Hrodna (Prowins)
Tekst üüb Fering |
Det Hrodna Prowins (üüb Witjrüs: Гро́дзенская во́бласць Hródzienskaja vóbłasć [ˈɣrɔdzʲenskaja ˈvɔblastsʲ], üüb Rüs: Гро́дненская о́бласть Gródnenskaja óblast’ [ˈɡrodʲnʲɪnskəjə ˈobɫəsʲtʲ]) as ian faan dön seeks prowinsen faan Witjruslun. At prowins leit uun a waast faan't lun. Uun a nuurd lei Liitauen an det Witsebsk Prowins, uun a uast leit det Minsk Prowins, uun a süüd det Brest Prowins an uun a waast Poolen. Det hee 1.072.381 lidj (2009)[1]. At hoodsteed faan't prowins as Hrodna.
Geografii
BewerkeKoord faan det Hrodna Prowins |
Indialing faan Ferwalting
BewerkeDet Hrodna Prowins hee ian steed (Hrodna) an 17 distrikten (üüb Witjrüs: раёны rajóny, üüb Rüs: райо́ны rajóny):
# | Distrikt | Grate (km²)[2] | Lidj (2009)[3] | Hoodsteed |
---|---|---|---|---|
1 | Aschmjany | 1212 | 32.411 | Aschmjany |
2 | Astrawets | 1575 | 24.266 | Astrawets |
3 | Berastawitsa | 743 | 18.017 | Grat Berastawitsa |
4 | Dsjatlawa | 1554 | 29.703 | Dsjatlawa |
5 | Hrodna | 2584 | 54.525 | Hrodna |
6 | Iuje | 1857 | 28.891 | Iuje |
7 | Karelitschy | 1086 | 24.130 | Karelitschy |
8 | Lida | 1549 | 135.096 | Lida |
9 | Masty | 1333 | 33.883 | Masty |
10 | Nawahrudak | 1665 | 49.107 | Nawahrudak |
11 | Schtschutschyn | 1919 | 47.764 | Schtschutschyn |
12 | Seljwa | 879 | 19.119 | Seljwa |
13 | Slonim | 1463 | 67.288 | Slonim |
14 | Smarhonj | 1486 | 55.296 | Smarhonj |
15 | Swislatsch | 1458 | 19.539 | Swislatsch |
16 | Waukawysk | 1192 | 75.329 | Waukawysk |
17 | Woranawa | 1426 | 30.477 | Woranawa |
Befölkring
BewerkeDet letst folksteeling wiar uun't juar 2009.
1979 - 1.131.591
1989 - 1.170.342
1999 - 1.185.200[4]
-
Witjrüsen uun't regiuun (2009)>90%80–90%70–80%60–70%50–60%40–50%<40%
-
Poolen uun't regiuun (2009)>50%30–50%20–30%10–20%5–10%2–5%<2%
-
Rüsen uun't regiuun (2009)>10%8–10%5–8%<5%
Histoore
BewerkeFöör 1939 wiar at teritoorium faan't prowins faan daaling dial faan Poolen. At miast diarfaan wiar dial faan det Białystok Wojwodskap, wat dial faan Witjruslun uun detdiar juar wurd. Det süüdwaast dial faan't prowins faan daaling wurd dial faan det Belastok Prowins, a maden wurd dial faan det Baranawitschy Prowins an det nuurduast dial wurd dial faan det Wiljejka Prowins. Uun de Naist Wäältkrich wurd det faan det tjiisk armee besaatet. At prowins wurd ütj dialen faan dön Belastok and Baranawitschy Prowinsen 1944 grünjlaanjen. Üüs det Maladsetschna Prowins (iar Wiljejka Prowins) 1960 apliaset wurd, wurd dialen diarfaan (Aschmjany, Astrawets, Smarhonj an dial faan Waloschyn) tu Hrodna Prowins auerden.