Kasachisk spriak
Tekst üüb Öömrang |
At Kasachisk spriak (kasachisk қазақ тілі, қазақша; قازاق تىلى, قازاقشا qazaq tili, qazaqşa) as en Turkspriak uun det skööl faan a Kiptschakisk spriaken. Hat woort fööraal uun Kasachstaan snaaket.
Kasachisk қазақ тілі | ||
---|---|---|
Snaaket uun |
Kasachstaan, Schiina, Usbekistan, Ruslun, Mongolei | |
Spreegern | 11 miljuunen | |
Wedenskapelk iindialang |
||
Amtelk Stant | ||
Amtspriak faan | Kasachstaan Republiik Altai (Ruslun)[1] Sjiina (Ili) | |
Spriak-Ufkörtang | ||
ISO 639-1: |
kk | |
ISO 639-2: |
kaz | |
ISO 639-3: |
kaz |
Kasachisk woort mä en betj feranert kyrilisk alfabeet skrewen. Bit 2025 skal det oober amsteld wurd tu't latiinsk alfabeet. Kasachen uun Sjiina, Iraan of Afghanistan brük det araabisk alfabeet.
Nei skriiwwiis
Bewerke
Gramatik
BewerkeHoodwurden
BewerkeKasachisk hoodwuurden haa sööwen kaasen
Kaasus | Hüs | |
---|---|---|
Iantaal | Muartaal | |
noominatiif | үй üj |
үйлер üjler |
geenitiif | үйдің üjding |
үйлердің üjlerding |
daatiif | үйге üjge |
үйлерге üjlerge |
akusatiif | үйді üjdi |
үйлерді üjlerdi |
lokatiif | үйде üjde |
үйлерде üjlerde |
ablatiif | үйден üjden |
үйлерден üjlerden |
instrumentaal | үймен üjmen |
үйлермен üjlermen |
Pronoomen
BewerkeDön posesiw pronoomen san sufiksen (t.b. кітаб kitab „buk“):
- кітабым (kitabym): min buk
- кітабың (kitabyng): din buk
- кітабы (kitaby): sin, hör buk
- кітабымыз (kitabymyz): üüs buk
- кітабыңыз (kitabyngyz): jau buk
Luke uk diar
Bewerke- Turkspriaken: Altaisk, Aserbaidschaansk, Baschkiirisk, Chaladschisk, Chakasisk, Gagausisk, Jakutisk, Karatschai-Balkaarisk, Karlukisk, Kasachisk, Kiptschakisk, Kirgiisk, Oghuurisk, Oghuusisk, Sibiirisk, Tataarisk, Tschuwaschisk, Turkmeensk, Tuwiinisk, Türkisk, Uighuurisk, Usbekisk
Commonskategorii: Kasachisk spriak – Saamlang faan bilen of filmer
Futnuuten
Bewerke- ↑ Закон Республики Алтай «О языках». Глава I, статья 4