Mikroneesk spriaken
Tekst üüb Öömrang |
Mikroneesk spriaken mä amanbi 340.000 spreegern hiar tu a Oseaanisk spriaken an san sodenang en skööl faan a Malayo-polyneesk spriaken. Jo san salew at gratst skööl faan a Austroneesk spriaken.
Iindialang
BewerkeDiar san 21 spriaken uun detdiar skööl, huarbi Nauruisk en betj üüb sidj stäänt.
Mikroneesk:
- 1. onerskööl Nauruisk:
- 2. onerskööl Madelmikroneesk:
- Kiribatisk (118.401, Kiribati)
- Kosraeanisk (7.680, Kosrae)
- Marshalleesk (53.200, Marshalleilunen)
- Pohnpeanisk:
- Mokilesisk (1.450, Mokil)
- Pingelapisk (3.100, Pingelap)
- Pohnpeanisk (31.350, Pohnpei)
- Chuukesisk:
- Chuukesisk (97.630, Chuuk)
- Karolinisk (2.420, Nuurdelk Mariaanen)
- Mapianisk (†, Mapia)
- Mortlockesisk (5.940, Mortlock Islands)
- Namonuitonisk (940, Namonuito)
- Pááfang (1.320, Hall Islands)
- Pulapesisk (900, Pulap)
- Puluwatesisk (1.360, Puluwat)
- Satawalesisk (500, Satawal)
- Sonsorolesisk (360, Sonsorol-Eilunen)
- Tanapag (10, Saipan)
- Tobianisk (22, Tobi)
- Ulithisk (3.039, Ulithi)
- Woleaianisk (1.630, Woleai)