Lorenz Friedrich Mechlenburg

prääster an wedenskapsmaan för't öömrang spriak
Tekst üüb Öömrang

Lorenz Friedrich Marstrand Mechlenburg (* 15. Febrewoore 1799 uun Neebel üüb Oomram; † 15. Oktuuber 1875 uk diar) wiar en prääster an wedenskapsmaan för't öömrang spriak.

Lorenz Friedrich Marstrand Mechlenburg
Christian Riese Mechlenburg, di aatj
St. Clemens sark tu Mechlenburg sin tidj

Leewent [1]

Bewerke

Lorenz Friedrich Mechlenburg wiar di dring faan prääster Christian Riese Mechlenburg (1748-1833) an sin wüf Naemi Dorothea, bäären Petersen (1770-1833). Hi küd sjiisk, däänsk an öömrang snaake. Tu huuger skuul ging Mechlenburg uun Hüsem, uun Kopenhuuwen hää'er teologii studiaret. 1825 kaam'er tüs tu Oomram an 1827 auernaam hi det steed üüb't St. Clemens sark faan san aatj. Uun't salew juar freid hi Matje Tückes (1806–1874), hat wiar en kusiine faan Knut Jungbohn Clement. Sodenang wiar Mechlenburg al di traad prääster ütj sin famile üüb detdair steed. Hi hää sin leewent loong üüb Oomram lewet. Fööraal uun a juaren faan 1843 bit 1854 hää Mechlenburg ham am det öömrang spriak komert, an diar kaam sin öömrang wurdenbuk[2] bi ütj. Bütj det hää'er ham uk mä histoore an botaanik befaadet. 1860 füng'er faan a däänsk könang Friedrich VII. di Dannebrogorden.

Werken

Bewerke

Mechlenburg sin iarst drükt skraft wiar det fering dachtang Gesang in der Westerlandföhrer Mundart, verfaßt vor 130 Jahren von Pastor M. Flor. 1851 drükt det Zeitschrift für Deutsches Alterthum en saamlang faan spreegwurden faan Oomram an Fer.[3]

Do as diar uk noch en grat saamlang faan hoonskraften uun't Staats- und Universitätsbibliothek Hamburg an uun't Öömrang Archiif uun Neebel[4]. Sin gratst werk as det Amrumer Wörterbuch oder Lexicon alphabetisch geordnet nach dem Amrumer Dialekt faan 1854.[2]

Literatüür

Bewerke

Ferwisang efter bütjen

Bewerke

Luke uk diar

Bewerke

Futnuuten

Bewerke
  1. efter: Jannen, Reinhard: Sammlung Mechlenburg, Öömrang Archiif, Amrum 1999
  2. 2,0 2,1 Lorenz Friedrich M. Mechlenburg: Amrumer Wörterbuch, bewerket an ütjden faan Reinhard Jannen, Noorsaarep, 1997.
  3. Zeitschrift für Deutsches Alterthum, Bd.8. Leipzig. 1851. S. 350-374
  4. Ferring Stiftung Archiv. Archiwiaret faan det originool di 29. September 2013. Ufrepen di 25. Oktuuber 2012.