Diskussion:Saaterfrasch

Hü schal e artiikel dan nü hiitje? Nü as't "satersch", ouers dåt wårt nargens schraawen. Eefter min miining schal dåt bääder saterfriisk unti süwat weese. Frisia 22:12, 7. sep. 2010 (CEST)

 Pro - Diarför - Deerfor - Diarfuartubäägtäägen--Murma174 11:33, 9. sep. 2010 (CEST) Snaakest Dü det kurt: "Saterfriisk" of lung "Saaterfriisk"? --Murma174 23:24, 7. sep. 2010 (CEST)

Oh, ik liiw dåt schal lung. Frisia 13:24, 8. sep. 2010 (CEST)

"Saaterfriisk" as natüürelk en nei konstwurd, so üs "Nordfriisk". Wi haa uuntesken al jo wersjuunen: Satersch(stregen, --Murma174 18:16, 11. sep. 2010 (CEST)), Saaterfrasch, Saterfriesisch, Seeltersk. Ferlicht wiar det uk en gud idee, wan wi di artiikel Seeltersk nääm (so üs stq:Seeltersk), do kön wi faan arke Nordfriisk spriakwiis en widjerfeerang brük: (mo.)Saaterfrasch, (öö.)Saaterfresk an so widjer. --Murma174 15:37, 8. sep. 2010 (CEST)

For da Seelter as di ütdrük Seelterfräisk unti Saterfrasch süwat ås "Deutschfranzösisch", dan Fräislound än Fräisk betjucht ham for da aw dåt plååttjüsch Ååstfraschlönj. Döör e kontrareformasjoon san ja deerfoon oufskjard wörden. Jüst deerdöör heewe ja jare spräke uk bewååre kööt. Ik måå deeram for Satersch unti Seeltersk kiise. --Pyt 11:09, 9. sep. 2010 (CEST)

"Satersch" as sü gorai nordfrasch. Dåt uurd brüket niimens än schraawen wård dåt uk ai sü. Dåt as e hiinjste liising. Än önj e nordfrasche wikipedia töre we duch ai eefter e saaterfrasche konwensjoone gunge. Besuners e noordfrasche bestönje deer åltens ap, dåt et saaterfrasch "frasch" as. We schan bääder tu Saaterfriisk ma dåt bekånde friisk-kunstuurd ouergunge unti schriwe, wat tu e ainkelte spräkewise hiirt (saaterfrasch, saaterfresk ä.o.). Frisia 12:20, 9. sep. 2010 (CEST)

Ik koon din argument gud ferstun: Wi san en Nordfriisk Wikipedia, an diaram skel wi en Nordfriisk liasang finj. Oober wat skel wi do tu "frysk" sai? "Weestfriisk"? "Waastfriisk"? Ik men, wi skul det "frysk" nääm.
Hü wiar det: Wi nääm di artiikel "Seeltersk", auer det det originool as, oober saat gans tu began noch en auersicht diartu, hü det uun jo enkelt spriakwiisen het:

== Noome ==

Seeltersk

Fering Öömrang

Söl'ring

Halunder

Halifreesk

*

Mooring

Wiringhiirder

Karhiirder

Gooshiirder

*

Seeltersk

*

Frysk

Saaterfresk

Saaterfriisk

.

.

*

Saaterfrasch

.

.

.

*

Seeltersk

*

Sealtersk

An uun di artiikeltekst üüb Mooring woort do natüürelk di Mooring ütjdruk brükt.
Det probleem daaget immer weder ap, t.b.: Min ualaalern haa tu New York imer Nei Jork saad (jo haa diar twaalew juar wenet). Likes men ik, skal di artiikel New York het, det as det originool. Uun di artiikeltekst koon am do jo di ütjdruk brük, di am för rocht häält uun ääns aanj spriakwiis. --Murma174 13:04, 9. sep. 2010 (CEST)

Sealtersk wus dåt weestfrasch uurd wan ik deer iir ma begand. Ouers nü aw Google fant huum 710x “Sealtersk” iinj 4070x “Sealterfrysk”. Ik liiw dåt forålem döör internet än Wikipedia dåt leest uurd gau wüksen as. Tun ferglik 5 x "Syltersk" än 2 x "Sylterfrysk" iir saner nordfriisk Wikipedia.

