Wikipedia

Queensland

Tekst üüb Fering


Queensland (Ütjspriik: [ˈkwiːnzlənd], ufkurting: QLD), as en bundeslun uun a nuurduast faan Austraalien. Uun a süüd leit New South Wales an South Australia an uun a waast leit at Northern Territory. Uun a uast leit at Koralensia, uun a nuurd a Torres-Wai an uun a nuurdwaast a Golf faan Carpentaria. At bundeslun heet 4.703.193 lidj (2016)[1]. At hoodsteed faan't bundeslun as Brisbane.

Flag
Queensland uun Austraalien

Geografii Bewerke

Kliima Bewerke

BRISBANE
Kliimadiagram
JFMAMJJASOND
 
 
119
 
29
21
 
 
122
 
29
21
 
 
76
 
28
19
 
 
64
 
26
16
 
 
123
 
24
13
 
 
73
 
21
11
 
 
30
 
21
9
 
 
40
 
22
10
 
 
36
 
24
13
 
 
68
 
25
16
 
 
112
 
27
18
 
 
120
 
28
20
Tempratuur uun °C,  Rin of snä uun mm
Efter: [2]
Temperatüür an Rin uun Brisbane, Queensland
Jan Feb Mar Apr Mei Jün Jül Aug Sep Okt Nof Det
Max. Temp. (°C) 29,0 29,1 28,0 26,0 23,6 21,3 20,9 21,7 24,1 25,4 26,7 28,2 Ø 25,3
Min. Temp. (°C) 21,1 21,1 19,3 16,2 12,8 10,5 8,8 9,5 12,7 15,8 17,9 20,0 Ø 15,5
Rin of snä (mm) 118,9 121,6 76,1 63,5 122,8 72,5 29,9 40,1 36,0 68,1 111,5 120,0 Σ 981
Rindaar (d) 9,6 8,5 7,6 7,4 7,7 6,2 4,0 3,9 4,5 6,1 10,3 8,9 Σ 84,7
T
e
m
p
e
r
a
t
u
r
29,0
21,1
29,1
21,1
28,0
19,3
26,0
16,2
23,6
12,8
21,3
10,5
20,9
8,8
21,7
9,5
24,1
12,7
25,4
15,8
26,7
17,9
28,2
20,0
Jan Feb Mar Apr Mei Jün Jül Aug Sep Okt Nof Det
R
i
n
.
.
o
f
.
.
s
n
ä 		118,9
121,6
76,1
63,5
122,8
72,5
29,9
40,1
36,0
68,1
111,5
120,0
  Jan Feb Mar Apr Mei Jün Jül Aug Sep Okt Nof Det


Efter: [2]

Indialing faan Ferwalting Bewerke

At bundeslun hee 77 Local Government Areas. Luke diar: List faan Local Government Areas uun Queensland.

Steeden Bewerke

Seeks steeden uun Queensland hee muar üüs 100.000 lidj. Dön tjiin gratst steeden uun't bundeslun san:

Steed Lidj (2016)[3]
Brisbane 2.054.616
Gold Coast-Tweed Heads 600.334
Sunshine Coast 243.377
Townsville 168.726
Cairns 144.733
Toowoomba 100.032
Mackay 75.704
Rockhampton 61.213
Hervey Bay 52.075
Bundaberg 50.150

Histoore Bewerke

Faan 1788 tu 1859 wiar det Queensland faan daaling dial faan det britisk kolonii faan New South Wales. 6. Jüüne 1859 wurd det en aanjstendig kolonii.

Qantas (Queensland and Northern Territory Air Service), nü det natsionaal fluugseelskap faan Austraalien, wurd de 16. Nofember 1920 uun Queensland grünjlaanjen.

Politiik Bewerke

Queensland hee sant 1860 en parlament. Sant 1922 hee det bluat een koomer, det Legislative Assembly. En nei parlament wurt arke fjauer juaren direkt faan't folk weelet.

A baas faan a bundesstoot as a premier-minister (üüb Ingels: premier). Steven Miles as sant de 15. Deetsember 2023 a premier-minister faan't bundeslun.

Auer dat Queensland dial faan en konstutsionel monarchii as, hee a bundesstoot en guwernöör, diar a köning of at köningin faan Austraalien fertreet.

Kwelen Bewerke

  1. ↑ Australia: Queensland, citypopulation.de
  2. ↑ Climate statistics for Australian locations (BRISBANE AERO) (Englisch) Australian Government - Bureau of Meteorologie. Ufrepen di 6. Jüüne 2009.
  3. ↑ Australia: Queensland, citypopulation.de
Faan „https://frr.wikipedia.org/w/index.php?title=Queensland&oldid=259837“