Tekst üüb Fering

Det Hrodna Prowins (üüb Witjrüs: Гро́дзенская во́бласць Hródzienskaja vóbłasć [ˈɣrɔdzʲenskaja ˈvɔblastsʲ], üüb Rüs: Гро́дненская о́бласть Gródnenskaja óblast’ [ˈɡrodʲnʲɪnskəjə ˈobɫəsʲtʲ]) as ian faan dön seeks prowinsen faan Witjruslun. At prowins leit uun a waast faan't lun. Uun a nuurd lei Liitauen an det Witsebsk Prowins, uun a uast leit det Minsk Prowins, uun a süüd det Brest Prowins an uun a waast Poolen. Det hee 1.072.381 lidj (2009)[1]. At hoodsteed faan't prowins as Hrodna.

Det Hrodna Prowins uun Witjruslun
Flag faan det Hrodna Prowins

Geografii

Bewerke
Koord faan det Hrodna Prowins

Indialing faan Ferwalting

Bewerke

Det Hrodna Prowins hee ian steed (Hrodna) an 17 distrikten (üüb Witjrüs: раёны rajóny, üüb Rüs: райо́ны rajóny):

# Distrikt Grate (km²)[2] Lidj (2009)[3] Hoodsteed
1 Aschmjany 1212 32.411 Aschmjany
2 Astrawets 1575 24.266 Astrawets
3 Berastawitsa 743 18.017 Grat Berastawitsa
4 Dsjatlawa 1554 29.703 Dsjatlawa
5 Hrodna 2584 54.525 Hrodna
6 Iuje 1857 28.891 Iuje
7 Karelitschy 1086 24.130 Karelitschy
8 Lida 1549 135.096 Lida
9 Masty 1333 33.883 Masty
10 Nawahrudak 1665 49.107 Nawahrudak
11 Schtschutschyn 1919 47.764 Schtschutschyn
12 Seljwa 879 19.119 Seljwa
13 Slonim 1463 67.288 Slonim
14 Smarhonj 1486 55.296 Smarhonj
15 Swislatsch 1458 19.539 Swislatsch
16 Waukawysk 1192 75.329 Waukawysk
17 Woranawa 1426 30.477 Woranawa

Befölkring

Bewerke

Det letst folksteeling wiar uun't juar 2009.

1979 - 1.131.591
1989 - 1.170.342
1999 - 1.185.200[4]

Histoore

Bewerke

Föör 1939 wiar at teritoorium faan't prowins faan daaling dial faan Poolen. At miast diarfaan wiar dial faan det Białystok Wojwodskap, wat dial faan Witjruslun uun detdiar juar wurd. Det süüdwaast dial faan't prowins faan daaling wurd dial faan det Belastok Prowins, a maden wurd dial faan det Baranawitschy Prowins an det nuurduast dial wurd dial faan det Wiljejka Prowins. Uun de Naist Wäältkrich wurd det faan det tjiisk armee besaatet. At prowins wurd ütj dialen faan dön Belastok and Baranawitschy Prowinsen 1944 grünjlaanjen. Üüs det Maladsetschna Prowins (iar Wiljejka Prowins) 1960 apliaset wurd, wurd dialen diarfaan (Aschmjany, Astrawets, Smarhonj an dial faan Waloschyn) tu Hrodna Prowins auerden.

Kwelen

Bewerke
  1. Belarus: Regions, citypopulation.de
  2. Belarus: Administrative Division, citypopulation.de
  3. Belarus: Administrative Division, citypopulation.de
  4. Belarus: Regions, citypopulation.de