Tekst üüb Fering


A Bahaamas (üüb Ingels: The Bahamas) san en skööl faan eilunen an en lun Kariibik. Jo lei uun a nuurduast faan't sia. Tu a nuurd lei dön Ferianigt Stooten, tu a süüdwaast leit Kuuba an tu a süüduast lei Haiti, det Dominikaans Republiik an a Turks an Caicos Eilunen. Jo haa 351.461 lidj (2010)[1]. At hoodsteed faan't lun as Nassau.

A Bahaamas uun a Kariibik
Flag faan a Bahaamas

Geografii

Bewerke

At lun as en betj grater üüs Sleeswich-Holstian. De huuchst ponkt uun't lun as Mount Alvernia (63 m), wat üüb Cat Eilun stäänt.

Eilunen

Bewerke

Dön tjiin gratst eilunen uun't lun san:

  1. North Andros
  2. Great Inagua
  3. South Andros
  4. Great Abaco
  5. Grand Bahama
  6. Long Island
  7. Acklins
  8. Eleuthera
  9. Cat Island
  10. Mayaguana

Kliima

Bewerke
Nassau
Kliimadiagram
JFMAMJJASOND
 
 
47
 
25
17
 
 
40
 
25
17
 
 
40
 
27
18
 
 
54
 
28
19
 
 
116
 
29
21
 
 
233
 
31
23
 
 
158
 
32
24
 
 
216
 
32
24
 
 
171
 
31
24
 
 
176
 
30
22
 
 
57
 
28
20
 
 
52
 
26
18
Tempratuur uun °C,  Rin of snä uun mm
Efter: wetterkontor.de
Temperatüür an Rin uun Nassau, Bahaamas
Jan Feb Mar Apr Mei Jün Jül Aug Sep Okt Nof Det
Max. Temp. (°C) 25,2 25,3 26,5 27,7 29,2 30,7 31,7 31,8 31,3 29,7 27,7 25,9 Ø 28,6
Min. Temp. (°C) 16,7 16,9 17,7 19,0 21,0 22,9 23,7 23,8 23,6 22,2 20,0 17,7 Ø 20,4
Rin of snä (mm) 47 40 40 54 116 233 158 216 171 176 57 52 Σ 1.360
Stünjen sanskiin (h/d) 7,1 7,6 8,3 9,2 8,7 7,7 8,8 8,6 7,1 7,2 7,4 6,9 Ø 7,9
Weedertempratuur (°C) 24 24 24 25 26 28 29 29 29 28 26 25 Ø 26,4
Focht uun a loft (%) 78 78 76 74 77 79 77 79 81 80 78 78 Ø 77,9
T
e
m
p
e
r
a
t
u
r
25,2
16,7
25,3
16,9
26,5
17,7
27,7
19,0
29,2
21,0
30,7
22,9
31,7
23,7
31,8
23,8
31,3
23,6
29,7
22,2
27,7
20,0
25,9
17,7
Jan Feb Mar Apr Mei Jün Jül Aug Sep Okt Nof Det
R
i
n
.
.
o
f
.
.
s
n
ä
47
40
40
54
116
233
158
216
171
176
57
52
  Jan Feb Mar Apr Mei Jün Jül Aug Sep Okt Nof Det


Steeden

Bewerke

Dön njüügen gratst steeden uun't lun san:

# Steed Lidj (2010)[2] Koord
1 Nassau 246.329
2 Freeport 28.000
3 Marsh Harbour 4368
4 Dundas Town 2890
5 Murphy Town 1938
6 Dunmore Town 1762
7 Spanish Wells 1551
8 George Town 1437
9 Bailey Town 1418

Histoore

Bewerke

A Bahaamas wiar en britisk kolonii. Det wurd de 7. Janewoore 1964 autonoom. At lun wurd de 10. Jüüle 1973 suwereen.

Politiik

Bewerke

A Bahaamas as en konstituschunel monarchii. Det as sant de 10. Jüüle 1973 lasmaat faan det Commonwealth of Nations.

Kwelen

Bewerke
  1. Bahamas: Commonwealth of the Bahamas, citypopulation.de
  2. Bahamas: Localities, citypopulation.de