Tekst üüb Fering

Det Matam Regiuun (üüb Fraansöösk: La Région de Matam, üüb Wolof: Diiwaanu Maatam) as en regiuun uun de aafrikoons stoot Seenegal. At regiuun leit uun a nuurduast faan't lun. Uun a nuurduast leit Mauretaanien, uun a süüduast an süüd det Tambacounda Regiuun, uun det süüdwaast det Kaffrine Regiuun, uun a waast det Louga Regiuun an uun a nuurdwaast det Saint-Louis Regiuun. Det hee 562.538 lidj (2013)[1]. At hoodsteed faan't regiuun as Matam.

Det Matam Regiuun uun Seenegal

Geografii

Bewerke

Steeden

Bewerke
 
At Steed Matam uun det Ääder 20. Juarhunert

Dön tjiin gratst steeden uun det Matam Regiuun san:

# Steed Lidj (2013)[2]
1 Matam 17.218
2 Ouro Sogui 15.654
3 Sinthiou Bamambé-Banadji 13.823
4 Kanel 12.975
5 Nguidjilone 10.444
6 Thilogne 10.441
7 Hamady Ounaré 10.175
8 Semmé 6891
9 Odobéré 6029
10 Dembancané 5293

Indialing faan Ferwalting

Bewerke
 
Departmenten uun det Matam Regiuun

Det Matam Regiuun hee trii departmenten:

# Department Lidj (2013)[3]
1 Kanel 238.605
2 Matam 272.621
3 Ranérou-Ferlo 51.313

Befölkring

Bewerke

Det letst folksteeling uun Seenegal wiar uun't juar 2013.

  • 2015 - 620.930
  • 2014 - 604.846
  • 2013 - 588.995
  • 2012 - 573.394
  • 2011 - 556.866
  • 2010 - 542.201
  • 2009 - 524.942
  • 2008 - 510.566[4]

Histoore

Bewerke

At regiuun faan nü wurd de 10. September 2008 grünjlaanjen[5].

Politiik

Bewerke

At regiaring faan't regiuun ferwaltet at apwaaksen faan't wiartskap, a ferkiar, at skül faan a amwäält uun't regiuun.

Kwelen

Bewerke
  1. www.citypopulation.de
  2. Senegal Data Portal: Matam, citypopulation.de
  3. Senegal: Administrative Division, citypopulation.de
  4. Senegal Data Portal: Matam, opendataforafrica.org. Archiwiaret faan det originool di 24. Jüüne 2022. Ufrepen di 25. Janewoore 2021.
  5. Ministre de L'Interieur: Décret n° 2008-1025 du 10 septembre 2008, Republique du Senegal Primature Secretariat General du Gouvernement, Journal Officiel.. Archiwiaret faan det originool di 9. Jüüne 2015. Ufrepen di 29. Janewoore 2021.