Amrum.pngTekst üüb Öömrang


Windrüüw
Windrüüw (Vitis vinifera vinifera)

Windrüüw (Vitis vinifera vinifera)

Süstemaatik
Order: Vitales
Famile: Vitaceae
Skööl: Winplaanten (Vitis)
Slach: Win (Vitis vinifera)
Onerslach: Windrüüw
Wedenskapelk nööm
Vitis vinifera vinifera
L.

At windrüüw (Vitis vinifera vinifera of uk Vitis vinifera sativa) as en onerslach faan a winplaanten (Vitis vinifera). A früchten wurd üs windrüüwen of sinken ferkääft, of jo kem üs windrüüwensaft of win uun a loodens.


IindialangBewerke

 

Slacher faan windrüüwenBewerke

Grate (ha) Drüüwenslach Bil Klöör Ööder nöömer Uunbau-Lunen Juar
440.000 Sultana   witj Thompson seedless Türkei, USA, Iraan ?
308.000 Airén   witj Lairén, Valdepeñas Spoonien 2005
250.000 Carignan   ruad Cariñena, Mazuela Frankrik, Spoonien 1999
240.000 Grenache noir   ruad Garnacha tinta, Cannonau Spoonien, USA, Frankrik, Itaalien 1999
223.200 Trebbiano + warianten   witj Ugni Blanc Frankrik, Itaalien 1999
200.000 Merlot   ruad Merlot noir Frankrik, Itaalien, Schweiz, Chiile 2004
200.000 Cabernet Sauvignon   ruad Bordeaux, Sauvignon Rouge Frankrik, Itaalien, Chiile, Schweiz 2004
175.000 Chardonnay   witj Arnoison, Beaunois Frankrik, USA, Sjiisklun, Chiile, Uastenrik, Ungarn 2000
120.000 Regina [1]   witj Regina bianca, Dattier de Beyrouth Itaalien, Türkei 2000
125.000 Tempranillo   ruad Tinta Roriz, Cencibel, Aragonés, Tinta del Pais, Tinta de Toro, Ull de Llebre Spoonien, Portugal 2005
96.000 Sangiovese   ruad Brunello, Nielluccio Itaalien, Frankrik 1999
95.000 Syrah   ruad Shiraz, Hermitage Frankrik, Spoonien, Schweiz, Austraalien, Süüdafrikoo, Chiile 2002
92.630 Bobal   ruad Bobos, Espagnol Spoonien 2000
85.000 Monastrell + Mourvèdre [2]   ruad Monastrell, Moristel, Mataro Spoonien, Frankrik 1999
70.000 Isabella   ruad Frutilla, Odessa Brasiilien, Georgien ?
60.000 Catarratto bianco comune   witj Catarratto bianco nostrale, Catarratto bianco latino Itaalien (Sizilien) ?
60.000 Pinot noir   ruad Spätburgunder, Blauer Burgunder Frankrik, Schweiz, Sjiisklun, Uastenrik 1999
60.000 Riesling   witj Rheinriesling, Donauriesling, Petit Rhin Sjiisklun, Frankrik, Austraalien, Uastenrik 1999
54.000 Chenin blanc   witj Pineau de la Loire, Steen Süüdafrikoo, Frankrik 1999
52.000 País ruad Misión, Mission Chile, Meksiko 1999
51.700 Pardillo witj Cayatano, Pardilla Spoonien 2000
50.000 Muskat Alexandrien witj Muscat d'Alixandrien, Zibbibo Marokko, Australien 1999
47.000 Macabeo witj Maccabeu, Viura Spoonien, Frankrik 1999
45.000 Cinsault ruad Cinsaut, Otavianello Frankrik, Itaalien ?
45.000 Muscat blanc à petits grains witj Gelber Muskateller, Moscato bianco Frankrik, Bulgaarien 1999
45.000 Sauvignon Blanc   witj Blanc fumé, Fumé blanc Frankrik, Schweiz, Chile 1998
45.000 Rivaner witj Müller-Thurgau (in der Schweiz auch RieslingxSilvaner) Sjiisklun, Uastenrik, Schweiz 1999
44.000 Cabernet Franc ruad Bouchet, Cabernet Frank Frankrik, Itaalien ?
40.000 Rkatsiteli witj Rkaziteli, Baiyu Georgien, Sjiina 1999
40.000 Gamay   ruad Gamay noir à jus blanc, Bourguignone Noir Frankrik, Schweiz ?
38.000 Cereza ruad Cereza italiana Argentinien ?
35.000 Criolla grande ruad Criolla, Criolla Sanjuanina Argentinien ?
35.000 Welschriesling witj Riesling italico, Olaszrizling Rumeenien, Uastenrik, Ungarn 1999
