Hoodütjwool eeben maage
Didiar artiikel ment di buksteew V. Luke uk bi V (muardüüdag).
Amrum.pngTekst üüb Öömrang


V of v (ütjspreegen: fau) as di tauantwuntagst buksteew faan't latiinsk alfabeet an en konsonant.

Vv

Uun't öömrang jaft at nian V, unsteed woort en F (skarep) of en W (wok) nimen.

BeganBewerke

         
Proto-semitisk Waw-tiaken Phönizisk Waw Griichisk Ypsilon Etruskisk V Latiinsk V

Det V as nai mä't U, uk uun't latiinsk wiar det U an det V noch likedenang. Det latiinsk taaltiaken V (för: 5) hää oober niks mä di buksteew V tu dun, det as man a heleft faan X (för: 10). Ütj di tidj komt det spreegwurd: Dü skel di nian X (=10) för en U (=V, =5) föörmaage läät. Ütj en V küd am jo gau en X maage.

CodesBewerke

 
V uun Braille-skraft
 
V uun tiakenspriak
 
V uun't flagenalfabeet
 
V uun optisk telegrafii
· · · −
V üs Morse-tiaken
VICTOR
V uun't ICAO-alfabeet
(spreegfunk)

Luke uk diarBewerke

  Wikimedia Commons hää bilen of filmer tu: V