Nauru
Tekst üüb Öömrang |
Nauru /nɑːˈuːruː/ (Ripublik Naoero, Republic of Nauru) as en eilun an en stoot uun a Pasiifik mä amanbi 10.000 iinwenern. Nauru as efter't grate an uk efter't iinwenertaal det traadletjst lun üüb a eerd.
Ripublik Naoero (nauruisk) Republic of Nauru (ingelsk) | |||||
| |||||
Woolspröök: (ingelsk): God’s Will First „Gods wal tuiarst“ | |||||
Amtelk spriak | Nauruisk an Ingelsk | ||||
Hoodstääd | de jure: nian de facto: Yaren(1) | ||||
Stoot (skak) | Republiik | ||||
Stoot baas an Regiarang baas | President Baron Waqa[1] | ||||
Grate | 21,10[2] km² | ||||
Iinwenern | 10.084 (Oktuuber 2011)[3] | ||||
Iinwenern per km² | 478[2] Iinw./km² | ||||
BIP
|
2016[4]
| ||||
Münt | Austraalisk Dooler (AUD) | ||||
Suwereniteet | 31. Janewoore 1968 (faan Austraalien) | ||||
Natsionaalhümne | Nauru Bwiema | ||||
Tidjsoon | UTC+12 | ||||
Autokääntiaken | NAU | ||||
TLD | .nr | ||||
Tilefoonföörwool | +674 | ||||
(1) Nauru hää nian hoodstääd; det regiarang sat uun Yaren. | |||||
Nauru leit üüb en koralenrab uun Mikroneesien bal lik üüb a ekwaator.
Trinjam lei a Tuupslööden Stooten faan Mikroneesien uun't waasten, a Marshall-Eilunen uun't nuurden, Kiribaati uun't uasten an a Salomoonen uun't süüden.
Nauru leit bal lik üüb a ekwaator an sodenang haa's diar en troopisk kliima saner juarstidjen.
Distrikten
BewerkeDiar san 14 distrikten:
Nr. | Distrikt | Ual nööm | Grate (ha) |
Iinwenern (2011) |
Saarpen |
---|---|---|---|---|---|
1 | Aiwo | Aiue | 100 | 1.220 | 8 |
2 | Anabar | Anabar | 143 | 452 | 15 |
3 | Anetan | Añetañ | 100 | 587 | 12 |
4 | Anibare | Anybody | 314 | 226 | 17 |
5 | Baitsi | Beidi | 123 | 513 | 15 |
6 | Boe | Boi | 66 | 851 | 4 |
7 | Buada | Buada | 266 | 739 | 14 |
8 | Denigomodu | Denikomotu | 118 | 1.804 | 17 |
9 | Ewa | Eoa | 117 | 446 | 12 |
10 | Ijuw | Ijub | 112 | 178 | 13 |
11 | Meneng | Meneñ | 288 | 1.380 | 18 |
12 | Nibok | Ennibeck | 136 | 484 | 11 |
13 | Uaboe | Ueboi | 97 | 318 | 6 |
14 | Yaren | Moqua | 150 | 747 | 7 |
Nauru | Naoero | 2.130 | 9.945 | 169 |
Politiik
BewerkeNauru as sant 1999 lasmoot faan det Commonwealth of Nations.
Luke uk diar
Bewerke Commonskategorii: Nauru – Saamlang faan bilen of filmer
Wikivoyage Raisfeerer: Nauru (sjiisk)
Wikimedia Atlas: Nauru – Geograafisk an histoorisk koorden
- Suwereen stooten uun Mikroneesien: Tuupslööden Stooten faan Mikroneesien, Kiribaati, Marshall-Eilunen, Nauru, Paalau.
Kwelen
Bewerke- ↑ Baron Waqa elected new president 11 June 2013. Ufrepen di 15. Jüüne 2013.
- ↑ 2,0 2,1 Population density, in: Republic of Nauru: National Report on Population and Housing: Census 2011 (PDF; 6,7 MB), Secretariat of the Pacific Community, sidj 11. Ufrepen di 3. Jüüle 2016.
- ↑ Figure 1: Total population size, Nauru: 1921–2011, in: Republic of Nauru: National Report on Population and Housing: Census 2011 (PDF; 6,7 MB), Secretariat of the Pacific Community, sidj 7. Ufrepen di 3. Jüüle 2016.
- ↑ IMF.org
-0.52805555555556166.93694444444
Koordinaaten: 0° 31′ 41″ S, 166° 56′ 13″ O