Tekst üüb Fering

Port Moresby ([pɔːt ˈmɔːrzbi]; üüb Tok Pisin: Pot Mosbi) as at hoodsteed faan Papua-Nei-Guinea. At steed leit uun a süüduast faan't eilun Nei-Guinea. Det hee 364.125 lidj (2011)[1]. Det as at gratst steed uun a Süüdpasiifik, wat ei uun Austraalien of Nei-Sialun as. Det as uk at hoodsteed faan det Central Prowins, uk wan det nian dial faan't prowins as: det leit uun de National Capital District.

Port Moresby (Papua-Neuguinea)
Port Moresby (Papua-Neuguinea)
Port Moresby uun Papua-Nei-Guinea

Geografii

Bewerke

Port Moresby leit amanbi 1000km tu a süüd faan a ekwaator, uun a süüd faan dön Owen-Stanley Berger.

Kliima

Bewerke

At steed hee'n troopisk kliima. Det hee tau juarstidjen: at rintidj (üüb Ingels: wet season, üüb Tok Pisin: taim bilong ren), wat faan Deetsember tu April wooret, an at drügtidj (üüb Ingels: dry season, üüb Tok Pisin: taim bilong san), wat faan Mei tu Nofember wooret.

Port Moresby
Kliimadiagram
JFMAMJJASOND
 
 
184
 
32
23
 
 
193
 
32
23
 
 
212
 
31
23
 
 
137
 
31
23
 
 
72
 
31
23
 
 
48
 
30
22
 
 
26
 
30
22
 
 
31
 
30
22
 
 
33
 
30
22
 
 
37
 
31
23
 
 
67
 
32
23
 
 
130
 
32
23
Tempratuur uun °C,  Rin of snä uun mm
Efter: wetterkontor.de
Temperatüür an Rin uun Port Moresby
Jan Feb Mar Apr Mei Jün Jül Aug Sep Okt Nof Det
Max. Temp. (°C) 31,8 31,5 31,4 31,0 30,8 30,1 29,7 29,9 30,4 31,3 32,1 32,2 Ø 31
Min. Temp. (°C) 23,1 23,0 22,9 22,7 22,8 22,1 21,7 22,0 22,3 22,8 22,8 23,1 Ø 22,6
Rin of snä (mm) 184 193 212 137 72 48 26 31 33 37 67 130 Σ 1.170
Stünjen sanskiin (h/d) 5,9 5,6 5,9 6,7 6,8 6,7 6,5 7,2 7,1 7,5 8,1 7,0 Ø 6,8
Rindaar (d) 15 14 14 10 8 4 4 3 4 4 6 9 Σ 95
Weedertempratuur (°C) 29 29 29 29 28 27 26 26 27 28 28 29 Ø 27,9
Focht uun a loft (%) 79 81 81 82 81 79 77 76 76 76 75 77 Ø 78,3
T
e
m
p
e
r
a
t
u
r
31,8
23,1
31,5
23,0
31,4
22,9
31,0
22,7
30,8
22,8
30,1
22,1
29,7
21,7
29,9
22,0
30,4
22,3
31,3
22,8
32,1
22,8
32,2
23,1
Jan Feb Mar Apr Mei Jün Jül Aug Sep Okt Nof Det
R
i
n
.
.
o
f
.
.
s
n
ä
184
193
212
137
72
48
26
31
33
37
67
130
  Jan Feb Mar Apr Mei Jün Jül Aug Sep Okt Nof Det


Befölkring

Bewerke

Spriiken

Bewerke

Ingels as det amtelk spriik uun't steed. Tok Pisin as üüs en lingua franca brükt. Öler spriiken, wat uun't steed snaaket wurd, san Motu, en austroneesk spriik, an Koita, en papuaans spriik.

Histoore

Bewerke

Koptein John Moresby faan't skap HMS Basilisk näämd 1873 at steed efter sin aatj, Sir Fairfax Moresby. At austraalisk kolonii Queensland ferschükt 1883 uun Port Moresby a süüduast faan Nei-Guinea en dial faan't kolonii tu maagin, man det Ferianigt Köningrik saad naan diartu. Ian juar lääder wurd a süüduast faan't eilun en britisk protektoraat an Port Moresby wurd at hoodsteed.

Sastersteeden

Bewerke
Sjiina  Jinan, Shandong uun't Folksrepubliik Schiina (sant 1988)
Austraalien  Townsville uun Queensland, Austraalien (sant 1983)
Ferianagt Stooten  Palm Desert uun Kalifornien, dön Ferianigt Stooten.

Kwelen

Bewerke
  1. Papua New Guinea: Cities, citypopulation.de