Serbokroatisk spriak

Tekst üüb Öömrang

Serbokroatisk (srpskohrvatski / српскохрватски) as en slaawisk spriakfamile. Hat wiar bütj sloweensk an matsedoonsk det wichtagst amtspriak uun det weesen Jugoslaawien.

Serbokroatisk (srpskohrvatski jezik/српскохрватски језик)
Snaaket uun	Serbien Serbien, Monteneegro Monteneegro, Bosnien an Hertsegowina Bosnien an Hertsegowina, Kroatien Kroatien, Kosowo Kosowo
Spreegern	sowat 17–22 miljuunen
Wedenskapelk iindialang	Indogermaans Slaawisk Süüdslaawisk Waastsüüdslaawisk Serbokroatisk (Madelsüüdslaawisk)
Amtelk Stant
Amtspriak faan	bit 1990/1992 uun det weesen Jugoslaawien
Spriak-Ufkörtang
ISO 639-1:	sh (ual); nü: bs (Bosnisk), hr (Kroatisk), sr (Serbisk)
ISO 639-2:	apdiald: bos (Bosnisk), hrv (Kroatisk), srp (Serbisk)
ISO 639-3:	hbs (Makrospriak)

Bedüüdang

Daalang as serbokroatisk nian amtspriak muar. Jugoslaawien fool ütjenööder, an jo dialstooten haa nü hör aanj spriakwiis üs amtspriak fäästlaanj:

• Bosnisk (Bosnien)
• Kroatisk (Kroatien)
• Montenegriins (Monteneegro)
• Serbisk (Serbien)

Tu detdiar skööl hiart uk tau spriakwiisen, diar oober nian amtspriaken san:

• Moliseslaawisk
• Borgenlunkroatisk

A wedenskapslidj san ei ians, wäär serbokroatisk en spriakfamile as, of en spriak mä ünlik spriakwiisen. Onerenööder kön a serbokroaten jo gud mä hör aanj spriakwiis onerhual.

Spriadkoord

Luke uk diar

 Wikipedia üüb Serbokroatisk

 Commonskategorii: Serbokroatisk spriak – Saamlang faan bilen of filmer