Gud dai, ik het Simon an wal mähalep, an bau det Nuurdfresk Wikipedia ap.

Guten Tag, ich heiße Simon und möchte mithelfen, die nordfriesische Wikipedia aufzubauen.

Hello, I'm Simon and want to help build the North Frisian Wikipedia.

UTC+4 This user's time zone is UTC+4.
Brüker spräke
en-N This user can read and write at a native level in English.
Säk Brüker nåå spräke
Brüker spräke
de-3 Dieser Benutzer hat sehr gute Deutschkenntnisse.
Säk Brüker nåå spräke
Brüker spräke
frr-2 Didiar Brüker keent höm üt me jen fan di Nuurđfriisk Spreekwiisen.
Säk Brüker nåå spräke
Brüker spräke
fr-1 Cette personne peut contribuer avec un niveau élémentaire de français.
Säk Brüker nåå spräke
Brüker spräke
pt-1 Este usuário pode contribuir com um nível básico de português.
Säk Brüker nåå spräke
Brüker spräke
ru-2 Этот участник владеет русским языком на среднем уровне.
Säk Brüker nåå spräke

ColumnsBewerke

 
  • Dingo
  • Emu
  • Flounder
 
  • Dingo
  • Emu
  • Flounder
 
  • Dingo
  • Emu
  • Flounder

WokaalenBewerke

Wokaal Nööm Ferbinjing
Thai IPA Thai IPA
วิสรรชนีย์ [wi˦˥.san˩˩˦.t͡ɕʰa˦˥.niː˧] สระอะ [sa˨˩.ra˨˩.ʔaʔ˨˩] ◌ะ; ◌ัวะ; เ◌ะ; เ◌อะ; เ◌าะ; เ◌ียะ; เ◌ือะ; แ◌ะ; โ◌ะ
◌ั ไม้หันอากาศ [maːj˦˥ han˩˩˦ ʔaː˧.kaːt̚˨˩] ◌ั◌; ◌ัว; ◌ัวะ
◌็ ไม้ไต่คู้ [maːj˦˥ taj˨˩ kʰuː˥˩] ◌็; ◌็อ◌; เ◌็◌; แ◌็◌

LaoBewerke

Konsonant Nööm Ütjspriik (RTSG) Ütjspriik (IPA) Bispal Klas
At began
faan’t silbe
At aanj
faan’t silbe
At began
faan’t silbe
At aanj
faan’t silbe
Wurd Ütjspriik (IPA) Bedüüding
[kɔː] k k [k] [k] ໄກ່ kāi han madel
- - - [kʰ], [x] [k] ໄຂ່ kʰāi ai huuch
- - - [kʰ], [x] [k] ຄວາຍ kʰʷáːj weederbüfel jip
- - - - - ງູ ŋúː slaang jip
- - - - - ຈອກ - madel
- - - - - ເສືອ - huuch
- - - - - ຊ້າງ - jip
- - - - - ຍຸງ - jip
- - - - - ເດັກ - madel
- - - - - ຕາ - madel
- - - - - - huuch
- - - - - - jip

Tai LueBewerke

Konsonant Nööm Ütjspriik Bispal Klas
At began
faan’t silbe
At aanj
faan’t silbe
Wurd Ütjspriik Bedüüding
ʔaʔ2 ' ' ᦀᦇᦳᧃ ʔangun4 drüüw huuch
ʔa:4 ' ' ᦁᦱᦌᦱ ʔaa4saa4 hingst jip
kaʔ2 ' ' ᦺᦂᧈ kaj2 han huuch
khaʔ2 ' ' ᦺᦃᧈ khaj2 ai huuch
ngaʔ2 ' ' - - huuch

TabelleBewerke



AasienBewerke

Tabelle IIBewerke

Distrikt Grate
(km²)
Lidj
(2012)[1]
Hoodsteed Koord
Bikita 0000 162.356 Bikita  
Chiredzi 0000 306.207 Chiredzi
Chivi 0000 166.049 Chivi
Gutu 0000 203.083 Gutu
Masvingo 0000 299.101 Masvingo
Mwenezi 0000 166.993 Mwenezi
Zaka 0000 181.301 Zaka

Tabelle IIIBewerke

Lun Flag Hoodsteed Juar faan det
Letst Folksteeling[2]
Lidj efter't
Folksteeling[3]
1 Algeerien Algeerien  Algier 2008 34.080.030
2 Angoola Angoola  Luanda 2014 25.789.024
3 Beniin Beniin  Porto Novo an Cotonou 2013 10.008.749
4 Botsuana Botsuana  Gaborone 2011 2.024.904
5 Burkiina Faaso Burkiina Faaso  Ouagadougou 2006 14.017.262
6 Burundi Burundi  Bujumbura 2008 8.053.574
7 Demokraatisk Republiik Kongo Kongo, Demokraatisk Republiik  Kinshasa 1984 29.648.833
8 Dschibuuti Dschibuuti  Dschibuuti 2009 818.159
9 Egypten Egypten  Kairo 2017 94.798.827
10 Ekwatoriaal-Guinea Ekwatoriaal-Guinea  Malabo 2015 1.222.442
11 Elfenbianküst Elfenbianküst  Yamoussoukro an Abidjan 2014 22.671.331
12 Eritrea Eritrea  Asmara 1994 3.662.271
13 Ethioopien Etioopien  Addis Abeba 2007 73.750.932
14 Gabuun Gabuun  Libreville 2013 1.811.079
15 Gambia Gambia  Banjul 2013 1.857.181
16 Ghaana Ghaana  Accra 2010 24.658.823
17 Guinea Guinea  Conakry 2014 10.523.261
18 Guinea-Bissau Guinea-Bissau  Bissau 2009 1.520.830
19 Kameruun Kameruun  Yaoundé 2005 17.463.836
20 Kap Verde Kap Verde  Praia 2010 491.875
21 Keenia Keenia  Nairobi 2009 38.610.097
22 Komooren Komooren  Moroni 2003 575.660
23 Lesotho Lesotho  Maseru 2006 1.876.633
24 Libeeria Libeeria  Monrovia 2008 3.476.608
25 Liibien Libyen  Tripolis 2006 5.657.692
26 Maali Maali  Bamako 2009 14.528.662
27 Madagaskar Madagaskar  Antananarivo 1993 12.238.914
28 Madelaafrikoons Republiik Madelafrikoo  Bangui 2003 3.895.139
29 Malaawi Malaawi  Lilongwe 2008 13.077.160
30 Marokko Marokko  Rabat 2014 33.337.529
31 Mauretaanien Mauretaanien  Nouakchott 2013 3.537.368
32 Mauritius Mauritius  Port Louis 2011 1.237.091
33 Mosambik Mosambik  Maputo 2007 3.849.455
34 Namiibia Namiibia  Windhoek 2011 2.113.077
35 Nigeeria Nigeeria  Abuja 2006 140.431.790
36 Niiger Niiger  Niamey 2012 17.138.707
37 Republiik Kongo Kongo, Republiik  Brazzaville 2007 3.697.490
38 Ruanda Ruanda  Kigali 2012 10.515.973
39 Sambia Sambia  Lusaka 2010 13.092.666
40 São Tomé an Príncipe Sao Tome an Principe  São Tomé 2012 179.200
41 Seenegal Seenegal  Dakar 2013 13.508.715
42 Seschelen Seychellen  Victoria 2010 90.945
43 Sierra Leone Sierra Leone  Freetown 2015 7.092.113
44 Simbabwe Simbabwe  Harare 2012 13.061.239
45 Somaalia Somaalia  Mogadischu 1987 7.114.431
46 Sudaan Sudaan  Khartuum 2008 30.894.000
48 Süüdaafrika Sudafrikoo  Pretoria 2011 51.770.560
49 Süüdsudaan Sudan Sud  Juba 2008 8.260.490
50 Swaasilun Eswatini  Mbabane 2007 1.018.449
51 Tansaniia Tansania  Dodoma an Daressalam 2012 44.928.923
52 Toogo Toogo  Lomé 2010 6.191.155
53 Tschad Tschad  N’Djamena 2009 11.039.873
54 Tuneesien Tuneesien  Tunis 2014 10.982.754
55 Uganda Uganda  Kampala 2014 34.634.650

