Foehr.svg Tekst üüb Fering


Tasmaanien (englisch: Tasmania; fölsis uk Tassie; ap tu 1853 Van-Diemens-Land) as en eilun bi a uaster kant faan a Indisk Ootseaan, wat amanbi 240 km am a süüd faan det austraalisk feestlun as. A begrip stäänt diartu för alike neemd austraalisk bundeslun. At bundeslun hee 509.965 lidj (2016)[1]. A hoodsteed as Hobart.

Flag
Tasmaanien uun Austraalien

GeografiiBewerke

Det Bass Struat dialt Tasmaanien faan det austraalisk feestlun. Uun't struat san hög eilunen, diarfaan dön gratst King-Eilun, Flinders-Eilun an Cape Barren-Eilun san. De huuchst berig faan't bundeslun as Mount Ossa, wat uun det Madel Huuchlun leit.

Indialing faan FerwaltingBewerke

 
Lokaal ferwaltingsgebiiten faan Tasmaanien

At bundeslun hee 29 lokaal ferwaltingsgebiiten (üüb Ingels: Local Government Areas):

# Nööm Lidj (2016)[2]
1 Break O'Day Municipality 6232
2 Brighton Municipality 17.294
3 Burnie City 19.348
4 Central Coast Municipality 21.904
5 Central Highlands Municipality 2144
6 Circular Head Municipality 8066
7 Clarence City 56.945
8 Derwent Valley Municipality 10.290
9 Devonport City 25.415
10 Dorset Municipality 6652
11 Flinders Municipality 987
12 George Town Municipality 6931
13 Glamorgan/Spring Bay Municipality 4528
14 Glenorchy City 47.636
15 Hobart City 53.684
16 Huon Valley Municipality 17.219
17 Kentish Municipality 6324
18 Kingborough Municipality 37.734
19 King Island Municipality 1601
20 Latrobe Municipality 11.329
21 Launceston City 67.449
22 Meander Valley Municipality 19.713
23 Northern Midlands Municipality 13.300
24 Sorell Municipality 15.218
25 Southern Midlands Municipality 6118
26 Tasman Municipality 2404
27 Waratah/Wynyard Municipality 13.800
28 West Coast Municipality 4167
29 West Tamar Municipality 23.769

SteedenBewerke

Dön tjiin gratst steeden uun't bundeslun san:

Steed Lidj (2016)[3]
Hobart 178.005
Launceston 75.328
Devonport 23.044
Burnie-Somerset 19.388
Ulverstone 12.032
New Norfolk 5834
Wynyard 5167
Dodges Ferry-Lewisham 4623
George Town 4261
Latrobe 3471

HistooreBewerke

Tasmaanien wurd tu't manst föör 35.000 juar faan a nuurd ütj auer det feestlunferbinjing tu det tidj tu Austraalien besiidelt. At auerfluting faan det Bass Struat föör amanbi 12.000 juar isoliaret a iinwenern faan Tasmaanien faan a iinwenern faan't feestlun. 1642 siild Abel Tasman, en holuns siafoorer, mä a skeb Heemskerck an Zeehaen loongs a süüdeeg faan Austraalien an foon at eilun för a europeern. Hi neemd at eilun Van Diemensland, efter Anthonie van Diemen, diar a guwernöör faan dön Holuns Uastinjin wiar. 1803 saatet a briiten bi Risdon Cove bi de Derwent River det iarst europeeisk siidlung üüb Tasmaanien ap. 1856 wurd at eilun Tasmaanien amneemd.

KwelenBewerke

  1. Australia:Tasmania, citypopulation.de
  2. Australia: Administrative Division, citypopulation.de
  3. Australia:Tasmania, citypopulation.de