerke

  • 3 oktoober 1942 - en A4-rakeet wörd döör da mansche in dåt åål schin.
  • 9 juuli 1946 - da jarste kreatöre, fruchtfliige än maissaame, san in en V-2 eefter dåt åål schin.
  • 4 oktoober 1957 - di kunstmoune Spuutnik 1 foon jü Sowjetunion is dåt jarste dink wat jü jardamluupboon broocht is.
  • 3 nowämber 1957 - di rusische hün Laika gungt eefter dåt åål.
  • 12 april 1961 - Juri Gagarin is di jarste mansche in dåt åål.
  • 21 juuli 1969 - Neil Armstrong as jarste mansche aw di Moune.
  • 12 april 1981 - Space Shuttle Columbia gungt eefter dåt åål.
  • 19 februaar 1986 bit 23 märts 2001 - Rümstasjoon Mir.

In dåt åålBewerke

For åle räise eefter dät åål san da näiste komponenten wichti:

  • En thermalkontrolle
  • En laawenbewåårsüsteem, wan mansche deerbai san
  • En kommunikasjoonsüsteem
  • En energiifersürgung
  • Ferbading iinj kosmische stroole

ObjäktenBewerke

SatelliitBewerke

En satelliit (kunstmoune) wörd mååstens for kommunikasjoon brükt, ouers for unersäkingen.

RümtransportBewerke

Space Shuttle

RakeetBewerke

En rakeet wörd mååstens as önjdriwing brükt for oudere objäkten in dåt åål tu brängen.

RümstasjoonBewerke

En rümstasjoon befant ham in jü jardamluupboon. Ma en rümstasjoon koone mansche långer in dåt åål bliwe. Bit dilling jeeft et tri: Skylab, Mir än ISS.

RümfårdorganisatsjoonBewerke