Ualsibiirisk spriaken

Amrum.pngTekst üüb Öömrang


A Ualsibiirisk spriaken san en skööl faan sowat tjiin spriaken mä tuup amanbi 15.000 spreegern. Jo wurd uun Uastsibiirien snaaket.

Koord fan Ualsibiirisk spriaken :
laachtblä: Europeesk dial faan Ruslun
laachtgüül: Asiaatisk dial faan Ruslun
ruusa: Jukagiirisk an Tschuktscho-Kamtschadaalisk an
green: Niwchisk spriaken

Jo wiar al diar, iar ööder Altaisk spriaken tu Sibiirien iinwaanert san.

IindialangBewerke

  • Jukag(ii)risk   3 spriaken, 2 diarfaan †   (40–200 spreegern)
    • Jukagiirisk (Oduulisk), 2 spriakwiisen: Nuurd (Tundra) an Süüd (Kolyma)
    • Omok †
    • Tschuwanisk †
  • Tschuktscho-Kamtschadaalisk   5 spriaken   (14.000 spreegern)
    • Tschuktscho-Korjakisk
      • Tschukot
        • Tschuktschi (Tschukot) (10.000)
      • Korjak-Aliutor
        • Korjak (Nymylan) (3.500)
        • Aliutor (200)
        • Kerek († of bal †)
    • Kamtschadaalisk
      • Itelmeenisk (Kamtschadaalisk) (100)
  • Niwchisk (Giljakisk)
    • Niwchisk (Giljakisk) (700)  3 spriakwiisen: Amur, Nuurd-Sachalin, Uast-Sachalin

Ünseeker iindialangBewerke

Ferlicht hiar tu detdiar skööl uk noch tu:

LiteratüürBewerke