Amrum.pngTekst üüb Öömrang


Informaatik as det wedenskap faan't süstemaatisk aptiaknin, seekrin, ferwerkin an fersjüüren faan informatjuun, fööraal det automaatisk ferwerkin mä kompjuutern.[1]

BeganBewerke

Al loong haa a minsken diarauer spikeliaret, hü jo det reegnin ianfacher maage küd.

DigitalisiarangBewerke

So rocht kaam det werkin mä informatjuunen uun a gang, üs a dooten digitalisiaret wurden san. Di iarst digitaalreegner, di programiaret wurd küd, baud Konrad Zuse 1941. An auer en reegner bluas "0" an "1" (struum ütj - struum uun) ferstäänt, san programiarspriaken ütjwerket wurden. A iarst spriaken wiar: Fortran, ALGOL, Lisp an COBOL. Uun a 1970er juaren kaam spriaken för PCs ap: BASIC, Pascal, C++, Java, C#, SQL. Daalang jaft at en hialer rä spriaken; för arke brük weder en ööder.

Tu en wedenskap as informaatik uun a 1960er juaren wurden, an sant 1968 koon am det studiare.

OnerfeegBewerke

Daalang dialt ham det fääk iin tu:

  • Teoreetisk informaatik
  • Praktisk informaatik
  • Technisk informaatik
  • Uunwand informaatik
  • Konstelk inteligens

FutnuutenBewerke

  1. Efter: Duden Informatik A – Z: Fachlexikon für Studium, Ausbildung und Beruf, 4. aplaag, Mannheim 2006. ISBN 978-3-411-05234-9

Luke uk diarBewerke

  Commonskategorii: Informaatik – Saamlang faan bilen of filmer

  Wikibooks: EDV (sjiisk)