Hoodütjwool eeben maage
Amrum.pngTekst üüb Öömrang


Serbokroatisk (srpskohrvatski / српскохрватски) as en slaawisk spriakfamile. Hat wiar bütj sloweensk an matsedoonsk det wichtagst amtspriak uun det weesen Jugoslaawien.

Serbokroatisk (srpskohrvatski jezik/српскохрватски језик)

Snaaket uun

SerbienSerbien Serbien,
MonteneegroMonteneegro Monteneegro,
Bosnien an HertsegowinaBosnien an Hertsegowina Bosnien an Hertsegowina,
KroatienKroatien Kroatien,
KosowoKosowo Kosowo
Spreegern sowat 17–22 miljuunen
Wedenskapelk
iindialang
Amtelk Stant
Amtspriak faan bit 1990/1992 uun det weesen Jugoslaawien
Spriak-Ufkörtang
ISO 639-1:

sh (ual); nü: bs (Bosnisk), hr (Kroatisk), sr (Serbisk)

ISO 639-2:

apdiald: bos (Bosnisk), hrv (Kroatisk), srp (Serbisk)

ISO 639-3:

hbs (Makrospriak)

BedüüdangBewerke

Daalang as serbokroatisk nian amtspriak muar. Jugoslaawien fool ütjenööder, an jo dialstooten haa nü hör aanj spriakwiis üs amtspriak fäästlaanj:

Tu detdiar skööl hiart uk tau spriakwiisen, diar oober nian amtspriaken san:

A wedenskapslidj san ei ians, wäär serbokroatisk en spriakfamile as, of en spriak mä ünlik spriakwiisen. Onerenööder kön a serbokroaten jo gud mä hör aanj spriakwiis onerhual.

SpriadkoordBewerke

 

Luke uk diarBewerke

  Commonskategorii: Serbokroatisk spriak – Saamlang faan bilen of filmer