Tekst üüb Öömrang

Jugoslaawien (amtelk Sotsialistisk Föderatiif Republiik Jugoslaawien (SFRJ) wiar en stoot uun Süüduasteuroopa. Hi as grünjlaanj wurden efter a Ööder Weltkriich an fool efter en bürgerkriich uun a juaren 1991/92 ütjenööder. Föör a Ööder Weltkriich wiar Jugoslaawien en könangrik.

Sozialistische Föderative Republik Jugoslawien
Socijalistička Federativna Republika Jugoslavija / Социјалистичка Федеративна Република Југославија (serbokroatisk/matsedoonsk)
Socialistična federativna republika Jugoslavija (sloweensk)
Flagge der Sozialistischen Föderativen Republik Jugoslawien
Flagge der Sozialistischen Föderativen Republik Jugoslawien
Wappen der Sozialistischen Föderativen Republik Jugoslawien
Wappen der Sozialistischen Föderativen Republik Jugoslawien
Flag Woopen
Woolspröök: Brederlikhaid an Ianhaid
(serbokroatisk Bratstvo i jedinstvo, sloweensk Bratstvo in enotnost, matsedoonsk Братство и единство)
Amtelk spriak Serbokroatisk (de facto)
Hoodstääd Belgrad
Stoot (skak) Föderaal republiik
Stoot baas Ivan Ribar (1945–1953)
Josip Broz Tito (1953–1980)
Presiidium faan't SFRJ (1980–1992)
Regiarang baas Ministerpresident
Grate 255.804 km²
Iinwenern 23.271.000 (1990/1991)
Iinwenern per km² 91 Iinw./km²
BIP per iinwener 3.650 (1990)
Münt Jugoslaawisk Dinar
1 Dinar = 100 Para
Grünjlaanj 29. Nofember 1943 / 29. Nofember 1945
Natsionaalhümne Hej Sloveni
Natsionaalfeierdai 29. Nofember
(Dan republike, „Dai faan't republiik“)
Tidjsoon MEZ / MESZ
Autokääntiaken YU
TLD .yu
Tilefoonföörwool +38
Det SFRJ fool 1991/1992 ütjenööder efter en bürgerkriich.

Diarfaan auerblewen san a stooten Sloweenien, Kroatien, Bosnien an Hertsegowina, Monteneegro, Serbien, Nuurd-Matsedoonien an Kosowo.

Könangrik Jugoslaawien (1929-1941)

Bewerke

 

Republiiken faan Jugoslaawien (1945-1991)

Bewerke