Tasmaanien

"Tasmaanien" uun öler spriikwiisen

Sölring  Öömrang  Fering  Halunder  Halifreesk  Mooring  Wiringhiirder  Karhiirder  Gooshiirder

Tekst üüb Fering

Tasmaanien (ingels: Tasmania; fölsis uk Tassie; ap tu 1853 Van-Diemens-Land) as en eilun bi a uaster kant faan a Indisk Ootseaan, wat amanbi 240 km am a süüd faan det austraalisk feestlun as. A begrip stäänt diartu för alike neemd austraalisk bundeslun. At bundeslun hee 509.965 lidj (2016). A hoodsteed as Hobart.

Flag

Tasmaanien uun Austraalien

Geografii

Det Bass Struat dialt Tasmaanien faan det austraalisk feestlun. Uun't struat san hög eilunen, diarfaan dön gratst King-Eilun, Flinders-Eilun an Cape Barren-Eilun san. De huuchst berig faan't bundeslun as Mount Ossa, wat uun det Madel Huuchlun leit.

Kliima

Temperatüür, Rin of Snä uun Hobart, Tasmaanien Jan Feb Mar Apr Mei Jün Jül Aug Sep Okt Nof Det Max. Temp. (°C) 21,5 21,6 20,1 17,3 14,4 11,9 11,6 13,0 15,0 16,9 18,5 20,2 Ø 16,8 Min. Temp. (°C) 11,8 12,0 10,8 8,9 6,9 5,1 4,5 5,2 6,4 7,7 9,2 10,7 Ø 8,3 Rin of snä (mm) 47,8 40,5 45,5 52,2 47,1 54,3 53,2 52,6 51,5 63,0 55,0 57,4 Σ 620,1 Rindaar (d) 11,0 9,5 11,3 12,3 13,4 13,9 15,0 15,3 15,1 16,3 14,3 12,9 Σ 160,3 T e m p e r a t u r 21,5 11,8 21,6 12,0 20,1 10,8 17,3 8,9 14,4 6,9 11,9 5,1 11,6 4,5 13,0 5,2 15,0 6,4 16,9 7,7 18,5 9,2 20,2 10,7 Jan Feb Mar Apr Mei Jün Jül Aug Sep Okt Nof Det R i n . . o f . . s n ä 47,8 40,5 45,5 52,2 47,1 54,3 53,2 52,6 51,5 63,0 55,0 57,4   Jan Feb Mar Apr Mei Jün Jül Aug Sep Okt Nof Det Efter: WMO

Indialing faan Ferwalting

At bundeslun hee 29 lokaal ferwaltingsgebiiten (üüb Ingels: Local Government Areas). Luke diar: List faan Local Government Areas uun Tasmaanien.

Steeden

Tasmaanien (Tasmanien) Hobart Hobart Launceston Launceston Devonport Devonport Burnie Burnie Ulverstone Ulverstone New Norfolk New Norfolk Wynyard Wynyard Dodges Ferry Dodges Ferry Latrobe Latrobe George Town George Town

Dön tjiin gratst steeden uun't bundeslun san:

#	Steed	Lidj (2021)
1	Hobart	197.451
2	Launceston	80.943
3	Devonport	24.591
4	Burnie-Somerset	20.267
5	Ulverstone	12.723
6	New Norfolk	6153
7	Wynyard	5387
8	Dodges Ferry-Lewisham	5219
9	Latrobe	4456
10	George Town	4408

Histoore

Tasmaanien wurd tu't manst föör 35.000 juar faan a nuurd ütj auer det feestlunferbinjing tu det tidj tu Austraalien besiidelt. At auerfluting faan det Bass Struat föör amanbi 12.000 juar isoliaret a iinwenern faan Tasmaanien faan a iinwenern faan't feestlun. 1642 siild Abel Tasman, en holuns siafoorer, mä a skeb Heemskerck an Zeehaen loongs a süüdeeg faan Austraalien an foon at eilun för a europeern. Hi neemd at eilun Van Diemensland, efter Anthonie van Diemen, diar a guwernöör faan dön Holuns Uastinjin wiar. 1803 saatet a briiten bi Risdon Cove bi de Derwent River det iarst europeeisk siidlung üüb Tasmaanien ap. 1856 wurd at eilun Tasmaanien amneemd.

Politiik

Tasmaanien hee sant 1856 en parlament. At parlament hee tau koomern: at House of Assembly (de naist koomer) an de Legislative Council (de iarst koomer). En nei parlament wurt arke fjauer juaren direkt faan't folk weelet.

A baas faan a bundesstoot as a premier-minister (üüb Ingels: premier). Jeremy Rockliff as sant de 8. April 2022 a premier-minister faan't bundeslun.

Auer dat Tasmaanien dial faan en konstutsionel monarchii as, hee a bundesstoot en guwernöör, diar a köning of at köningin faan Austraalien fertreet.

Kwelen

Bundeslunen an Teritoorien faan Austraalien

Bundeslunen: New South Wales | Queensland | South Australia | Tasmaanien | Victoria | Western Australia
Teritoorien: Australian Capital Territory | Jervis Bay Territory | Northern Territory