Japoonsk spriak

(Widjerfeerd faan Japaans)
Tekst üüb Öömrang

Japoonsk (jap. 日本語、にほんご、にっぽんご nihongo, nippongo) as det amtsspriak faan Jaapan an woort faan 99% faan a iinwenern snaaket. Uk uun Brasiilien an a USA san bedüüden taalen faan spreegern.

Japoonsk (日本語)

Snaaket uun

Jaapan, USA, Brasiilien, Palau
Spreegern 127 miljuunen üs mamenspriak
Wedenskapelk
iindialang
Amtelk Stant
Amtspriak faan JaapanJaapan Jaapan
PalauPalau Palau (üüb Angaur)
Spriak-Ufkörtang
ISO 639-1:

ja

ISO 639-2:

jpn

ISO 639-3:

jpn

Spriakwiisen

Bewerke
 
Japoonsk spriakwiisen. Trinjam Tokio (blä) woort det standard-spriak snaaket.

Konsonanten

Bewerke
  bilabiaal alweolaar alweolo-
palataal
palataal welaar uwulaar glotaal
stl. sth. stl. sth. stl. sth. stl. sth. stl. sth. stl. sth. stl. sth.
Plosiiwen p b t d         k g     ʔ  
Nasaalen   m   n           (ŋ)   (ɴ)    
Taps/Flaps       ɾ ~ ɺ                    
Frikatiiwen (ɸ)   s z (ɕ) (ʑ) (ç)           h  
Afrikaaten     (ʦ) (ʣ) (ʨ) (ʥ)                
Aproksimanten               j   w        

Japoonsk wurden san faan Moren tuupsaat. Diar hiart miast en konsonant an en wokool tu:

Wokoolen Yōon
a i u e o (ya) (yu) (yo)
ka ki ku ke ko きゃ kya きゅ kyu きょ kyo
sa shi su se so しゃ sha しゅ shu しょ sho
ta chi tsu te to ちゃ cha ちゅ chu ちょ cho
na ni nu ne no にゃ nya にゅ nyu にょ nyo
ha hi fu he ho ひゃ hya ひゅ hyu ひょ hyo
ma mi mu me mo みゃ mya みゅ myu みょ myo
ya yu yo
ra ri ru re ro りゃ rya りゅ ryu りょ ryo
 wa ( wi) ( we)  o (wo)
n
ga gi gu ge go ぎゃ gya ぎゅ gyu ぎょ gyo
za ji zu ze zo じゃ ja じゅ ju じょ jo
da (ji) (zu) de do ぢゃ (ja) ぢゅ (ju) ぢょ (jo)
ba bi bu be bo びゃ bya びゅ byu びょ byo
pa pi pu pe po ぴゃ pya ぴゅ pyu ぴょ pyo

Luke uk diar

Bewerke

  Wikiquote: Japoonsk spreegwurden (sjiisk)

  Commonskategorii: Japoonsk spriak – Saamlang faan bilen of filmer

  Wääblink-kataloog tu Japoonsk uun't Curlie Project (iar:DMOZ, üüb huuchsjiisk) (sjiisk)

  Didiar artiikel as di 01. August 2014 uun det list faan gud artiikler, diar det leesen luane apnimen wurden. Uun uugenblak jaft at diar 73 faan.