Tekst üüb Öömrang
18.96666666666772.833333333333

Mumbai (Marathi: मुंबई, Mumbaī [ˈmumbəi]), bit 1996 Bombay, as det hoodstääd faan di bundesstoot Maharashtra uun Indien, an det wichtagst huuwenstääd faan't hialer lun. Mä 15 miljuun iinwenern an bal 29 miljuunen, wan dü det amlun märeegenst (Mumbai Metropolitan Area), hiart hat tu a gratst stääden faan a welt. Di stäädmadelponkt leit üüb en hualeweilun, diar uun't Araabisk Sia iinraaget.

Mumbai
Mumbai (Indien)
Mumbai (Indien)
Mumbai
Mumbai
Mumbai
Grünjdooten
Stoot Indien

Bundesstoot

Maharashtra
Hööchde 11 m
Grate 60.340 km²
Iinwenern 15.414.288 (2018)
Metropoolregiuun 28.860.000 (2018)
Iinwenern/km² 255,5 Iinw./km²
ISO 3166-2 IN-MH
Wääbsteed www.mcgm.gov.in http://www.mcgm.gov.in/ www.mcgm.gov.in

Stääddialen

Bewerke
 


Det stääd as apdiald tu 24 distrikten (wards) uun't banenstääd (Mumbai City) an föörstääd (Mumbai Suburban):

Stääddialen faan Mumbai
Ward Nööm Grate uun km² Iinwenern Iinw./km²
A Colaba 12,50 210.847 16.868
B Sandhurst Road 2,47 140.633 56.936
C Marine Lines 1,78 202.922 114.001
D Grant Road 6,63 382.841 57.744
E Byculla 7,40 440.335 59.505
F/North Matunga 12,98 524.393 40.400
F/South Parel 14,00 396.122 28.294
G/North Dadar-Plaza 9,07 582.007 64.168
G/South Elphinstone 10,00 457.931 45.793
H/East Khar-Santacruz 13,53 580.835 42.929
H/West Bandra 11,55 337.391 29.211
K/East Andheri East 24,78 810.002 32.688
K/West Andheri West 23,29 700.680 30.085
L Kurla 15,88 778.218 49.006
M/East Chembur East 32,50 674.850 20.765
M/West Chembur West 19,50 414.040 21.233
N Ghatkopar 25,96 619.556 23.866
P/North Malad 19,13 798.775 41.755
P/South Goregaon 24,44 437.849 17.915
R/Central Borivali 50,00 513.077 10.262
R/North Dahiser 18,00 363.827 20.213
R/South Kandivali 17,78 589.887 33.177
S Bhandup 64,00 691.227 10.800
T Mulund 45,42 330.195 7.270
Mumbai 482,59 11.978.440 24.821

Kwel: Municipal Corporation of Greater Mumbai, 2001

Kliima

Bewerke

Mumbai leit uun a troopen, huar't auer't hialer juar hiat as, mä en rintidj uun a nuurd-somer. Miast weit a winj faan nuurduast an as drüg, oober uun a somer kiart di winj am an brangt focht faan waasten, det as di somermonsuun.

Tempratuuren an rin uun Mumbai
Jan Feb Mar Apr Mei Jün Jül Aug Sep Okt Nof Det
Max. Temp. (°C) 30,6 31,3 32,7 33,1 33,3 31,9 29,8 29,3 30,1 32,9 33,4 32,0 Ø 31,7
Min. Temp. (°C) 16,4 17,3 20,6 23,7 26,1 25,8 24,8 24,5 24,0 23,1 20,5 18,2 Ø 22,1
Rin of snä (mm) 0,6 1,5 0,1 0,6 13,2 574,1 868,3 553,0 306,4 62,9 14,9 5,6 Σ 2.401,2
Stünjen sanskiin (h/d) 8,7 9,1 8,8 9,5 9,6 5,0 2,4 2,4 5,5 7,7 8,2 8,2 Ø 7,1
Rindaar (d) 0,1 0,1 0,0 0,1 1,0 14,9 24,0 22,0 13,7 3,2 1,1 0,4 Σ 80,6
Weedertempratuur (°C) 25 26 26 27 28 29 28 27 27 27 27 26 Ø 26,9
Focht uun a loft (%) 69 67 69 71 70 80 86 86 83 78 71 69 Ø 75
T
e
m
p
e
r
a
t
u
r
30,6
16,4
31,3
17,3
32,7
20,6
33,1
23,7
33,3
26,1
31,9
25,8
29,8
24,8
29,3
24,5
30,1
24,0
32,9
23,1
33,4
20,5
32,0
18,2
Jan Feb Mar Apr Mei Jün Jül Aug Sep Okt Nof Det
R
i
n
.
.
o
f
.
.
s
n
ä
0,6
1,5
0,1
0,6
13,2
574,1
868,3
553,0
306,4
62,9
14,9
5,6
  Jan Feb Mar Apr Mei Jün Jül Aug Sep Okt Nof Det

Sasterstääden

Bewerke
Ferianagt Könangrik  London, Ferianagt Könangrik
Ferianagt Stooten  Los Angeles, Ferianagt Stooten, sant 1972
Ruslun  Sankt Petersburg, Ruslun
Sjiisklun  Stuttgart, Sjiisklun, sant 1968
Jaapan  Yokohama, Jaapan

Efter:MCGM[1]

Futnuuten

Bewerke
  1. Wääbsteed faan't MCGM

Luke uk diar

Bewerke
  Commonskategorii: Mumbai – Saamlang faan bilen of filmer