Theodor Mommsen/sö

Theodor Mommsen (*30. November 1817 † 01. November 1903) wiar en nuurđfriisk Skuulmaister en Profesor fuar klasisk Liiren.

Hi es fual bikeent uuren aurdat hi ön't 19. Jaarhönert mal nöörig Aarber om Histoorie maaket heer. Senerlig sin Werk om di roomsk Histoorie es bit deling en gur Stek Werktjüch fuar Aarber trinjom des Theema.

Mommsen heer ön't Jaar 1902 di Nobelpris fuar Literatuur.

Diaraur hen wiar hi uk en bikeent Poliitiker, diar ön't preussisk en dit dütsk Parlament seet.

Leewent

Mommsen kām ön Gaarding üp Eidersteed tö Wārel. Āpwukset es hi ön Bad Oldesloe.
Hi waar tö Bigening Profesor fuar Histoorie ön di Uniwersiteet fan Leipzig, waar da leeter Meföligster fan di Akademii. Eeđer 1868 wiar hi Profesor fuar roomsk Histoorie bi di Uniwersiteet fan Berlin.

Fuar sin Aarberen om Weetenskep heer Mommsen masi Iaringen fingen: Di "Blö Max", di hoogtst Iaring fan't Militeer, Iarenbüürer fan Room sa üs uk di Nobelpris fuar sin Aarber om Tialenliteratuur

Werken om Weetenskep

Di histoorie fan Room: des Aarber heer Mommsen mung 1854 en 56 maaket. Hi faat diarbenen di Histoorie bit tö di röömsk Republik en Julius Caesar töhop.
Röömsk grünjseetelk Rocht: (1871-1888)
Roomsch Straafrocht (1899)
en jit muar üs 1500 Aarberen en Ofhanelingen aur üđer Theemen en Biriken.

Jit wat om di Nobelpris

Mommsen wiar di ialst Mensk wat di Pris fing, hi wiar al 85 Jaaren ual.

Hi her uk me 1817 dit jest Gibuursjaar fan di Prisdraiern.

Luki uk jir

Leewentslaap, Stamboom, Sitaati, Galerii ..., Priwaatsir

Didiar artiikel as uun det list faan gud artiikler, diar det leesen luane apnimen wurden. Uun uugenblak jaft at diar 73 faan.