Didiar artiikel ment at stäärbil. Luke uk bi Lööw.
Tekst üüb Öömrang


Stäärbil
Lööw
Legende
Latiinsk nööm Leo
Latiinsk geenitiif Leonis
Ufkört Leo
Rektaszension 9213709h 21m 37s bit 11582611h 58m 26s
Deklination 1935870−6° 41′ 30″ bit 2325809+32° 58′ 09″
Rümwinkel 946,964 deg²
Steed 12
Hialandaal tu sen 83,7° N bit 57,5° S
Tidj tu sen uun Madeleuroopa Wonter / Wos
Taal faan stäären laachter üs 3 mag 5
Laachtest stäär (Grate) Regulus (1,36)
Meteorstruumer

Leoniiden

Kwelen IAU,
Uun Uranometria faan Johann Bayer.
Uun Uranometria faan Johann Bayer.

A Lööw (latiinsk: Leo, astronoomisk tiaken ♌) as en stäärbil nai bi a ekliptik (üüb det koord: ruad streget).

A laachtest stäär as Regulus (α Leo) mä en skiinboor magnituud faan 1,36 mag.

A Lööw hiart tu a twaalew stäärkreiser.

Aal a stäären

Bewerke
B F Nööm / Betiaknang Vmag Lj Spektraalklas
101α 32 Regulus 1,36m 78 B7 V
103γ 41 Algieba 2,01m 126 K1 III + G7 III
102β 94 Denebola 2,14m 36 A3 V
104δ 68 Zosma, Duhr, Gülbahar 2,56m 58 A4 V
105ε 17 Ras Elased Australis, Algenubi 2,97m 251 G1 II
108θ 70 Chertan, Coxa, Chort 3,33m 170 A2 V
106ζ 36 Adhafera, Aldhafera 3,43m 260 F0 III
107η 30 3,48m 2000 A0 Ib
115ο 14 Subra 3,52m 116 A5 V
117ρ 47 3,84m 2500 B1 Ib
112μ 24 Rasalas, Alshemali 3,88m 133 K2 III
109ι 78 3,9m 70 F2 + G3
118σ 77 4,05m
120υ 91 4,30m
400 54 4,30m 200 A1 + A2
111λ 4 Alterf 4,32m 250 K5 III
121φ 74 4,45m
110κ 1 Minchir el-asad 4,5m ca. 200 K2 III
400 93 4,50m
400 72 4,56m
122χ 63 4,62m
116π 29 4,68m
400 40 4,78m
119τ 84 4,95m
114ξ 5 4,99m
400 10 5,00m
400 48 5,07m
400 75 5,18m
113ν 27 5,26m
400 92 5,26m
123ψ 16 5,36m
400 79 5,39m
124ω 2 5,40m 120 F9 + G0
400 37 5,42m
400 46 5,43m
400 Wolf 359, CN Leo 13,53m 7,8 M6 V

Luke uk diar

Bewerke
  Commonskategorii: Lööw – Saamlang faan bilen of filmer