Joule (ianhaid)
Tekst üüb Öömrang |
Miat | |
---|---|
Norm | SI-süsteem |
Nööm | Joule |
Tiaken | |
Füsikaalisk grate | Werk; Energii; Waremk |
Formeltiaken | |
Dimensionsümbool | |
Uun SI-Ianhaiden | |
Uun CGS-Ianhaiden | |
Näämd efter | James Prescott Joule |
Joule [dʒuːl] (J) as en SI-ianhaid för a füsikaalisk gratin energii, werk an waremk[1]. Hat as näämd efter James Prescott Joule.
Joule koon am bereegne mä a SI grünjmiaten kg, m an s:
Bispalen
Bewerke1 Joule as det energii,
- am en mase faan 0,102 kg (det as so föl üs en toofel sakelaad) 1 meeter huuchtulaften (= 1 Newtonmeeter)
- am 1 sekund loong di efekt faan 1 Watt aptubringen, det as so föl üs en minskelk hart koon (= 1 Wattsekund)
- wan bi en späänang faan 1 V 1 sekund loong en struum fan 1 A lääpt (= 1 Voltamperesekund)
- am 1 gram weeder faan 15 °C am 0,239 °C warmer tu maagin
Amreegnangen
BewerkeJoule, Newtonmeeter of Wattsekund |
Kilowattstünj | Elektronenvolt | Kilopondmeeter | Kalorii | Erg | |
---|---|---|---|---|---|---|
1 kg·m²/s² | 1 | 2,778 · 10−7 | 6,242 · 1018 | 0,102 | 0,239 | 10 · 106 |
1 kW·h | 3,6 · 106 | 1 | 2,25 · 1025 | 3,667 · 105 | 8,60 · 105 | 36 · 1012 |
1 eV | 1,602 · 10−19 | 4,45 · 10−26 | 1 | 1,63 · 10−20 | 3,83 · 10−20 | 1,602 · 10−12 |
1 kp·m | 9,80665 | 2,72 · 10−6 | 6,13 · 1019 | 1 | 2,34 | 98,0665 · 106 |
1 calIT | 4,1868 | 1,163 · 10−6 | 2,611 · 1019 | 0,427 | 1 | 41,868 · 106 |
1 g·cm²/s² | 0,1 · 10−6 | 27,78 · 10−15 | 6,242 · 1011 | 10,2 · 10-9 | 23,9 · 10-9 | 1 |