Skööl (Matematiik)

matematiik
Tekst üüb Öömrang

Uun a matematiik as en skööl en mengde faan elementen an en operatsion, diar tau elementen faan detdiar mengde en traad tuwiset.

Tu en skööl hiar elementen (x,y) an en operatsion ().

Sköölen kem mä taalen föör, man uk uun a geometrii.

Bispal

Bewerke

Skööl

Bewerke

At mengde faan a hial taalen   ( ) an at operatsion: tuuptäälen san det skööl  .

Detdiar skööl hää sjauer eegenskapen:

  • Det sum   faan tau hial taalen   an   as leewen weder en hial taal.
(Bi't dialen komt ei ünbedingt weder en hial taal ütj.)
  • För aal a taalen  ,   an   täält det Asotsiatiifgesets:
 .
At as ianerlei, of dü tuiarst   an   of   an   tuup täälst. Det sum blaft detsalew.
  • För arke hial taal   täält:
 .
At tuuptäälen mä nol feranert det taal ei. Nol as det (iansagst!) neutraal element bi't tuuptäälen.
  • För arke hial taal   jaft at en taal  , so dat täält:
 .
Arke taal   hää (genau ian!) jintaal  , so dat hör sum nol as. Det jintaal   as det inwers element faan   (=  ).

Abelsk Skööl

Bewerke

En skööl as en Abelsk Skööl, wan bütj jodiar sjauer eegenskapen uk noch at Komutatiifgesets täält:

At mengde faan a ratjunaal taalen ( ) an det operatsion: moolnemen san det Abelsk Skööl  

Komutatiif ment, dü könst a elementen bi't moolnemen ferbütje:
 .

Luke uk diar

Bewerke
  Commonskategorii: Sköölteorii – Saamlang faan bilen of filmer