Di ütdrük “Saterfriesisch” as wälj forålem deerfor brükt, eefter büten di wjart deerfoon tu wisen. Ouers wus dåt man iinjfåch sün tjüsch “Mundart”.--Pyt 14:00, 9. sep. 2010 (CEST)

Ferglik uk nuch 612.000x “Seeltersk” iinj 1440x “Seelterfräisk”, ouers 182x “Satersch” iinj 35.200 “Saterfriesisch”. Deerbai 23.400x “Sölring” iinj 446x “Sylterfriesisch”.--Pyt 14:20, 9. sep. 2010 (CEST)

“Nordfriisk” as uk ål stark ma 547.000x iinj “Friisk” 30.500x, “Nordfriesisch” 21.300x, “Friesisch” 147.000, “Noardfrysk” 5730x, “Frysk” 3.610.000x.--Pyt 15:54, 9. sep. 2010 (CEST)

Ik maad uk hal noch ans üüb det diskusjuun faan August henwise. Ferlicht komt jo noch hoker üüb en idee, huar aaltumaal gud mä lewe kön. --Murma174 15:11, 9. sep. 2010 (CEST)

Ik witj ai. Huum koon "Seeltersk" schriwe, ouers we schriwe je uk ai "English" unit "boarisch". Wan dåt niinj neutroole betiikning jeeft, dan schal dåt lemma foon e spräkewis kaame, weer uk e artiikel önj schraawen as. Frisia 17:48, 11. sep. 2010 (CEST)

Wan dåt niinj neutroole betiikning jeeft, dan schal dåt lemma foon e spräkewis kaame, weer uk e artiikel önj schraawen as.
Ik seenk, det gongt uk goorei ööders. Ik anre det lema nü tu "Saaterfrasch", an bau det tabel mä iin. --Murma174 17:56, 11. sep. 2010 (CEST)

Hmmm... Smuk as dåt uk ai. Ouers wat hüülje jam foon süwat: boowen ruchts as je ål sün kasten for e spräkewise. Koone we önjtstää boowen süwat as jü tabäle mååge? Dan stöön boowen åle betiikninge foon nordfrasche spräkewise (Saaterfrasch än Weestfrasch brüke we 'r ai). E aktuäl spräkewise as deer dan fåt pranted än want än artiikel uk önj en oudere spräkewise jeeft, as'r en link. Ik miin, dåt as bääder as sün grutte tabäle maden önj di artiikeltakst. Ferstönje jam, hü ik dåt miin? (Ouers ik koon dåt ai seelew programiire...) Frisia 19:41, 11. sep. 2010 (CEST)

Menst Dü det ferlicht so üs bi Nordfriislon (kreis) of Ween? --Murma174 19:51, 11. sep. 2010 (CEST)

Ah, kiek, jam hääwe süwat ål. Mån nü bloots noch as en latj tabäle ma en betiikninge foon e oudere spräkewise, egool weer dåt ål en artiikel jeeft unti ai. Frisia 19:59, 11. sep. 2010 (CEST)

Ferlicht lingt det so? --Murma174 20:07, 11. sep. 2010 (CEST)

Jåå, ouers Saterfriisk wus flicht mör neutral wään. --Erik 20:14, 11. sep. 2010 (CEST)

"Saaterfriisk" as uk Sölring, fäält mi jüst iin. --Murma174 20:22, 11. sep. 2010 (CEST)

Dåt as duch ål wat. Ouers flicht fine we iinjs huum, wat üüs en faine formootforlooge tuhuupe klüütert. Frisia 22:50, 11. sep. 2010 (CEST)

Names

Are names of languages written with intials in Northern Frisian? In the lead it is written with initial, later on in the text it is written with small letters. --2A02:908:C31:B780:939E:F093:ED28:D998 14:06, 20. Okt. 2017 (CEST)

As each dialect has it's own orthography (:-o), you won't find ONE answer to your question. This article is written in frasch, and I suppose (not 100% sure), names of languages are not written with initials usually. --Murma174 (Diskuschuun) 16:30, 20. Okt. 2017 (CEST)