Georgisk SkraftBewerke

Mchedruli - Letters No Longer Used or Not in Georgian

LinksBewerke

BoxBewerke

COLUMN1 COLUMN2
ROW1 ROW1/COL2
ROW2 ROW2/COL2
„At ai wal kluker wees üüs at han“
Mr. Smith
„At ai wal kluker wees üüs at han“
Mr. Smith
„At ai wal kluker wees üüs at han“
Mr. Smith

ReferencesBewerke

  1. Efter: www.citypopulation.de
  2. www.citypopulation.de
  3. www.citypopulation.de

DraftsBewerke

Kolumbien: Histoore De nuurdeeg faan't lun wurd 1499 faan A. de Hojeda an Amerigo Vespucci /entdeckt/. 1536-1537 /unterwarf/ G. Jiménez de Quesada dön letj, huuch /entwickelten/ stooten faan dön Muisca uun a huuchlun faan Bogotá. Quesada neemd at lun efter sin /heimat/ Nueva Granada (Nei-Granada). Det wurd 1547 tu generool-/kapitanat/ an 1739 tu wise-köningrik /erhoben/, diartu uk Quito an dialwiis Venezuela /angegliedert/ wiar. Bogotá /bildete/ ian faan dön kulturel sentren faan koloniaal Amerikaa.

At /erhebung/ faan dön Comuneros an't besaating faan Spanje faan Napoleon /beschleunigtten/ at suwereniteets/streben/. Efter /bildung/ faan en rewolutschoneer Junta /brach/ uun Bogotá de stridj för suwereniteet /aus/. Det spaans /herrschaft/ wurd faan generool P. Morillo 1816 weler/hergestelt/, tu Simo'n Bolívar san /sieg/ uun Boyacá (7. August 1819) at koloniaal/macht/ /endgültig/ /bezwang/. Bolívar proklamiaret 17. Deetsember 1819 at ferianigung faan Neigranada an Venezuela tu't Republiik Grat Kolumbien, diaruun /spitze/ hi üüs president mä /diktatorisch/ /gewalt/ /stand/. /Vergeblich/ ferschükt hi, diartu /sich/ Nofember 1821 Panama an Mei 1822 Ekwadoor /angeschlossen hatten/, troch't /angliederung/ faan Peruu an Boliiwien tu'n süüdamerikoons bundesstoot tu /erweitern/. /Partikularistisch/ motiwiaret opositschuun jin Bolívar sin politiik an /aussenpolitisch/ /verstrickungen/ /führten/ 1828-1829 tu a /zerfall/ faan Grat Kolumbien iin uun Kolumbien (oner a nööm Neigranada), Ekwadoor an Venezuela.

Distrikten faan NauruBewerke

 
Det Meneng Distrikt uun Nauru

Det Meneng Distrikt as ian faan dön fjauertanj distrikten faan Nauru. Det hee 1380 lidj (2011)[1].
Geografii

Kwelen

  1. Nauru, citypopulation.de
 
Det Nibok Distrikt uun Nauru

Det Nibok Distrikt as ian faan dön fjauertanj distrikten faan Nauru. Det hee 484 lidj (2011)[1].
Geografii

Kwelen

  1. Nauru, citypopulation.de
 
Det Uaboe Distrikt uun Nauru

Det Uaboe Distrikt as ian faan dön fjauertanj distrikten faan Nauru. Det hee 318 lidj (2011)[1].
Geografii

Kwelen

  1. Nauru, citypopulation.de
 
Det Yaren Distrikt uun Nauru

Det Yaren Distrikt as ian faan dön fjauertanj distrikten faan Nauru. Det hee 747 lidj (2011)[1].
Geografii

Kwelen

  1. Nauru, citypopulation.de

Vanuatu/WanuaatuuBewerke

At lun hee seeks prowinsen:

# Prowins Grate (km2)[1] Lidj (2016)[2] Hoodsteed
1 Malampa 2,779 40,928 Lakatoro
2 Penama 1,198 32,534 Longana
3 Sanma 4,248 54,184 Luganville
4 Shefa 1,455 97,602 Port Vila
5 Tafea 1,628 37,050 Isangel
6 Torba 882 10,161 Sola

TongaBewerke

Det Niuas Diwisioon as ian faan dön fiiw diwisioonen faan Tonga. Det hee 1232 lidj (2016)[3]. Geografii Indialing faan Ferwalting

# Distrikt Grate (km²) Lidj
Niuafo'ou 493
Niuatoputapu 739

Det Tongatapu Diwisioon as ian faan dön fiiw diwisioonen faan Tonga. Det hee 74.611 lidj (2016)[4]. Geografii Indialing faan Ferwalting

# Distrikt Grate (km²) Lidj
Kolofo'ou 18.064
Kolomotu'a 17.120
Kolovai 4267
Lapaha 7117
Nukunuku 8001
Tatakamotonga 7043
Vaini 12.999

