Hoodütjwool eeben maage
Foehr.svg Tekst üüb Fering


Henry Purcell

Henry Purcell [ˈhɛnɹɪ ˈpɜːsəl] of [pɜr'sɛl] (* amanbi 10. September 1659 uun Westminster; † 21. Nofember 1695 uk diar) wiar en ingels komponist faan’t Barok. Al tu sin leewentstidjen wiar hi de bedüüdenst ingels komponist.

LeewentBewerke

Henry Purcell wiar a dring faan en lasmaat faan at Chapel Royal, Köning Kaarl II. sin schongsterkapel. Hi fing sin liar üüs koordring faan detsalew kapel troch sin föörstuner Henry Cooke († 1672) an sin efterfuliger Pelham-Humfrey (1647-1674). Efter Humfrey sin duas ging hi sin liar mä John Blow an Matthew Locke (1621 of 1622-1677) widjer. 1676 auernaam hi’t steed faan organist bi det Westminster Abbey. Uun detsalew juar skreew hi musik tu John Dryden sin teaaterstak Aureng-Zebe an tu Thomas Shadwell sin Epsom Wells an The Libertine. Det fuliget widjer teaaterstakmusiken, diaroner en uwertüür an en maskenspal tu Shadwell sin bewerking faan William Shakespeare sin Timon of Athens.

1682 wurd Purcell üüs organist faan’t Chapel Royal uunsteld, en steed, wat hi tu liker tidj mä sin steed üus organist bi det Westminster Abbey hed. Sin iarst drükt werken, dön Twelve Sonatas, wurd 1683 skrewen. Uun a juaren diarefter skeeb hi fööraal geistelk musik an ooden tu köningelk festen. 1685 skreew hi för Jaakob II. sin krüüning tau faan sin bekäänd anthems, I was glad (Ik wiar bliis) an My heart is inditing (Min hart klaaget mi uun). 1687 maaget hi ferbinjing tu dön teaatern uun London widjer an skreew musik tu Drydens tragöödie Tyrannick Love (Türanisk Leefde).

För’t juar 1689 as’t apfeering faan sin iarst ooper Dido an Aeneas belaanjen, diartu jo lääder noch 38 dramaatisk musikwerken uunslood, wat so wel troch hörens stofen üüs uk trocht at originaliteet an det huuch konstwäärt en gud begrünjiget apsen maaget. Ei maner wiar sin sarkenkompositschuunen faan dön emsk lidj an efterfuligern, mä nööm uk faan Georg Friedrich Händel föl häälen.

1690 skreew hi liitjin tu Dryden sin werschuun faan Shakespeare sin The Tempest, diaroner Full fathom five an Come unto these yellow sands, an musik tu Thomas Betterton sin bewerking faan John Fletcher an Philip Massinger hörens Prophetess (Profeetin) an tu Dryden sin Amphitryon; 1691 komponiaret hi det hualew-ooper King Arthur, uk efter en libretto faan Dryden. 1692 skreew Purcell musik tu The Fairy Queen. 1693 skreew hi musik för William Congreve sin tau komeedestaken: The Old Bachelor an The Double Dealer.

Tu Purcell sin määsterwerken hiar sin Te Deum an Jubilate, wat för’t Sesiliendai faan’t juar 1694 komponiaret wurd. Det wiar at iarst feer, dat en ingels Te Deum mä'n orchester mägingen wurd. Hi komponiaret 1694 en anthem för det Köningin Maria II. sin surigfeier.

Henry Purcell stoorew 1695 üüb det huuchst ponkt faan sin skeebin. Hi wurd uun det Westminster Abbey üüb sidj faan a orgel begreewen. Üüb sin likstian stäänt:

Here lyes Henry Purcell Esq., who left this life and is gone to that blessed place where only his harmony can be exceeded
(Heer leit her Henry Purcell, diar faan detheer leewent ferleet an hee tu detdiar seelig steed gingen, huar bluat sin harmonii auerdraapet wurd kön)

Luke uk diarBewerke

  Commons: Henry Purcell – Saamling faan biljen of filmer