Boowervolta
Tekst üüb Öömrang |
Boowervolta (schiisk: Obervolta, fransöösk: Haute-Volta, efter di struum Volta) wiar faan 1919 bit 1932 en fransöösk kolonii uun Waastafrikoo.
Republiik Boowervolta | |||||
| |||||
Woolspröök: « Unité, Travail, Justice » (fransöösk, „Ianhaid, Werk, Gerochtaghaid“) | |||||
Amtelk spriak | Fransöösk | ||||
Hoodstääd | Ouagadougou | ||||
Stoot (skak) | Republik | ||||
Grate | 267.950 km² | ||||
Münt | CFA-Franc BCEAO (XOF) | ||||
Tidjsoon | UTC | ||||
Autokääntiaken | HV / RHV | ||||
Tilefoonföörwool | +226 | ||||
Tesken 1932 an 1947 wiar det kolonii apdiald. Efter 1947 wiar Boowervolta en bütjluns teritoorium faan Frankrik.
Di 5. August 1960 as Boowervolta suwereen wurden. Di 4. August 1984 as det lun amnäämd wurden tu Burkiina Faaso. Det hoodstääd wiar an as daalang noch Ouagadougou.
Regiarang
BewerkeGuwernöören (1919–1932)
Bewerke- Édouard Hesling (9. Nofember 1919–7. August 1927)
- Robert Arnaud (7. August 1927−13. Janewoore 1928)
- Albéric Fournier (13. Janewoore 1928–22. Detsember 1932)
- Gabriel Descemet (22. Detsember 1932–31. Detsember 1932)
Guwernöören (1947–1958)
Bewerke- Gaston Mourgues (6. September 1947–29. April 1948)
- Albert Mouragues (29. April 1948–23. Febrewoore 1953)
- Salvador Jean Étcheber (23. Febrewoore 1953–3. Nofember 1956)
- Yvon Bourges (3. Nofember 1956–15. Jüüle 1958)
- Max Berthet (15. Jüüle 1958–11. Detsember 1958)
Huuchkomisaaren (1958–1960)
Bewerke- Max Berthet (11. Detsember 1958–Febrewoore 1959)
- Paul Masson (Febrewoore 1959–5. August 1960)
Presidenten
Bewerke- Maurice Yaméogo (5. August 1960–3. Janewoore 1966)
- Sangoulé Lamizana (3. Janewoore 1966–25. Nofember 1980)
- Saye Zerbo (25. Nofember 1980–7. Nofember 1982)
- Jean-Baptiste Ouédraogo (8. Nofember 1982–4. August 1983)
- Thomas Sankara (4. August 1983–4. August 1984, an do president faan Burkiina Faaso bit 15. Oktuuber 1987)