35.000 Palomino   witj Listán blanco, Perrum Spoonien, Mexiko 1999
35.000 Gutedel   witj Chasselas, Fendant, Gelber Moster, Chaslie Rumänien, Ungarn, Sjiisklun, Schweiz 1999
34.000 Sémillon   witj Green Grape, Hunter River Riesling Frankrik, Schweiz, Chile ?
30.000 Kadarka ruad Blaue Ungarische, Gamza Ungarn, Serbien 1999
30.000 Alicante Bouschet ruad Alicante-Henri_Bouschet, Alicante nero Frankrik, Algeerien 1999
30.000 Concord   ruad Dalmadin, Furmin noir USA, Kanada 2000
29.600 Colombard witj French Colombard, Colombar USA, Süüdafrikoo 2002
28.000 Cardinal ruad Apostoliatiko, Rannii Carabournu Spoonien, Rumeenien 2000
25.000 Zinfandel   ruad Primitivo USA, Mexiko, Itaalien 2002
23.600 Fernão Pires witj Maria Gomes, Gaeiro Portugal, Süüdafrikoo 1999
23.000 Aligoté witj Alligotay, Blanc de Troyes Frankrik, Schweiz 1999
21.000 Pedro Ximénez [3] witj PX, Pedro Jiménez Spoonien, Austraalien 2000
20.500 Pedro Giménez [3] witj Argentinien 2000
20.000 Muscat de Hambourg   ruad Muskat Hamburg, Black Hamburg Frankrik, Griichenlun 1999
34.000 Malbec   ruad Auxerrois, Côt noir Argentinien, Frankrik, Chile 2008
17.500 Grüner Veltliner   witj GV, Weißgipfler Uastenrik, Ungarn 2002
17.000 Weißburgunder   witj Pinot blanc, Weißer Klevener Itaalien, Sjiisklun, Uastenrik ?
15.000 Catarratto bianco lucido   witj Catarratto bianco lustro Itaalien (Sizilien) ?
15.000 Grauburgunder   witj Pinot gris, Pinot grigio, Ruländer Sjiisklun, Rumeenien, Itaalien ?
15.000 Aramon noir ruad Pisse-Vin, Ugni noir Frankrik, Algeerien 1999
15.000 Schwarzriesling   ruad Müllerrebe, Pinot Meunier Frankrik, Sjiisklun 1999
15.000 Blauer Portugieser   ruad Portugalské Modré, Oporto Kék Sjiisklun, Ungarn, Uastenrik 1999
15.000 Negroamaro ruad Negro Amaro Italien 2005
13.050 Garganega   witj Garganega Bianca, Garganega Biforcuta Itaalien 1998
13.000 Melon de Bourgogne   witj Melon, Muscadet Frankrik, USA 1999
12.000 Silvaner   witj Gamay Blanc, Fliegentraube Sjiisklun, Frankrik, Uastenrik 1999
11.400 Nero d'Avola ruad Alabrese, Calabrese nero Itaalien 2005
11.300 Mencia   ruad Jaén du Dão, Loureiro Spoonien, Portugal ?
10.711 Chelva witj Gabriela, Guarena Spoonien 2000
10.700 Cayetana blanca witj Cayetana, Calegrano Spoonien ?
10.400 Parellada   witj Spoonien 2000
10.000 Xarell-Lo   witj Xarello, Jaén Blanco Spoonien, Portugal 1999
8.667 Nuragus witj Abbondosa, Granazza Itaalien (Sardinien) 1999
8.000 Gewürztraminer   witj Traminer, Roter Traminer, Gelber Traminer Frankrik, USA , Sjiisklun, Itaalien (Südtirol), Uastenrik 1998
6.500 Ruby Cabernet ruad Argentinien, USA, Chile, Südafrika, Australien 2007
6.000 Nebbiolo ruad Spanna, Chiavennasca Itaalien 2005
1.100 Neuburger witj Uastenrik 2006
- Tinta negra mole   ruad Negramoll, Listan Prieto Kanaaren, Madeira, Kalifornien -

Futnuuten tu't tabel:

  1. Det taal leit tesken 120.000 an 150.000 ha.
  2. Monsastrell an Mourvèdre as ei detsalew, woort oober leewen tuupreegent.
  3. 3,0 3,1 Pedro Ximénez an Pedro Giménez san muar of maner detsalew, uun Argentiinien san't oober tau ünlik slacher.

Luke uk diarBewerke

  Wikimedia Commons hää bilen of filmer tu: Win 
  Wikispecies hää en artiikel tu: Windrüüwen 
  Didiar artiikel as di 1. September 2012 uun det list faan gud artiikler, diar det leesen luane apnimen wurden. Uun uugenblak jaft at diar 71 faan.