Hoodütjwool eeben maage
Foehr.svg Tekst üüb Fering


Flag
South Australia uun Austraalien

South Australia (Ütjspriik: [ˌsæɔθ əˈstræɪliə]; fering: Süüdaustraalien, ufkurting: SA) as en bundeslun faan Austraalien. Uun a uast leit Queensland, New South Wales, an Victoria. Uun a nuurd leit at Northern Territory an uun a waast leit Western Australia. At bundeslun hee 1.676.653 lidj (2016)[1]. At hoodsteed faan't bundeslun as Adelaide.

Auersicht

GeografiiBewerke

Indialing faan FerwaltingBewerke

At bundeslun hee 74 Local Government Areas.

SteedenBewerke

Dön tjiin gratst steeden uun't bundeslun san:

Steed Lidj (2016)[2]
Adelaide 1.165.639
Gawler 26.470
Mount Gambier 26.148
Whyalla 21.505
Murray Bridge 16.803
Mount Barker 16.630
Victor Harbor 15.267
Crafers-Bridgewater 15.127
Port Lincoln 14.062
Port Pirie 13.743

HistooreBewerke

A miast uurlidj faan South Australia san faan dönheer stamer: Adnyamathanha, Dieri, Kaurna, Maralinga Tjarutja, Ngarrindjeri an Narungga.

A eeg wurd tu iarst 1627 faan a holuners ütjfünjen. 1792 siild a fransuus d’Entrecasteaux üüb a wai efter Tasmania bi a eeg föörbi. Uun a juaren 1798 ap tu 1802 erforsket de britisk koptein Matthew Flinders a eeg grüntelk. Tu’t grünjleien faan en kolonii feerd oober iarst en ekspeditschoon faan koptein Charles Sturt uun’t juar 1830, wat a Murray Struum faan at kwel ap tu a mös deelfoor.

Uun’t juar 1836 wurd South Australia do britisk kolonii an uun Kingscote üüb Kangaroo Island en iarst europeeisk siidlung grünjlaanjen. At besiidlung begand mä’t proklamatschoon faan’t prowins 28. Deetsember 1836.

KwelenBewerke