Zou Department
(Widjerfeerd faan Zou)
Tekst üüb Fering |
Det Zou Department (üüb Fraansöösk: Département du Zou) as en department uun de aafrikoons stoot Beniin. At department leit uun a süüd faan’t lun. Uun a nuurd leit det Collines Department, uun a uast det Plateau Department, uun a süüd lei dön Ouémé an Atlantique Departmenten, uun a süüdwaast det Couffo Department an a nuurdwaast Toogo. Det hee 851.580 lidj (2013)[1]. At hoodsteed as Abomey.
Geografii
BewerkeLunskap
BewerkeStruumer
BewerkeDe Zou Struum, en bistruum faan de Ouémé Struum, leept troch at department.
Indialing faan Ferwalting
BewerkeAt department hee njüügen komuunen.
Komuun | Grate (km²)[2] | Lidj (2013)[2] | Hoodsteed | Koord | |
---|---|---|---|---|---|
1 | Abomey | 142 | 92.266 | Abomey | |
2 | Agbangnizoun | 244 | 72.549 | Agbangnizoun | |
3 | Bohicon | 150 | 171.781 | Bohicon | |
4 | Covè | 525 | 51.247 | Zogba | |
5 | Djidja | 2184 | 123.542 | Djidja | |
6 | Ouinhi | 300 | 59.381 | Ouinhi | |
7 | Za-Kpota | 600 | 132.818 | Za-Kpota | |
8 | Zagnanado | 400 | 55.061 | Zagnanado | |
10 | Zogbodomey | 700 | 92.935 | Zogbodomey |
Befölkring
BewerkeEfter det 2013 folksteeling wiar at 851.580 lidj uun't department: 444.550 faan a lidj wiar wüfhööd an 407.030 karmen[2].
A taal faan a lidj efter ferleeden folksteelingen:
- 2002: 599.954.
- 1992: 478.714.
- 1979: 353.358[2].
Histoore
Bewerke1999 wurd det nuurddial faan't department det Collines Department.