Miat
Norm
SI-süsteem
Nööm
Watt
Tiaken
W
Füsikaalisk grate
Efekt ; Elektrisk efekt
Formeltiaken
P
{\displaystyle \ P}
Q
˙
{\displaystyle {\dot {Q}}}
Dimensionsümbool
M
⋅
L
2
⋅
T
−
3
{\displaystyle {\mathsf {M\cdot L^{2}\cdot T^{-3}}}}
Uun SI-Ianhaiden
1
W
=
1
k
g
m
2
s
3
=
1
J
s
=
1
V
A
{\displaystyle \mathrm {1\,W=1\,{\frac {kg\,m^{2}}{s^{3}}}} \mathrm {{}=1\,{\frac {J}{s}}} =1\,\mathrm {VA} }
Uun CGS-Ianhaiden
1
W
=
10
7
e
r
g
s
=
10
7
c
m
2
g
s
3
{\displaystyle \mathrm {1\,W=10^{7}\,{\frac {erg}{s}}} \mathrm {{}=10^{7}\,{\frac {cm^{2}\,g}{s^{3}}}} }
Näämd efter
James Watt
Luke uk diar: Voltampere
At Watt as det SI-ianhaid för di efekt uun a füsiik . Hat as efter di wedenskapsmaan James Watt faan Skotlun näämd. Det ianhaid woort mä en grat „W“ ufkört.
1 W koon uk mä jo SI-grünjmiaten kg , m an s beskrewen wurd:
1
W
=
1
k
g
m
2
s
3
{\displaystyle \mathrm {1\,W=1\,{\frac {kg\,m^{2}}{s^{3}}}} }
1 W as di efekt, wan dü uun 1 sekund en werk faan 1 Joule skaafest
1
W
=
1
J
s
{\displaystyle \mathrm {1\,W=1\,{\tfrac {J}{s}}} }
uun 1 sekund auer en wai faan 1 meeter det krääft faan 1 Newton aprangst, t.b. am en toofel sakelaad uun 1 s am 1 m huuchtulaften
bi en elektrisk späänang faan 1 Volt en elektrisken struum faan 1 Ampere luup läätst
1
W
=
1
V
A
{\displaystyle \mathrm {1\,W=1\,\mathrm {VA} } }
wan dü 1 gram weeder faan 15 °C uun 1 minüüt am 14,3 K warmer maagest
Skriiwwiis mä föörtaal
Deesimaal
1 mW (Milliwatt)
0,001 W
1 W (Watt)
1 W
1 kW (Kilowatt)
1.000 W
1 MW (Megawatt)
1.000.000 W
1 GW (Gigawatt)
1.000.000.000 W
1 TW (Terawatt)
1.000.000.000.000 W
an so widjer
Miaten an amreegnangstaalen
faan / tu
Watt
Kilopondmeeter per sekund
PS
Kilokaloriin per stünj
1 W (= 1 kg·m²/s³) =
1
0,102 0,00136 0,860
1 kp·m/s =
9,80665
1
0,013
8,4322
1 PS =
735,49875
75
1
632,415
1 kcal/h =
1,163
0,1186 0,00158 1
Tekst üüb Öömrang
