Minsk (Prowins)
Tekst üüb Fering |
Det Minsk Prowins (üüb Witjrüs: Мі́нская во́бласць Mínskaja vóbłasć [ˈmʲinskaja ˈvobɫasʲtsʲ], üüb Rüs: Ми́нская о́бласть Mínskaja óblastʼ [ˈmʲinskəjə ˈobɫəsʲtʲ]) as ian faan dön seeks prowinsen faan Witjruslun. At prowins leit uun a maden faan't lun. Uun a nuurd det Witsebsk Prowins, uun a uast det Mahiljou Prowins, uun a süüduast det Homelj Prowins, uun a süüdwaast det Brest Prowins an uun a nuurdwaast det Hrodna Prowins. Det hee 1.562.000 lidj (2009)[1]. At hoodsteed faan't prowins as Minsk, uk wan at steed nian dial diarfaan as.
Geografii
BewerkeKoord faan det Minsk Prowins |
At lunskap faan’t regiuun as hüügelig an bal en traad part diarfaan as mä walter besaatet. De Lysaja Berig (342m), uun de Minsk Distrikt, as de huuchst ponkt uun't prowins an de naisthuuchst ponkt uun Witjruslun. De Naratsch See, wat de gratst see uun Witjruslun as, as uun a nuurd faan't prowins. At jaft fjauer öler seen uun't regiuun: de Swir See, de Mjadel See, de Seljawa See an de Mjastro See. Det Minsk Prowins as det iansig regiuun faan Witjruslun, wat nian grens tu'n öler lun hee.
Iindialing faan Ferwalting
BewerkeDet Minsk Prowins hee ian steed (Schodsina) an 22 distrikten (üüb Witjrüs: раёны rajóny, üüb Rüs: райо́ны rajóny):
# | Distrikt | Grate (km²)[2] | Lidj (2009)[3] | Hoodsteed |
---|---|---|---|---|
1 | Barysau | 2998 | 188.142 | Barysau |
2 | Berasino | 1942 | 25.031 | Berasino |
3 | Dsjarschynsk | 1221 | 61.252 | Dsjarschynsk |
4 | Kapylj | 1598 | 32.818 | Kapylj |
5 | Kletsk | 996 | 32.302 | Kletsk |
6 | Krupki | 2145 | 26.522 | Krupki |
7 | Lahojsk | 2343 | 35.957 | Lahojsk |
8 | Ljubanj | 1895 | 35.444 | Ljubanj |
9 | Maladsetschna | 1401 | 138.375 | Maladsetschna |
10 | Minsk | 1894 | 159.569 | Minsk |
11 | Mjadsel | 1976 | 29.599 | Mjadsel |
12 | Njaswisch | 868 | 41.618 | Njaswisch |
13 | Puchawitschy | 2464 | 69.427 | Marjina Horka |
14 | Salihorsk | 2494 | 136.145 | Salihorsk |
15 | Slutsk | 1825 | 95.106 | Slutsk |
16 | Smaljawitschy | 1385 | 42.917 | Smaljawitschy |
17 | Staryja Darohi | 1405 | 21.937 | Staryja Darohi |
18 | Stoubtsy | 1873 | 42.007 | Stoubtsy |
19 | Tscherwenj | 1617 | 33.383 | Tscherwenj |
20 | Usda | 1145 | 23.657 | Usda |
21 | Waloschyn | 1918 | 37.543 | Waloschyn |
22 | Wilejka | 2440 | 52.053 | Wilejka |
Befölkring
BewerkeDet letst folksteeling wiar uun't juar 2009.
1979 - 1.556.671
1989 - 1.586.842
1999 - 1.562.000[4]
-
Witjrüsen uun't regiuun (2009)>95%90–95%85—90%80–85%<80%
-
Rüsen uun't regiuun (2009)>10%8–10%5–8%<5%
-
Poolen uun't regiuun (2009)>15%5–15%2–5%1–2%0.5–1%<0.5%
Histoore
BewerkeFöör 1793 wiar at teritoorium faan't prowins faan daaling dial faan Poolen-Liitauen. Auer det naist dialing faan detdiar lun wurd at teritoorum dial faan Ruslun. Uun de Iarst Wäältkrich wurd det faan det tjiisk armee besaatet. At prowins wurd 15. Janewoore 1938 grünjlaanjen. Uun de Naist Wäältkrich wurd at prowins faan det tjiisk armee besaatet.