Det Vava'u Diwisioon as ian faan dön fiiw diwisioonen faan Tonga. Det hee 13.738 lidj (2016)[5]. Geografii Indialing faan Ferwalting

# Distrikt Grate (km²) Lidj
Hahake 2021
Hihifo 1990
Leimatu'a 2489
Motu 745
Neiafu 5251
Pangaimotu 1242

ThailunBewerke

Thailun hee seeks-an-sööwentig prowinsen an Bangkok, wat en regiuun mä ... as. italics - last one already checked with citypopulation (2010)

# Prowins Grate (km²) Lidj (2010)[6] Hoodsteed
1 Amnat Charoen 3161 283.732 Non Nam Thaeng
2 Ang Thong 968 254.292 Ang Thong
3 Bueng Kan 4306 362.755 Bueng Kan
4 Buri Ram 10.322 1.274.921 Samet
5 Chachoengsao 5351 715.603 Chachoengsao
6 Chai Nat 2470 305.587 Chai Nat
7 Chaiyaphum 12.778 963.907 Chaiyaphum
8 Chanthaburi 6338 485.611 Chanthaburi
9 Chiang Mai 20.107 1.737.041 Chiang Mai
10 Chiang Rai 11.678 1.172.928 Chiang Rai
11 Chonburi 4363 1.555.358 Chonburi
12 Chumphon 6009 467.801 Chumphon
13 Kalasin 6947 824.538 Kalasin
14 Kamphaeng Phet 8607 797.391 Nong Pling
15 Kanchanaburi 19.483 801.519 Kanchanaburi
16 Khon Kaen 10.886 1.741.980 Khon Kaen
17 Krabi 4709 362.203 Krabi
18 Lampang 12.534 743.143 Khelang Nakhon
19 Lamphun 4506 412.741 Lamphun
20 Loei 11.425 546.028 Loei
21 Lopburi 6200 769.925 Lopburi
22 Mae Hong Son 12.681 248.178 Mae Hong Son
23 Maha Sarakham 5292 960.588 Maha Sarakham
24 Mukdahan 4340 346.016 Mukdahan
25 Nakhon Nayok 2122 257.300 Nakhon
26 Nakhon Pathom 2168 891.071 Thanon Khat
27 Nakhon Phanom 5513 713.351 Nakhon Phanom
28 Nakhon Ratchasima 20.494 2.620.517 Nakhon Ratchasima
29 Nakhon Sawan 9598 1.072.756 Nakhon Sawan
30 Nakhon Si Thammarat 9943 1.544.028 Nakhon Si Thammarat
31 Nan 11.472 478.264 Chai Sathan
32 Narathiwat 4475 775.799 Narathiwat
33 Nong Bua Lam Phu 3859 508.864 Nong Bua Lam Phu
34 Nong Khai 3027 517.260 Nong Khai
35 Nonthaburi 622 1.173.870 Nonthaburi
36 Pathum Thani 1526 1.075.058 Pathum Thani
37 Pattani 1940 686.186 Pattani
38 Phang Nga 4171 261.370 Phang Nga
39 Phatthalung 3424 520.419 Phatthalung
40 Phayao 6335 484.454 Ban Tom
41 Phetchabun 12.668 995.807 Sadiang
42 Phetchaburi 6225 474.192 Phetchaburi
43 Phichit 4531 547.543 Phichit
44 Phitsanulok 10.816 858.988 Phitsanulok
45 Phra Nakhon Si Ayutthaya 2557 803.599 Phra Nakhon Si Ayutthaya
46 Phrae 6539 454.083 Phrae
47 Phuket 543 378.364 Phuket
48 Prachinburi 4762 479.314 Mai Khet
49 Prachuap Khiri Khan 6368 525.107 Prachuap Khiri Khan
50 Ranong 3298 177.089 Bang Rin
51 Ratchaburi 5196 853.217 Ratchaburi
52 Rayong 3552 674.393 Map Ta Phut
53 Roi Et 8299 1.308.318 Roi Et
54 Sa Kaeo 7195 552.187 Sa Kaeo
55 Sakon Nakhon 9606 1.138.609 Sakon Nakhon
56 Samut Prakan 1004 1.261.530 Samut Prakan
57 Samut Sakhon 872 531.887 Samut Sakhon
58 Samut Songkhram 417 194.189 Samut Songkhram
59 Saraburi 3576 633.460 Saraburi
60 Satun 2479 312.673 Satun
61 Sing Buri 822 212.158 Sing Buri
62 Sisaket 8840 1.465.213 Sisaket
63 Songkhla 7394 1.401.303 Songkhla
64 Sukhothai 6596 602.460 Sukhothai Thani
65 Suphan Buri 5358 849.053 Sanam Chai
66 Surat Thani 12.891 1.040.230 Surat Thani
67 Surin 8124 1.391.636 Surin
68 Tak 16.407 539.553 Tak
69 Trang 4918 638.746 Trang
70 Trat 2819 224.730 Trat
71 Ubon Ratchathani 15.745 1.844.669 Chaeramae
72 Udon Thani 11.730 1.570.300 Udon Thani
73 Uthai Thani 6730 330.179 Uthai Thani
74 Uttaradit 7839 460.400 Uttaradit
75 Yala 4521 511.911 Yala
76 Yasothon 4162 540.211 Yasothon

BraahmiiBewerke

TBC

Teeken ISO IPA Teeken ISO IPA Teeken ISO IPA Teeken ISO IPA Teeken ISO IPA
𑀓 ka /k/ 𑀔 kha /kʰ/ 𑀕 ga /g/ 𑀖 gha /ɡʱ/ 𑀗 ṅa /ŋ/
𑀘 ca /c/ 𑀙 cha /cʰ/ 𑀚 ja /ɟ/ 𑀛 jha /ɟʱ/ 𑀜 ña /ɲ/
𑀝 ṭa /ʈ/ 𑀞 ṭha /ʈʰ/ 𑀟 ḍa /ɖ/ 𑀠 ḍha /ɖʱ/ 𑀡 ṇa /ɳ/
𑀢 ta /t̪/ 𑀣 tha /t̪ʰ/ 𑀤 da /d̪/ 𑀥 dha /d̪ʱ/ 𑀦 na /n/
𑀧 pa /p/ 𑀨 pha /pʰ/ 𑀩 ba /b/ 𑀪 bha /bʱ/ 𑀫 ma /m/
𑀬 ya /j/ 𑀯 va /w, ʋ/ 𑀭 ra /r/ 𑀮 la /l/
𑀰 śa /ɕ/ 𑀱 ṣa /ʂ/ 𑀲 sa /s/ 𑀳 ha /ɦ/

