Tasmaanien

"Tasmaanien" uun öler spriikwiisen

Sölring  Öömrang  Fering  Halunder  Halifreesk  Mooring  Wiringhiirder  Karhiirder  Gooshiirder

Tekst üüb Fering

Tasmaanien (englisch: Tasmania; fölsis uk Tassie; ap tu 1853 Van-Diemens-Land) as en eilun bi a uaster kant faan a Indisk Ootseaan, wat amanbi 240 km am a süüd faan det austraalisk feestlun as. A begrip stäänt diartu för alike neemd austraalisk bundeslun. At bundeslun hee 509.965 lidj (2016). A hoodsteed as Hobart.

Flag

Tasmaanien uun Austraalien

Geografii

Det Bass Struat dialt Tasmaanien faan det austraalisk feestlun. Uun't struat san hög eilunen, diarfaan dön gratst King-Eilun, Flinders-Eilun an Cape Barren-Eilun san. De huuchst berig faan't bundeslun as Mount Ossa, wat uun det Madel Huuchlun leit.

Kliima

Temperatüür, Rin of Snä uun Hobart, Tasmaanien Jan Feb Mar Apr Mei Jün Jül Aug Sep Okt Nof Det Max. Temp. (°C) 21,5 21,6 20,1 17,3 14,4 11,9 11,6 13,0 15,0 16,9 18,5 20,2 Ø 16,8 Min. Temp. (°C) 11,8 12,0 10,8 8,9 6,9 5,1 4,5 5,2 6,4 7,7 9,2 10,7 Ø 8,3 Rin of snä (mm) 47,8 40,5 45,5 52,2 47,1 54,3 53,2 52,6 51,5 63,0 55,0 57,4 Σ 620,1 Rindaar (d) 11,0 9,5 11,3 12,3 13,4 13,9 15,0 15,3 15,1 16,3 14,3 12,9 Σ 160,3 T e m p e r a t u r 21,5 11,8 21,6 12,0 20,1 10,8 17,3 8,9 14,4 6,9 11,9 5,1 11,6 4,5 13,0 5,2 15,0 6,4 16,9 7,7 18,5 9,2 20,2 10,7 Jan Feb Mar Apr Mei Jün Jül Aug Sep Okt Nof Det R i n . . o f . . s n ä 47,8 40,5 45,5 52,2 47,1 54,3 53,2 52,6 51,5 63,0 55,0 57,4   Jan Feb Mar Apr Mei Jün Jül Aug Sep Okt Nof Det Efter: WMO

Indialing faan Ferwalting

Lokaal ferwaltingsgebiiten faan Tasmaanien

At bundeslun hee 29 lokaal ferwaltingsgebiiten (üüb Ingels: Local Government Areas):

#	Nööm	Lidj (2016)
1	Break O'Day Municipality	6232
2	Brighton Municipality	17.294
3	Burnie City	19.348
4	Central Coast Municipality	21.904
5	Central Highlands Municipality	2144
6	Circular Head Municipality	8066
7	Clarence City	56.945
8	Derwent Valley Municipality	10.290
9	Devonport City	25.415
10	Dorset Municipality	6652
11	Flinders Municipality	987
12	George Town Municipality	6931
13	Glamorgan/Spring Bay Municipality	4528
14	Glenorchy City	47.636
15	Hobart City	53.684
16	Huon Valley Municipality	17.219
17	Kentish Municipality	6324
18	Kingborough Municipality	37.734
19	King Island Municipality	1601
20	Latrobe Municipality	11.329
21	Launceston City	67.449
22	Meander Valley Municipality	19.713
23	Northern Midlands Municipality	13.300
24	Sorell Municipality	15.218
25	Southern Midlands Municipality	6118
26	Tasman Municipality	2404
27	Waratah/Wynyard Municipality	13.800
28	West Coast Municipality	4167
29	West Tamar Municipality	23.769

Steeden

Dön tjiin gratst steeden uun't bundeslun san:

Steed	Lidj (2016)
Hobart	178.005
Launceston	75.328
Devonport	23.044
Burnie-Somerset	19.388
Ulverstone	12.032
New Norfolk	5834
Wynyard	5167
Dodges Ferry-Lewisham	4623
George Town	4261
Latrobe	3471

Histoore

Tasmaanien wurd tu't manst föör 35.000 juar faan a nuurd ütj auer det feestlunferbinjing tu det tidj tu Austraalien besiidelt. At auerfluting faan det Bass Struat föör amanbi 12.000 juar isoliaret a iinwenern faan Tasmaanien faan a iinwenern faan't feestlun. 1642 siild Abel Tasman, en holuns siafoorer, mä a skeb Heemskerck an Zeehaen loongs a süüdeeg faan Austraalien an foon at eilun för a europeern. Hi neemd at eilun Van Diemensland, efter Anthonie van Diemen, diar a guwernöör faan dön Holuns Uastinjin wiar. 1803 saatet a briiten bi Risdon Cove bi de Derwent River det iarst europeeisk siidlung üüb Tasmaanien ap. 1856 wurd at eilun Tasmaanien amneemd.

Politiik

Peter Gutwein as sant de 20. Janewoore 2020 a premier-minister faan't bundeslun.

Kwelen

Bundeslunen an Teritoorien faan Austraalien

Bundeslunen: New South Wales | Queensland | South Australia | Tasmaanien | Victoria | Western Australia
Teritoorien: Australian Capital Territory | Jervis Bay Territory | Northern Territory