Michail Gorbatschow

Tekst üüb Fering

Michail Sergejewitsch Gorbatschow (üüb Rüs: Михаил Сергеевич Горбачёв [mʲɪxɐˈil sʲɪrˈɡʲejɪvʲɪtɕ ɡərbɐˈtɕɵf]; * 2. Marts 1931 uun Priwolnoje, Stawropol Regiuun, Sowjetunioon (daaling Stawropol Regiuun, Rüslun); † 30. August 2022 uun Moskau) wiar en sowjetisk poliitiker. Hi wiar faan Marts 1985 ap tu August 1991 generoolsekreteer faan det Sentraalkomitee faan det Kommunistisk Partei faan’t Sowjetunioon an faan Marts 1990 ap tu Deetsember 1991 stootspresident faan’t Sowjetunioon. Nei ideen uun det sowjetisk politiik saatet ’er mä Glasnost (Eebenhaid) an Perestroika (Ambau). Uun ferhanlingen auer ufrüsting mä det Ferianigt Stooten leitet ‘er at aanj faan de Kul Krich iin. Hi fing 1990 a Noobelpreis för a Frees.

Leewent

Michail Sergejewitsch Gorbatschow kaam 2. Marts 1931 üüs dring faan en rüs aatj, Sergei Andrejewitsch Gorbatschow (1909–1976), an en ukrainisk mam, Marija Pantelejewna Gopkalo (1911–1993), uun det Nuurdkaukasus (daaling Stawropol Regiuun) tu wäält. 1952 treed hi uun't ääler faan ian-an-twuntig iin uun det [Komunistisk Partei faan't Sowjetunioon]] iin an werket sant do 22 juar lung uun det Stawropol regiuun för't partei. Uun't juar 1966, uun't ääler faan fiiw-an-dörtig, maaget hi san ufslus üüs agraarbedriiwswiart uun det lunwiartskapelk instituut.

1970 wurd hi tu de iarst sekreteer för lunwiart berepen. Uun det naist juar wurd hi lasmoot faan't sentraalkomitee. 1974 wurd hi representant faan det Boowenst Sowjet an föörmaan faan't Komisioon för jonglidjpolitiik. Uun't juar 1978, efter Gorbatschow san förderer F. Kulakow san duas, wurd hi san efterfuliger üüs sentraalkomitteesekreteer för't lunwiartskap. 1979 wurd hi kandidaat faan't politbüro. En widjer juar lääder naam ham das politbüro üüs follasmoot ap. Uun sin werk uun't politbüro liard hi Juri Andropow, a föörmaan faan det KGB, keenen, diar uk faan Stawropol kaam an Gorbatschow uun dön kemen juaren uun sin karieer uun a parteiaparaat holep.

11. Marts 1985, efter Konstantin Tschernjenko, a generoolsekreteer faan det komunistisk partei faan't Sowjetunioon, san duas, wurd Gorbatschow mä 54 juar tu naistjongst generoolsekreteer uun't histoore faan det Komunistisk Partei woolet. Hi feerd dön konsepten Glasnost (Eebenhaid) an Perestroika (Ambau) iin uun det poliitisk werk iin. Deheer pruses begand uun de 27. Parteidai faan det Komunistisk Partei KPdSU uun Febrewoore 1986. Üngewöönelk för det sowjetisk politiik stääld Gorbatschow sin reegiment tutmanst pro forma oner't gesets. Al sin beslütjer leet hi auerpreewe, iarst troch't sentralkomitee, lääder troch't parlament.

1988 distansiaret ham Gorbatschow faan det Breschnjew-Doktriin an maaget diarmä möögelk, dat a lunen faan de Warschau Pakt hör stootsform sant do salew bestemen küd. Det nei freihaid feerd 1989 tu en rä faan för't miast rauelk rewolutschuunen uun a uast faan Euroopa. Det broocht de Kul Krich tu aanj.

Uun August 1991 onernaam hög ortdoks komunistisk poliitiker, tup mä'n dial faan't militeer an uunfeerd faan't stootskomitee för't ütjnoomtustant, en putschferschük uun Moskau. Gorbatschow an sin wüf Raisa wiar trii daar oner hüsarest uun en datscha uun det Krim. A president faan det Rüs SFSR, Boris Jeltsin, loket a putschisten ütjtumaagin an't stootsmeecht tu auernemen. Kurt diarefter wurd a republiiken faan't Sowjetunioon suwereen. 25. Deetsember 1991 treed Gorbatschow üüs president turag. De naist dai wurd at Sowjetunioon apliaset.

Luke uk diar

• Hoodmaaner faan't Sowjetunioon: Wladimir Leenin (1917-1922), Joosef Staalin (1922-1953), Georgi Malenkow (1953), Nikita Chruschtschow (1953-1964), Leonid Breschnjew (1964-1982), Juri Andropow (1982-1984), Konstantin Tschernjenko (1984-1985), Michail Gorbatschow (1985-1991)