Tekst üüb Öömrang

Di Pasiifisk Oosean (latiinsk pacificus ‚raueg‘), of kurt Pasiifik, uk Stal Oosean of Grat Oosean as di gratst an jipst oosean üüb a eerd. Det jipst steed as di Mariaanengruug mä en jipde faan ~ 11.034 m.

Di Pasiifisk Oosean
Bathymeetrisk koord efter jipde
• jonkblä → böös jip
• laachtblä → ei so jip

A eilunen uun a Pasiifik wurd efter trii grat kultuurregiuunen iindiald tu:

Bochten an sian mä ferbinjang tu a Pasiifik

Bewerke
(begant uun't nuurden an gongt do klookwiis widjer)
Nööm Grate
(km²)
Jipde
(m)
Bering-Sia 000000002260000.00000000002.260.000 Tiaken-feeler: Ünbekäänd tiaken "–"Tiaken-feeler: Ünbekäänd tiaken "–"4.097–5.500
Golf faan Alaska 000000001533000.00000000001.533.000
Golf faan Kalifornien 000000000160000.0000000000160.000
Golf faan Panamá 000000000002400.00000000002.400 000000000000220.0000000000220
Chileensk Sia
Tasman-Sia 000000002331000.00000000002.331.000 000000000005200.00000000005.200
Koralen-Sia 000000004791000.00000000004.791.000
Austraalasiaatisk Madelsia 000000009080000.00000000009.080.000 000000000007440.00000000007.440
Filipiinsk Sia 000000005000000.00000000005.000.000 000000000010540.000000000010.540
Sjineesk Sia 000000005315000.00000000005.315.000 000000000005016.00000000005.016
Japoonsk Sia 000000000978000.0000000000978.000 000000000001752.00000000001.752
Ochotskisk Sia 000000001530000.00000000001.530.000 000000000000971.0000000000971

Geologii

Bewerke
 
Pasiifisk Ialring

Trinjam a Pasiifik ferlääpt di Pasiifisk Ialring. Det san regiuunen, huar kontinentaalplaaden tuupstupe. Sodenang as diar mä föl tektoonisk aktiwiteet tu reegnin. Diar komt at flooksis tu eerdbeewrin of tsunamis.

Luke uk diar

Bewerke
  Commonskategorii: Pasiifisk Oosean – Saamlang faan bilen of filmer
6-160