Tekst üüb Fering


Guatemaala, amtelk at Republiik faan Guatemaala (üüb Spaans: Guatemala an República de Guatemala) as en lun uun Madel-Ameerika. At lun leit uun a süüd faan't hualeweilun Yucatán. Uun a nuurd an waast leit Meksiko, uun a nuurduast a Kariibik, uun a uast Belize, uun a süüduast Honduuras, uun a süüd El Salwadoor an uun a süüdwaast as a Pasiifik. At lun hee 16.858.333 lidj (2020)[1]. At hoodsteed faan't lun as Guatemala-Steed.

Guatemaala uun Madel-Ameerika
Flag faan Guatemaala

Geografii

Bewerke

Guatemaala as det traadgratst lun uun Madel-Ameerika. Det as bal sööwensis grater üüs Sleeswich-Holstian.

A grensen:

  • tu Belize (266 km) lung.
  • tu El Salwadoor (203 km) lung.
  • tu Honduuras (256 km) lung.
  • tu Meksiko (962 km) lung.

De huuchst ponkt uun't lun as Tajumulco (4220 m), en ialberig, wat uun a süüdwaast faan't lun stäänt.

Kliima

Bewerke

Guatemaala hee'n troopisk kliima.

Guatemala-Steed
Kliimadiagram
JFMAMJJASOND
 
 
3
 
23
12
 
 
3
 
25
12
 
 
8
 
27
14
 
 
22
 
28
14
 
 
134
 
29
16
 
 
263
 
27
16
 
 
208
 
26
16
 
 
188
 
26
15
 
 
252
 
26
16
 
 
144
 
24
15
 
 
25
 
23
14
 
 
9
 
22
13
Tempratuur uun °C,  Rin of snä uun mm
Efter: wetterkontor.de
Temperatüür an Rin uun Guatemala-Steed, Guatemaala
Jan Feb Mar Apr Mei Jün Jül Aug Sep Okt Nof Det
Max. Temp. (°C) 22,6 25,2 27,3 28,0 28,8 27,3 25,8 26,1 25,9 24,4 23,3 22,3 Ø 25,6
Min. Temp. (°C) 11,8 12,3 13,7 14,2 15,8 16,0 15,5 15,2 15,7 15,3 14,0 12,5 Ø 14,3
Rin of snä (mm) 3 3 8 22 134 263 208 188 252 144 25 9 Σ 1.259
Stünjen sanskiin (h/d) 6,9 7,4 6,1 6,9 5,2 3,9 6,0 5,4 4,8 4,2 6,8 8,0 Ø 6
Focht uun a loft (%) 70 68 69 70 76 83 81 79 83 82 76 73 Ø 75,9
T
e
m
p
e
r
a
t
u
r
22,6
11,8
25,2
12,3
27,3
13,7
28,0
14,2
28,8
15,8
27,3
16,0
25,8
15,5
26,1
15,2
25,9
15,7
24,4
15,3
23,3
14,0
22,3
12,5
Jan Feb Mar Apr Mei Jün Jül Aug Sep Okt Nof Det
R
i
n
.
.
o
f
.
.
s
n
ä
3
3
8
22
134
263
208
188
252
144
25
9
  Jan Feb Mar Apr Mei Jün Jül Aug Sep Okt Nof Det


Steeden

Bewerke

Dön tjiin gratst steeden uun't lun san:

# Steed Lidj (2018)[2] Koord
1 Guatemala-Steed 923.392
2 Mixco 463.019
3 Villa Nueva 426.316
4 Cobán 212.047
5 Quetzaltenango 180.706
6 Jalapa 159.840
7 Escuintla 156.313
8 San Juan Sacatepéquez 155.965
9 Jutiapa 145.880
10 Petapa 129.124

Indialing faan Ferwalting

Bewerke

At lun hee 22 departmenten.

# Department Grate (km²)[3] Lidj (2016)[4] Hoodsteed
1 Alta Verapaz 8686 1.294.000 Cobán
2 Baja Verapaz 3124 307.200 Salamá
3 Chimaltenango 1979 704.400 Chimaltenango
4 Chiquimula 2376 415.900 Chiquimula
5 El Progreso 1922 172.200 Guastatoya
6 Escuintla 4384 775.700 Escuintla
7 Guatemaala 2126 3.400.300 Guatemala-Steed
8 Huehuetenango 7400 1.294.100 Huehuetenango
9 Izabal 9038 467.000 Puerto Barrios
10 Jalapa 2063 365.400 Jalapa
11 Jutiapa 3219 482.200 Jutiapa
12 Petén 35.854 760.400 Flores
13 Quetzaltenango 1951 882.600 Quetzaltenango
14 Quiché 8378 1.125.000 Santa Cruz del Quiché
15 Retalhuleu 1856 340.100 Retalhuleu
16 Sacatepéquez 465 349.900 Ual Guatemaala
17 San Marcos 3791 1.147.400 San Marcos
18 Santa Rosa 2955 382.700 Cuilapa
19 Sololá 1061 505.500 Sololá
20 Suchitepéquez 2510 582.200 Mazatenango
21 Totonicapán 1061 553.400 Totonicapán
22 Zacapa 2690 240.600 Zacapa

Befölkring

Bewerke

Spriiken

Bewerke

Det amtelk spriik faan't lun as Spaans.

Histoore

Bewerke
 
Det Maya Steed Tikal

A nööm "Guatemaala" komt faan det Nahuatl wurd Cuauhtemallan of "steed faan föl buumer". A Maya san dön iinbäären lidj faan't lun faan Guatemala faan nü. Jo bagd föl steeden.

Guatemaala wurd uun det 16. juarhunert en spaans kolonii. Det wurd de 15. September 1821 suwereen an wiar faan 1821 tu 1823 dial faan det Meksikaans Keiserrik. Det wiar faan 1823 tu de 13. April 1839 dial faan det Sentraalameerikoons Konföderatschuun.

Politiik

Bewerke

Guatemaala as en republiik. A president faan't lun sant de 14. Janewoore 2020 as Alejandro Giammattei.

Kwelen

Bewerke
  1. Guatemala: Administrative Division, citypopulation.de
  2. Guatemala: Major Cities, citypopulation.de
  3. Guatemala, citypopulation.de
  4. Guatemala, citypopulation.de