Aschoka Kalsi Rock Edict in a form of Prakrit  

𑀇𑀬𑀁 𑀥𑀁𑀫 𑀮𑀺𑀧𑀺 𑀤𑁂𑀯𑀸𑀦𑀁𑀧𑀺𑀬𑁂𑀦 (𑀤𑁂𑀯𑀸𑀦𑀁𑀧𑀺𑀬𑁂𑀦𑀸)
𑀧𑀺𑀬𑀤𑀲𑀺𑀦𑀸 𑀆 (𑀮𑁂𑀔𑀺𑀢𑀸)


Iyaṃ dhaṃma lipi Devānaṃpiyenā
Piyadas(i)nā
(lekhit)ā (h)idā no kichi jive ālabhitu pajohitaviye no pi cā samāje kaṭaviye bahukā hi dosā samājasā Devānaṃpiye Piyadasī lājā dakhati athi pi cā ekatiyā samājā sādhumatā Devānaṃpiyasā Piydasisā lājine

This rescript on morality has been caused to be written by Devanampriya Priyadarsin. Here no living being must be killed and sacrificed. And also no festival meeting must be held. For king Devanampriya Priyadarsin sees much evil in festival meetings. And there are also some festival meetings which are considered meritorious by king Devanampriya Priyadarsin.
Detheer reskript auer moraalisk grünjsatser as faan Devanampriya Priyadarsin leet wurden, skrewen tu wurden. Heer mut nian leweweesen ambroocht of oofert wurd.

from [1]

MalayalamBewerke

Bi a began
faan’t wurd
ISO IPA Teeken Ka ISO IPA Bi a began
faan’t wurd
ISO IPA Teeken Ka ISO IPA
a /aː/ (nian) ka /ka/ ā /aː/ കാ /kaː/
i /i/ ി കി ki /ki/ ī /iː/ കീ /kiː/
u /u/ കു ku /ku/ ū /uː/ കൂ /kuː/
/rɨ/ കൃ kr̥ /krɨ/ r̥̄ /rɨː/ കൄ kr̥̄ /krɨː/
/lɨ/ കൢ kl̥ /klɨ/ l̥̄ /lɨː/ കൣ kl̥̄ /klɨː/
e /e/ കെ ke /ke/ ē /eː/ കേ /keː/
ai /ai̯/ കൈ kai /kai̯/
o /o/ കൊ ko /ko/ ō /oː/ കോ /koː/
au /au̯/ കൗ kau /kau̯/

Tibeetisk SkraftBewerke

Teeken IPA Teeken IPA Teeken IPA Teeken IPA
/ka/ /kʰa/ /ga/ /ŋa/
/tʃa/ /tʃʰa/ /dʒa/ /ɲa/
/ta/ /tʰa/ /da/ /na/
/pa/ /pʰa/ /ba/ /ma/
/tsa/ /tsʰa/ /dza/ /wa/
/ʒa/ /za*/ /ʼa/ /ja/
/ra/ /la/ /ʃa/ /sa/
/ha/ /a/
Bi a began
faan’t wurd
Teeken IPA ka IPA Bispal
- /a/ /ka/ ལྷ་ས
Lhasa Lhasa
ཨི /i/ ཀི /ki/ གཅིག
gcig ian
ཨུ /u/ ཀུ /ku/ གསུམ
gsum trii
ཨེ /e/ ཀེ /ke/ གསེར
gser gul
ཨོ /o/ ཀོ /ko/ བོད
Bod Tibeet

DevanagariBewerke

Teeken ISO IPA Teeken ISO IPA Teeken ISO IPA Teeken ISO IPA Teeken ISO IPA
ka /k/ kha /kʰ/ ga /ɡ/ gha /ɡʱ/ ṅa /ŋ/
ca /tʃ/ cha /tʃʰ/ ja /dʒ/ jha /dʒʱ/ ña /ɲ/
ṭa /ʈ/ ṭha /ʈʰ/ ḍa /ɖ/ ḍha /ɖʱ/ ṇa /ɳ/
ta /t̪/ tha /t̪ʰ/ da /d̪/ dha /d̪ʱ/ na /n/
pa /p/ pha /pʰ/ ba /b/ bha /bʱ/ ma /m/
ya /j/ ra /ɾ/ la /l/ va /ʋ/
śa /ʃ/ ṣa /ʂ/ sa /s/ ha /ɦ/ ḷa /ɭ/
Bi a began
faan’t wurd
Teeken IAST IPA Mä ... ka IAST IPA Bi a began
faan’t wurd
Teeken IAST IPA Mä ... ka IAST IPA
(nian) a /ə/ ka /pə/ ā /a:/ का /ka:/
ि i /i/ कि ki /ki/ ī /i:/ की /ki:/
u /u/ कु ku /ku/ ū /u:/ कू /ku:/
/r̥/ कृ kṛ /kr̥/ /r̥:/ कॄ kṝ /kr̥:/
/l̥/ कॢ kḷ /kl̥/ /l̥̄/ कॣ kḹ /kl̥̄/
e /e:/ के ke /ke:/ ai /æː/ कै kai /kæː/
o /o:/ को ko /ko:/ au /ɔː/ कौ kau /kɔː/
/.../ पं paṃ /p.../
/.../ पः paḥ /p.../
/.../ पॅ /p.../

Tamil SkraftBewerke

Teeken ISO IPA Teeken ISO IPA
ka /k/, /ɡ/, /x/, /ɣ/, /h/, /ɦ/ ṅa /ŋ/
ca /t͡ʃ/, /d͡ʒ/, /ʃ/, /s/, /ʒ/, /z/ ña /ɲ/
ṭa /ʈ/, /ɖ/, /ɽ/ ṇa /ɳ/
ta /t̪/, /d̪/, /ð/, /θ/ na /n̪/
pa /p/, /b/, /β/, /ɸ/ ma /m/
ya /j/ ra /ɾ/
la /l/ va /ʋ/
ḻa /ɻ/ ḷa /ɭ/
ṟa /r/, /t/, /d/ ṉa /n/

TeluguBewerke

Telugu ISO Fering
నేను nēnu ik
నీవు nīvu
అతడు ataḍu hi
ఆమె āme hat (at wüf)
అది adi hat (at ding)
మేము mēmu wi
మీరు mīru jam
వారు vāru jo (a lidj)
అవి avi jo (a dingen)

