Tekst üüb Öömrang


Auersicht: Greks spriak
(luke uk diar: Greks alfabeet)
Uurgreks (am 2000 f.Kr.)
Mykeensk (am 1600–1100 f.Kr.)
Ualgreks (am 800–300 f.Kr.)
Spriakwiisen:
Äolisk, Arkadisk-Kyprisk,
Attisk, Doorisk, Ionisk
Koine (am 300 f.Kr.–300 efter Kr.)
= hellenistisk greks
Leed antiik Greks (am 300–600)
Madelgreks (am 600–1500)
Neigreks (sant ~ 1500)
Amtsspriak
Amgungsspriak: Dimotiki
Huuchspriak: Katharevousa
Spriakwiisen:
Griko, Jevanisk, Kappadokisk,
Pontisk, Tsakonisk, Zypriotisk

At Greks spriak, (neigreks ελληνική γλώσσα ellinikí glóssa, ( tuharke?/i), ualgreks ἑλληνικὴ γλῶσσα hellēnikē glõssa) as en twiig faan a indogermaans spriaken.

Greks woort al sant 3400 juar skrewen, det spriak hiart tuup mä't Aramäisk an Sjineesk tu a äälst auerleewert spriaken.

Üüb Greks begand det europeesk literatuur, filosofii an wedenskap. Flook fräämwurden gung üüb Greks turag.


Luke uk diar

Bewerke

  Wikibooks: Greks spriak (sjiisk)