Slaawisk spriaken

(Widjerfeerd faan Slaawisk spriak)
Amrum.pngTekst üüb Öömrang


Slaawisk spriaken san en graten twiig faan't Indogermaans. Jo wurd faan 300 miljuun spreegern snaaket; wan dü a tuliarden märeegenst, san't 400 miljuunen. A nööm faan a spriaken komt faan Ualsarkenslaawisk словѣньскъ slověnĭskŭ, wat faan словѣнинъ slověninŭ of "Slaaw" komt. Wedenskapslidj teenk, dat a nööm faan a lidj faan слово slovo of "wurd" komt[1].

Ferdialang faan slaawisk spriaken
Spriaken uun Uast-Euroopa
Süüdslaawisk spriaken

TwiigenBewerke

Uun't slaawisk san diar weder trii twiiger: Waast-, Uast- an Süüdslaawisk.

WaastslaawiskBewerke

UastslaawiskBewerke

SüüdslaawiskBewerke

Likhaiden an ünlikhaiden uun wurdenBewerke

Bispalen faan likhaiden an ünlikhaiden uun wurden:

Spriak Lunstruat Dai Naacht
Ualslaawisk *dòrga *dь̏nь *nòťь
Ualsarkenslaawisk драга/ⰴⱃⰰⰳⰰ (draga) дьнь/ⰴⱐⱀⱐ (dĭnĭ) нощь/ⱀⱁⱋⱐ (noštĭ)
Witjrüsk даро́га (daróha) дзень (dzjenʹ) ноч (noč)
Rüsk доро́га (doróga) день (denʹ) ночь (nočʹ)
Ruteensk дорога (doroha) of драга (draha) дінь (dinʹ) нуч (nuč)
Ukrainisk доро́га (doróha) день (denʹ) ніч (nič)
Bulgaarisk дра́га (drága) ден (den) нощ (nošt)
Matsedoonsk - ден (den) ноќ (noḱ)
Serbo-Kroatisk дра̏га of drȁga да̑н of dȃn но̑ћ of nȏć
Sloweensk drága dȃn nọ̑č
Tschechisk dráha den noc
Kaschuubisk droga, darga dzéń noc
Poolsk droga dzień noc
Schleesisk drōga dziyń noc
Slowaakisk dráha deň noc
Liachsorbisk droga źeń noc
Huuchsorbisk dróha dźeń nóc

Luke uk diarBewerke

  Wääblink-kataloog tu Slawisk spriaken uun't Curlie Project (iar:DMOZ, üüb huuchsjiisk)

FutnuutenBewerke

  1. In jinsats diartu, at wurd för lidj, diar ei Slaawen wiar, wiar нѣмьци němĭci (iantaal: нѣмьць němĭcĭ), wat "lidj, diar ei snaake kön" het. Detheer wurd leeder wurd at wurd för en mensk, diar faan en germaans stam kaam. Neierdings het det "tjiisken".