SkriiwernBewerke

Raphael Ernest Grail Armattoe ([aːrmæˈtoː]; * 13. August 1913 uun Keta, Toogolun (daaling dial faan Ghaana), † 21. Deetsember 1953 uun Hamborig) wiar en ghaanaisk dochter an skriiwer. Hi wurd uun en steed uun det tjiisk kolonii Togolun bäären, wat efter de Iarst Wäältkrich dial faan det britisk kolonii at Gulküst wurd. Hi beschükt det katoolsk misioonskuul uun Mfantsipim. Faan 1930 tu't ütjbreeg faan de Naist Wäältkrich studiaret hi medisiin uun Tjiisklun, Frankrik an Skotlun an uun a krich werket hi üüs dochter uun Nuurdirlun. 1948 ging hi tu't Gulküst turag an hed paart uun a stridj för't för det politisk suwerniteet faan sin lun. Do hed hi uk at wirking faan det Abochi-Droog üüb parasiteer befaal bi a lidj onerschükt. 1949 wurd hi faan lasmooten faan det nuurdirsk parlament för a Noobelpris för frees nominiaret. Bitu faan föl medisiinisk an etnoloogisk ufhanlingen san tau tuumer faan sin poesii tu't föörskiin kimen, Between the Forest and the Sea (Twesken a Walt an a Sia; 1950) an Deep Down in the Blackman's Mind (Jip uun't Teenken faan de Suart Maan; 1953). Uun sin ääder werken kön jo a iinflööd faan ingels romaantiker keen. Sin erfaaring faan't seelskap uun Euroopa wreeknet uun a dachter pesimismus an üntufreeshaid auer't waant faan rochten faan sin folk. Sin letst dachten, apreper tu dön progresiiw kreeften faan't Gulküst, san faan't liawen uun't tukemst faan sin lun erfald[7].

Charles Baudelaire Charles Baudelaire wiar de iansig /jong/ faan Joseph-François Baudelaire (1759–1827) san öler wüf Caroline Dufaÿs (1793–1871). San aatj wiar iar /Verwaltungsbeamte/, diar hal konst an literatüür maad. Sin mam wiar üüs foomen faan fraansöösk /emigranten/ uun London bäären, man wurd uun't ääler faan aacht folweis wurd an tu Frankrik turagging. Uun't ääler faan fiiw wurd Charles hualewweis troch a duas faan sin 67-juarig aatj. Sin mam freid gau diarefter de autoriteer an iargitsig ofisiar Jacques Aupick an jo toog 1832 faan Pariis tu Lyon an 1836 faan weler turag faan Lyon tu Pariis am. Auer dönheer bejewenhaiden hed hi swaar jongensjuaren. 1839 ded hi at Baccalauréat (abitüür) uf an skreew ham för en juurastuudium iin, auer sin aalern wansket, dat hi ham för en kariar üüs diplomaat föörbereite skul. Hi wul man skriiwer tu wurden an hed ferkiar uun sköölen faan skriiwer an konstmoolern uun Pariis. Eewenhen loket hi, staken uun tidjskraften onertubringen. Hi hed paart uun det Febrewoorerewolutschuun uun 1848.

Sin bekäänst werk wiar Les Fleurs du Mal (1852) /gestaltet/ hi konstlerisk //tu aanj broocht// tu det iarst feer /das faszinierende/ faan det /hässlichen/ an /abnormen/, at smokhaid an at skaadsidj faan gratsteed an /technik/. Detheer werk, diar sin grünj/motive/ det folkemen feriansooming faan a mensk an't opositschuun jin /das banale/ faan de bürgerelk wäält san, feerd tu en pruses auer gerferding faan det /öffentlich moral/...

Afrikoons SkriiwernBewerke

Algeerien Noureddine Aba (1921-1996), Le Chant perdu au pays retrouvé (1978)

Seenegal Mariama Bâ (1929-1981), Une si longue lettre (1979) an Un chant écarlate (1981)

Seschelen Antoine Abel (1934-2004), Coco Sec an Une tortue se rappelle (1977)

Ünbekäänd Ali Abassi, Tirza (1996) Florence Aboulker (1934-2002), La Femme tendresse (1984)

UalfreskBewerke

Person Present Preterite
Indicative Subjunctive Indicative Subjunctive
ik hebbe hebbe hēde ?
thū hefst hebbe hēde? ?
hī/hiu/hit hefth hebbe hēde ?
wī/ī/hia hebbath hebbe ? ?

infinitive (E): tō hebba(nne); present participle: hebband; past participle: hev(e)d

WiartskapBewerke

Marketwiartskap as en slach faan wiarskap, huarüüb at mechanismus faan /angebot/ an efterfraag an't grünjlaag faan priwaatwiartskapelk produkschuun beraut. Ploonwiartskap as en slach faan wiartskap, huaruun a ferluup faan a wiartskap faan en stootelk sentraalsteed ploonet an koordiniaret wurt. ...as en slach faan wiartskap, huaruun al riaden an ferluupen/ferluuper uun en tudialen faan güüder an produkschuunfaktooren, produkschuun, inwestitschuunen, konsuum - üüb grünj faan wiartskapelk plooner sentraal stjüürd an auerwachet wurd.

CaliforniaBewerke

second last - 2010 census
# Nööm/Noome Grate (km²) Lidj/Manschne (2010)[8] Hoodsteed/Hoodstää
1 Alameda County 1914 1.510.258 Oakland
2 Alpine County 1912 1175 Markleeville
3 Amador County 1540 38.091 Jackson
4 Butte County 220.002 Oroville
5 Calaveras County 45.578 San Andreas
6 Colusa County 21.407 Colusa
7 Contra Costa County 1.049.204 Martinez
8 Del Norte County 28.610 Crescent City
9 El Dorado County 181.058 Placerville
10 Fresno County 930.496 Fresno
11 Glenn County 28.122 Willows
12 Humboldt County 134.611 Eureka
13 Imperial County 174.524 El Centro
14 Inyo County 18.542 Independence
15 Kern County 839.619 Bakersfield
16 Kings County 152.982 Hanford
17 Lake County 64.664 Lakeport
18 Lassen County 34.895 Susanville
19 Los Angeles County 9.818.672 Los Angeles
20 Madera County 150.841 Madera
21 Marin County 252.423 San Rafael
22 Mariposa County 18.247 Mariposa
23 Mendocino County 87.850 Ukiah
24 Merced County 255.796 Merced
25 Modoc County 9686 Alturas
26 Mono County 14.206 Bridgeport
27 Monterey County 415.061 Salinas
28 Napa County 136.578 Napa
29 Nevada County 98.745 Nevada City
30 Orange County 3.010.274 Santa Ana
31 Placer County 348.503 Auburn
32 Plumas County 20.007 Quincy
33 Riverside County 2.189.765 Riverside
34 Sacramento County 1.418.735 Sacramento
35 San Benito County 55.265 Hollister
36 San Bernardino County 2.035.201 San Bernardino
37 San Diego County 3.095.349 San Diego
38 San Francisco County 805.184 San Francisco
39 San Joaquin County 685.306 Stockton
40 San Luis Obispo County 269.597 San Luis Obispo
41 San Mateo County 718.518 Redwood City
42 Santa Barbara County 423.947 Santa Barbara
43 Santa Clara County 1.781.672 San Jose
44 Santa Cruz County 262.356 Santa Cruz
45 Shasta County 177.221 Redding
46 Sierra County 3240 Downieville
47 Siskiyou County 44.900 Yreka
48 Solano County 413.298 Fairfield
49 Sonoma County 483.868 Santa Rosa
50 Stanislaus County 514.451 Modesto
51 Sutter County 94.756 Yuba City
52 Tehama County 63.440 Red Bluff
53 Trinity County 13.784 Weaverville
54 Tulare County 442.181 Visalia
55 Tuolumne County 55.368 Sonora
56 Ventura County 823.393 Ventura
57 Yolo County 200.855 Woodland
58 Yuba County 72.146 Marysville

