Sédhiou (Regiuun)
Tekst üüb Fering |
Det Sédhiou Regiuun (üüb Fraansöösk: La région de Sédhiou, üüb Wolof: Diiwaanu Séeju) as en regiuun uun de aafrikoons stoot Seenegal. At regiuun leit uun a süüdwaast faan't lun, uun det Maden Casamance geograafisk regiuun. Uun a nuurd leit at Gambia, uun a uast det Kolda Regiuun, uun a süüd Guinea-Bissau an uun a waast det Ziguinchor Regiuun. Det hee 452.994 lidj (2013)[1]. At hoodsteed as Sédhiou.
Geografii
BewerkeDe Casamance Struum leept troch at regiuun.
Steeden
Bewerke# | Steeden | Lidj (2013)[2] |
---|---|---|
1 | Sédhiou | 24.213 |
2 | Goudomp | 12.870 |
3 | Madina Wandifa | 12.205 |
4 | Ndiamacouta | 7179 |
5 | Marsassoum | 7029 |
6 | Bounkiling | 6416 |
7 | Samine | 4848 |
8 | Tanaff | 4831 |
9 | Diattacounda | 4356 |
10 | Diannah Malary | 3066 |
Indialing faan Ferwalting
BewerkeDet Sédhiou Regiuun hee trii departmenten:
# | Department | Lidj (2013)[3] |
---|---|---|
1 | Bounkiling | 145.568 |
2 | Goudomp | 156.095 |
3 | Sédhiou | 151.331 |
Befölkring
BewerkeDet letst folksteeling uun Seenegal wiar uun't juar 2013.
- 2015 - 493.565
- 2014 - 480.776
- 2013 - 468.173
- 2012 - 455.769
- 2011 - 442.700
- 2010 - 431.238
- 2009 - 417.812
- 2008 - 406.785[4]
Spriiken
BewerkeDet Balante Spriik wurt uun a süüd faan't regiuun snaaket, uun a süüd faan de Casamance Struum.
Histoore
BewerkeAt regiuun faan nü wurd de 10. September 2008 grünjlaanjen[5].
Politiik
BewerkeAt regiaring faan't regiuun ferwaltet at apwaaksen faan't wiartskap, a ferkiar, at skül faan a amwäält uun't regiuun.
Kwelen
Bewerke- ↑ www.citypopulation.de
- ↑ Senegal: Cites and Communes, citypopulation.de
- ↑ Senegal: Administrative Division, citypopulation.de
- ↑ Senegal Data Portal: Sédhiou, opendataforafrica.org. Archiwiaret faan det originool di 22. September 2021. Ufrepen di 25. Janewoore 2021.
- ↑ Ministre de L'Interieur: Décret n° 2008-1025 du 10 septembre 2008, Republique du Senegal Primature Secretariat General du Gouvernement, Journal Officiel.. Archiwiaret faan det originool di 9. Jüüne 2015. Ufrepen di 29. Janewoore 2021.