Slaawisk spriaken
(Widjerfeerd faan Slaawisk Spriiken)
Tekst üüb Öömrang |
Slaawisk spriaken san en graten twiig faan't Indogermaans. Jo wurd faan 300 miljuun spreegern snaaket; wan dü a tuliarden märeegenst, san't 400 miljuunen. A nööm faan a spriaken komt faan Ualsarkenslaawisk словѣньскъ slověnĭskŭ, wat faan словѣнинъ slověninŭ of "Slaaw" komt. Wedenskapslidj teenk, dat a nööm faan a lidj faan слово slovo of "wurd" komt[1].
Twiigen
BewerkeUun't slaawisk san diar weder trii twiiger: Waast-, Uast- an Süüdslaawisk.
- Lechisk spriaken
- Poolsk mä Sleesisk
- Ialew- an Uastsiaslaawisk
- Kaschuubisk
- Slowinsisk †
- Polaabisk (Ialew-Slaawisk) †
- Pomoraansk (Uastsia-Slaawisk) †
- Sorbisk
- Tschechisk-Slowaakisk
- Slowaakisk
- Tschechisk mä Lachisk
- Knaanisk (waastelk Judeo-Slaawisk) †
- Ualnowgorod spriakwiis †
- Ual-Uastslaawisk (Ualrüsk) †
- Rüsk
- Ual-Ruteensk (Ual-Witjrüsk, Ual-Ukrainisk) †
- Witjrüsk
- Ukrainisk
- Rusiinsk: Karpato-Rusiinsk an Jugoslawo-Rusiinsk
- Waastpolesisk
- Süduastslaawisk
- Ual-Sarkenslaawisk (Ualbulgaarsk) †
- Bulgaarsk
- Matsedoonsk
- Südwaastslaawisk
Likhaiden an ünlikhaiden uun wurden
BewerkeBispalen faan likhaiden an ünlikhaiden uun wurden:
Spriak | Lunstruat | Dai | Naacht |
---|---|---|---|
Ualslaawisk | *dòrga | *dь̏nь | *nòťь |
Ualsarkenslaawisk | драга/ⰴⱃⰰⰳⰰ (draga) | дьнь/ⰴⱐⱀⱐ (dĭnĭ) | нощь/ⱀⱁⱋⱐ (noštĭ) |
Witjrüsk | даро́га (daróha) | дзень (dzjenʹ) | ноч (noč) |
Rüsk | доро́га (doróga) | день (denʹ) | ночь (nočʹ) |
Ruteensk | дорога (doroha) of драга (draha) | дінь (dinʹ) | нуч (nuč) |
Ukrainisk | доро́га (doróha) | день (denʹ) | ніч (nič) |
Bulgaarisk | дра́га (drága) | ден (den) | нощ (nošt) |
Matsedoonsk | - | ден (den) | ноќ (noḱ) |
Serbo-Kroatisk | дра̏га of drȁga | да̑н of dȃn | но̑ћ of nȏć |
Sloweensk | drága | dȃn | nọ̑č |
Tschechisk | dráha | den | noc |
Kaschuubisk | droga, darga | dzéń | noc |
Poolsk | droga | dzień | noc |
Schleesisk | drōga | dziyń | noc |
Slowaakisk | dráha | deň | noc |
Liachsorbisk | droga | źeń | noc |
Huuchsorbisk | dróha | dźeń | nóc |
Luke uk diar
BewerkeWääblink-kataloog tu Slawisk spriaken uun't Curlie Project (iar:DMOZ, üüb huuchsjiisk)
Futnuuten
Bewerke- ↑ In jinsats diartu, at wurd för lidj, diar ei Slaawen wiar, wiar нѣмьци němĭci (iantaal: нѣмьць němĭcĭ), wat "lidj, diar ei snaake kön" het. Detheer wurd leeder wurd at wurd för en mensk, diar faan en germaans stam kaam. Neierdings het det "tjiisken".