Arthur PhillipBewerke

Leewent Hi wiar de naist jong faan Jacob Phillip, a language teacher, diar tu London faan Frankfurt kaam, an Elizabeth, bäären Breach. Det wiar mögelk sin mam a iinflööd, dat wichtig för sin tukemen karieer üüs siakeerer wiar. 24. Jüüne 1751 wurd hi iin uun det Greenwich Skuul för a sialidj hör jongen apnimen. So begand en liartidj uun kuupmaanisk tiinst, wat 1755 efter tau juar faan siafaard oner Captain Redhead üüb't skap Fortune tu aanj broocht wurd. Uun de Sööwenjuar Krich hed hi en aktiiw tiinst bi det Royal Navy, diartu hi fersaat wurden wiar. 7. Jüüle 1761 wurd hi prowisoorisk tu a leutnant neemd. At promotschuun wurd en juar lääder efter en slacht, wat tu't /erobering/ faan Havana feerd, besteetigt wurd. Efter a began faan a frees (25. April 1763) wurd hi jin /entgelt/ uun a raustant fersaat.

source: http://adb.anu.edu.au/biography/phillip-arthur-2549 Phillip, Arthur (1738–1814) Australian Dictionary of Biography.

VictoriaBewerke

source:

# Nööm Grate (km²)[9] Lidj (2016)[10] Hoodsteed
1 Alpine Shire 4788 12.578 Bright
2 Ararat Rural City 4211 11.745 Ararat
3 Ballarat City 739 103.500 Ballarat
4 Banyule City 62,5 127.447 Greensborough
5 Bass Coast Shire 866 33.464 Wonthaggi
6 Baw Baw Shire 4028 49.296 Warragul
7 Bayside City 37,2 102.912 Sandringham
8 Benalla Rural City 2353 13.982 Benalla
9 Boroondara City 60,2 177.276 Camberwell
10 Brimbank City 123 204.190 Sunshine
11 Buloke Shire 8000 6284 Wycheproof
12 Campaspe Shire 4519 37.595 Echuca
13 Cardinia Shire 1283 97.573 Officer
14 Casey City 409 312.789 Narre Warren
15 Central Goldfields Shire 1533 13.087 Maryborough
16 Colac-Otway Shire 3437 21,503 ...
17 Corangamite Shire 4407 16,243 ...
18 Darebin City 53,5 155,126 ...
19 East Gippsland Shire 20.940 45,600 ...
20 Frankston City 130 139.502 ...
21 Gannawarra Shire 10,567 ...
22 Glen Eira City 148,583 ...
23 Glenelg Shire 19,759 ...
24 Golden Plains Shire 22,016 ...
25 Greater Bendigo City 112,267 ...
26 Greater Dandenong City 160,222 ...
27 Greater Geelong City 239,529 ...
28 Greater Shepparton City 65,072 ...
29 Hepburn Shire 15,525 ...
30 Hindmarsh Shire 5,784 ...
31 Hobsons Bay City 93,445 ...
32 Horsham Rural City 19,884 ...
33 Hume City 207.041 ...
34 Indigo Shire 16,165 ...
35 Kingston City 158,941 ...
36 Knox City 160,353 ...
37 Latrobe City 74,622 ...
38 Loddon Shire 7,558 ...
39 Macedon Ranges Shire 47,480 ...
40 Manningham City 122,570 ...
41 Mansfield Shire 8,674 ...
42 Maribyrnong City 86,942 ...
43 Maroondah City 114,800 ...
44 Melbourne City 146,096 Melbourne
45 Melton Shire 141,420 ...
46 Mildura Rural City 54,658 ...
47 Mitchell Shire 41,795 ...
48 Moira Shire 29,486 ...
49 Monash City 192,625 ...
50 Moonee Valley City 122,871 ...
51 Moorabool Shire 32,672 ...
52 Moreland City 172,294 ...
53 Mornington Peninsula Shire 161,528 ...
54 Mount Alexander Shire 19,097 ...
55 Moyne Shire 16,737 ...
56 Murrindindi Shire 14,052 ...
57 Nillumbik Shire 64,174 ...
58 Northern Grampians Shire 11,570 ...
59 Port Phillip City 108,627 ...
60 Pyrenees Shire 7316 ...
61 Queenscliffe Borough 2,929 ...
62 Southern Grampians Shire 16,123 ...
63 South Gippsland Shire 29.122 ...
64 Stonnington City 111,003 ...
65 Strathbogie Shire 10,357 ...
66 Surf Coast Shire 30,465 ...
67 Swan Hill Rural City 20,896 ...
68 Towong Shire 6046 ...
69 Wangaratta Rural City 28,592 ...
70 Warrnambool City 34,242 ...
71 Wellington Shire 43,530 ...
72 West Wimmera Shire 3,937 ...
73 Whitehorse City 169,641 ...
74 Whittlesea City 207,058 ...
75 Wodonga Rural City 40,100 ...
76 Wyndham City 227.008 ...
77 Yarra City 92.894 ...
78 Yarra Ranges Shire 155.226 ...
79 Yarriambiack Shire 6743 ...

