Hoodütjwool eeben maage
Amrum.pngTekst üüb Öömrang


Wakselstruum
1 = Spaswäärs
2 = Dobelspaswäärs
3 = Efektiifwäärs
4 = Perioodendüür

Wakselstruum as en elektrisken struum, diar san wai stüdag feranert. Hi as likeloong positiif an negatiif. At jaft uk en likstruum.

AranBewerke

Uun a hüshual haa wi det mä en "ian-faasen-wakselstruum" tu dun, so üs hi üüb det model rochts tu sen as. Son struum as lacht tu maagin. Aal wat apwendager as di dreistruum, diar för starker maskiinen brükt woort.

Frekwens an perioodeBewerke

Det frekwens faan en wakselstruum as det taal, hüföl periooden faan positiif an negatiif struum uun ian sekund föörkem. Detdiar taal woort mä det miat Hertz (Hz) beskrewen.

Det perioodendüür as det tidj, diar son perioode düüret. Perioodendüür   an frekwens   hinge direkt mäemööder tuup:

  .

Uun a miast lunen as det wakselstruum-frekwens 50 Hz, an det perioodendüür as do:

  .

En liach wakselstruum-frekwens woort bi iisenboonen iinsaat mä 16,7 Hz.

Det huuchst wakselstruum-frekwens komt uun a funktechnik föör an leit bi 300 GHz.

Luke uk diarBewerke

  Commonskategorii: Wakselstruum – Saamlang faan bilen of filmer