Hoodütjwool eeben maage
Amrum.pngTekst üüb Öömrang


Finsk (aanj nööm suomi of suomen kieli) hiar tu a uastsiafinsk twiig faan a Finno-ugrisk spriaken an hiart sodenang tu't Uralisk. Finsk as nai mä't Eestnisk an bütj Sweedsk ian faan tau amtsspriaken uun Finlun. Hat woort faan amanbi 4,7 miljuun minsken üs mamenspriak snaaket, det san sowat 92 % faan a minsken uun Finlun.

Finsk (suomi)

Snaaket uun

Finlun, Sweeden, Norweegen (Finmark), Ruslun (Kareelien), Eestlun
Spreegern 6 miljuunen
Wedenskapelk
iindialang

Uralisk spriaken

Finno-ugrisk spriaken
Finno-permisk spriaken
Finno-wolgaisk spriaken
Finno-samisk spriaken
Uastsiafinsk spriaken
  • Finsk
Amtelk Stant
Amtsspriak faan FinlunFinlun Finlun
Europeesk UnionEuropeesk Union Europeesk Union
Nordisk Riad
Gudkäänd manertaalspriak uun: Sweeden[1], Finmark (Norweegen), Kareelien (Ruslun), Eestlun[2]
Spriak-Ufkörtang
ISO 639-1:

fi

ISO 639-2:

fin

ISO 639-3:

fin

SpriakwiisenBewerke

 
Spriakwiisen faan't Finsk


Waastfinsk

1. Süüdwaastfinsk (laachtgreen)
2. Häme-spriakwiisen (jonkgreen)
3. Süüduastbotnisk (jonkblä)
4. Madel- an Nuurduastbotnisk (grä-blä)
5. Peräpohjola-spriakwiisen (laachtblä)

Uastfinsk

6. Savo-spriakwiisen (brons)
7. Süüduastfinsk (pink)

Luke uk diarBewerke

  Commonskategorii: Finsk spriak – Saamlang faan bilen of filmer
  Commonskategorii: Finsk ütjspriak – Saamlang faan bilen of filmer

FutnuutenBewerke