Holy Roman EmperorsBewerke

Eastern Roman EmperorsBewerke

  • Keiser faan det Uaströömsk Rik (395-1204): Arcadius (395-408), Theodosius II. (408-450), Markian (450-457), Leo I. (457-474), Leo II. (474), Zeno (474-491), Anastasius I. (491-518), Justin I. (518-527), Justinian I. (527-565), Justin II. (565-578), Tiberius I. (578-582), Maurikios (582-602), Phokas (602-610), Herakleios (610-641), Konstantin III. (641), HeraklonasConstans IIConstantine IV with brothers Heraclius and Tiberius and then Justinian II as co-emperorsJustinian II (first reign)LeontiosTiberius IIIJustinian II (second reign) with son Tiberius as co-emperorPhilippikosAnastasios IITheodosius IIILeo III the IsaurianConstantine VArtabasdosLeo IV the KhazarConstantine VIIreneNikephoros IStaurakiosMichael I Rangabe with son Theophylact as co-emperorLeo V the Armenian with Symbatios-Constantine as junior emperorMichael II the AmorianTheophilosMichael IIIBasil I the MacedonianLeo VI the WiseAlexanderConstantine VII PorphyrogennetosRomanos I Lekapenos with sons Christopher, Stephen and Constantine as junior co-emperorsRomanos IINikephoros II PhokasJohn I TzimiskesBasil IIConstantine VIIIZoë (first reign) and Romanos III ArgyrosZoë (first reign) and Michael IV the PaphlagonianMichael V KalaphatesZoë (second reign) with TheodoraZoë (second reign) and Constantine IX MonomachosConstantine IX Monomachos (sole emperor)TheodoraMichael VI BringasIsaac I KomnenosConstantine X DoukasRomanos IV DiogenesMichael VII Doukas with brothers Andronikos and Konstantios and son ConstantineNikephoros III BotaneiatesAlexios I KomnenosJohn II Komnenos with Alexios Komnenos as co-emperorManuel I KomnenosAlexios II KomnenosAndronikos I Komnenos with John Komnenos as co-emperorIsaac II AngelosAlexios III AngelosAlexios IV AngelosNicholas Kanabos (chosen by the Senate), Alexios V. (1204).

Finn and HergestBewerke

Finn an Hergest as en buk faan det ingels prufesor J. R. R. Tolkien an 1982 efter san duas ütjden wurden as. Alan Bliss, a editöör faan a buk, saat at werk üüb't grünjlaag faan J. R. R. Tolkien sin föörleesungsnotiisen an öler materiaal tup. Tolkien hääl twesken 1928 an 1937 seeks föörleesungen, wat mä't teema faan Finn an Hengest tu dun hed. Uun sin föörleesungen saad Tolkien, dat Hengest uun dön angelseksisk staken The Fight at Finnsburg an Beowulf iarer en histoorisk üüs en legendeer figüür as. Hi saad uk, dat a staken episooden faan en histoore faan Hengest, wat uun det Angelseksisk Kroonik neemd wiar.
Histoore Hnæf, Hoc Hualew-Deensk san dring, as a baas faan en deensk folk, wat en dial faan Jütlun /erobert/ an sin iar jüütisk baas ferbanet hed. Finn, köning faan Fresklun, hed ferlof tu dönheer Jüüten den, uun sin lun tu leewen an iin uun san tiinst tu treeden. Finn freid Hnæf sin ääler saster Hildeburh an stjüürd hör dring, Friðuwulf, tu't pleeg uun Hnæf san hüshual.

Germaans SpriikenBewerke

Spriik Aatj Mam Bruler Saster Doochter Dring
Ualgermaans *fadēr *mōdēr *brōþēr *swestēr *duhtēr *sunuz
Ualfresk
Seeltersk
Waastfresk
Ingels father mother brother sister daughter son

SkriiwerBewerke

François Rabelais ([fʁɑ̃.swa ʁa.blɛ], amanbi 1494 of 1483 uun La Devinière bi Chinon; † 9. April 1553 uun Pariis) wiar en fraansöösk skriiwer faan't Renaissance. Hi wiar dring faan en afkoot. Hmji wiar för't iarst mönk uun de Fransiskaans Orden an do faan 1524 uun de Benediktiin-Orden. Hi studiaret medisiin uun Montpelier. Faan 1532 wiar hi dochter uun Lyon. Hi maaget triisis en rais tu Room üüs lifdochter faan kardinal Jean Du Bellay. Hi wiar leeder dochter uun Piémont an uun Metz.

Shakespeare Hi kaam faan en uunsen bürgerfamilje. Hi ging tu't latiinskuul uun Stratford. Hi treed iin uun't gescheft faan san aatj iin. Hi befreid 1582 Anne Hathaway. Hi ging amanbi 1587 tu London an wurd do teaaterspeler, dramaatiker an /mitbesitzer/ faan det Globe-Teaater, wat 1599 eebenmaaget wurd. 1611 toog hi tu Stratford turag. Tu iarst wurd faan Shakespeare tau eepisk dachtingen (Venus and Adonis, 1593; an The Rape of Lucrece, 1594) efter klasisk föörbilj ütjden, wat jo troch biljkreeft an gefüülsjipte ütjteekne. Uun dön 90 juaren skeeb hi mä'n fulig faan 154 Soneten (ütjden 1609) - lüürik faan leefde an toochter faan wäält/rang/. Faan dön 36 draamen faan Shakespeare wurd 18 tu sin leewenstidjen ütjden. Shakespeare sin werken speegelt a poliitisk, wiartskapelk an geistig speeningen faan't Renaissance. Realistisk /wiederspiegelungen/ faan't würtelkhaid, rip konst faan det karaktergestalting, speeningsrik dramatisiaring, spriikmeecht an humanistisk /gesinnung/ maage Shakespeare tu de gratst ingels büünendachter an tu een faan dön bedüüdenst dramaatiker faan't wäältliteratüür.

AtmosphereBewerke

Troposfiir (foon Griichisch τροπή tropḗ „wiinjing, änering“ än σφαίρα sphaíra „kuugel“) as jü iarst än unerst foon e fiiw? schuchte foon e jardatmosfiir än diilj foon e homosfiir. Jü långt foon e jardboum tu e began foon e stratosfiir. Di gränse deertwasche håt e tropopause.

Di tjukense foon e troposfiir as amenbai 8 kilomeeter ouer e geograafisch poole (weer hat am wuntrem tu 2 kilomeeter läiger as am samrem as) än 18 kilomeeter ouer e ekwaatoor. Önj e troposfiir san amenbai 90 prosänt foon jü åål luft än uk bainäi dåt åål wååderdåmp foon e jardatmosfiir. Ouerdåt ham önj jüheer schucht e grutdiilj foon e forgunge foont wääder oufspaalet, spreecht följk uk foon e wääderschucht (unti /Advektions/schucht) foon e atmosfiir.

temperatuur namt amenbai 1 /Grad/ aw /je/ 100 meeter (weer et niinj woolkene jeeft) unti 0,6 /Grad/ aw /je/ 100 meeter (weer et woolkene än mist jeeft) ouf.

