Wiaten
(Widjerfeerd faan Weizen)
Tekst üüb Öömrang |
Wiaten | ||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Wiatenfial mä wokwiaten (Triticum aestivum) | ||||||||||||
Süstemaatik | ||||||||||||
| ||||||||||||
Wedenskapelk nööm | ||||||||||||
Triticum | ||||||||||||
L. |
Wiaten (Triticum) het en hialer rä plaantenslacher uun det plaantenfamile swetgäärs (Poaceae). Di nööm komt ei faan wiat, man faan witj efter det witj meel[1].
Slacher (ütjwool)
BewerkeUunbau
BewerkeBedüüdang
BewerkeBääft meis (2010: 844 Mio. t) an ris (2010: 672 Mio. t) as wiaten det traad wichtagst kurn üüb a eerd (650,8 Mio. t). Det woort üüb 217 miljuun hektaar uunbaud.[2]
Wiaten as fööraal det grünjlaag faan bruad, oober uk tiirfuder. Tu waaksen brükt wiaten warem an drüg somern. Nei krüsangen kem uk mä kuuler kliima turocht.
Plaats | Lun | Mengde (uun t) |
Plaats | Lun | Mengde (uun t) | |
---|---|---|---|---|---|---|
1 | Sjiina | 115.180.303 | 13 | Argentiinien | 14.914.500 | |
2 | Indien | 80.710.000 | 14 | Ferianagt Könangrik | 14.878.000 | |
3 | Ferianagt Stooten | 60.102.600 | 15 | Kasachstaan | 9.638.400 | |
4 | Ruslun | 41.507.600 | 16 | Poolen | 7.177.400 | |
5 | Frankrik | 38.207.000 | 17 | Egypten | 7.177.400 | |
6 | Sjiisklun | 24.106.700 | 18 | Itaalien | 6.900.000 | |
7 | Pakistaan | 23.310.800 | 19 | Usbekistaan | 6.730.400 | |
8 | Kanada | 23.166.800 | 20 | Brasiilien | 6.036.790 | |
9 | Austraalien | 22.138.000 | ... | |||
10 | Türkei | 19.660.000 | 43 | Uasterrik | 1.517.810 | |
11 | Ukraine | 16.851.300 | 61 | Sweits | 523.562 | |
12 | Iraan | 15.028.800 | Welt | 650.881.002 |
Kwelen
Bewerke- ↑ Grimm: Deutsches Wörterbuch (online)
- ↑ Taalen faan't iinrachtung för iidj an büürerei FAO för 2010.
Luke uk diar
Bewerke Commonskategorii: Wiaten – Saamlang faan bilen of filmer
Wikispecies hää en artiikel tu: Wiaten