Stratosfiir (foon Latiinsch strātum „dääken“ än Üüljgriichisch: σφαῖρα sphaîra „kuugel“) as jü ouder schucht foon e jardatmosfiir. Hat läit ouer e troposfiir än as dillj foon e homosfiir.

Di gränse twasche e stratosfiir än troposfiir wårt e tropopause nååmd. Hat läit önj en höögde twasche amenbai 8 kilomeeter ouer e geograafisch poole än amenbai 18 kilomeeter ouer e ekwaatoor.

Ouer e stratosfiir as e mesosfiir. Di gränse deertwasche as e stratopause önj amenbai 50 kilomeeter höögde.

temperatuur önj e stratosfiir, önj ferglik tu e troposfiir, steecht ma et höögde önj. Diheer ferluup foon temperatuur wårt foon e osoon, wat önj jüheer schucht as, feruursååget. E osoon namt dåt UV-strooling foont sanjåcht ap än deerbai elektromagneetisch strooling in önj wårmk ammååget.

Mesosfiir (foon Griichisch μέση mésē „mad“ än σφαίρα sphaíra „kuugel“) as jü treed än madler foon e fiiw? schuchte foon e jardatmosfiir an uk en diilj foon e homosfiir än e ionosfiir. Jü as amenbai 50 kilomeeter tu 85 kilomeeter ouert siispäägel.

Uner e mesosfiir as e stratosfiir än di gränse twasche da biise schuchte as e stratopause, wat amenbai 50 kilomeeter ouert siispäägel as. Ouer e mesosfiir as e termosfiir än di gränse twasche da biise schuchte as e mesopause, wat 80 tu 90 kilomeeter ouert siispäägel as.

Termosfiir (foon Griichisch θερμός thermós „wurm, hiitj“ än σφαίρα sphaíra „kuugel“) as jü fiird schucht foon e jardatmosfiir. Jü temperatuur önj e termosfiir steecht ma et höögde önj. Uner e termosfiir läit e mesosfiir än di gränse deertwasche as e mesopause. Ouer e termosfiir läit e eksosfiir än deertwasche läit e termopause.

Eksosfiir (foon Griichisch ἔξω éxo „bütenam, bütenfor“ än σφαίρα sphaíra „kuugel“) as jü füft än uterst schucht foon e jardatmosfiir. Hat as e ouergung tu dåt interplanetoorisch rüm. Uner e eksosfiir as e termosfiir än deertwasche as e eksopause. Dåt läit foon twasche 400 kilomeeter än 1000 kilomeeter tu 10.000 kilomeeter ouert siispäägel. Di gränse deerfoon as man ai nau definiird, ouerdåt e dächt foon gas stääsi oufnamt än teoreetisch uler e weert nul långt.

temperatuur önj e eksosfiir as ouer 1000 °C. Dåt as en /Resultat/ foon e tämpo foon e /Teilchen/ (gau /Teilchen/ feruursååget huuch temperatuure). Jü eksosfiir as jü /einzige/ atmosfiirenschucht, deerüt /Gasmoleküle aufgrund/ jar äin tämpo et /Gravitations/fälj foon e jard ferlätje koone, ouerdåt sü /wenige/ /Teilchen/ deer san, dåt jar brämswirking /vernachlässigt/ wårde koon.

Sambia an SüüdaafrikaBewerke

Chewa an Nyanja - det glik spriik? source needs updating [11]

 
Det Miast Spreegen Spriik efter Prowins
  • Bemba
  • Chewa
  • Lozi
  • Lunda
  • Nyanja
  • Tonga
  • s. 66. most widely used language by province

    • Central - 31.8 Bemba, 14.8 Nyanja, 11.4 Tonga
    • Copperbelt - 83.9 Bemba
    • Eastern - 34.6 Chewa, 21.4 Tsenga
    • Luapula - 71.3 Bemba
    • Lusaka - 61.9 Nyanja
    • Muchinga - 46.9 Bemba, 20.7 Namwanga
    • Northern - 69.2 Bemba
    • Northwestern - 33.8 Lunda, 29.6 Kaonde
    • Southern - 74.7 Tonga
    • Western - 69.6 Lozi

    BembaBewerke

    Class prefiks (iantaal) prefiks (muartaal) Bispal
    1 mu-, mw-, m- ba- muntu mensk, bantu mensken
    2 mu- mi- muti buum, miti buumer
    3 n-, lu- n-, m- lupili letj berg, mpili letj berger
    4 chi-/ch- (ichi-) fi-/fy-/f- (ifi-) chuni fögel, fyuni fögler
    5 li-, ku-, bu-, lu- ma- lini ai, mani aier
    6 ka- tu- kanwa mös, tunwa müüser
    7 bu- nian bufi faalskhaid
    8 ku- nian kulya iidjen

    Geograafisk WurdenBewerke

    • nuurden faan, nuurdermuar, nuurdermiast
    • süüden faan, süüdermuar, süüdermiast
    • uasten faan, uastermuar, uastermiast
    • waasten faan, waastermuar, waastermiast

    WiedingharderBewerke

    • Süüdton(d)ern: Åktoorp, Ämelsbel-Hoorbel/wi* (Ëmmelsbel-Hor(s)bel), Äphüsem, Bousbel, Braarep/wi* (Bràrep/Bràp), Bramstedtlund, Doogebel (Dåbel), Ding-Sönj, Ellhöft, Friedrich-Wilhelm-Lübke-Kuuch, Galmsbel, Holm, Humptoorp, Klangsbel/wi*, Kläksbel (Klëksbel), Kuurlem, Låålönj, Läigem (Lêgem), Leek, Leeksguurd, Naischöspel, Naibel, Oowentoft, Risem-Lonham, Runees, Språkebel, Ståårem, Stääsönj, Taningstää, Weestre
    • amt N., stä^r (Stadt)
    • Wiedingharder for other places: Åbenrâ (Apenrade), Aameeriikaa, Ä^gypten, Bä^toft (Bevertoft), ë Bä^wer (der Hof Bever in Neukirchen), Bêrjëm (Bargum), Boî/Ëngborî (Ingeburg), Boîn'esgûrd (Bundesgarde, Gehöft in Neukirchen), Boîn'esgûrdsëîe (Bundesgarder See/Neukirchen), Böökinghiird, Bongsil (Bongsiel), Boorlem (Bordelum), Buumel (Bombüll, Häusergruppe in Klanxbüll), Buunehalii (Bohnhallig, Gehöft in Neukirchen), Dambel (Dammbüll in Neukirchen), Dënnemmârk, Dêzbel (Deezbüll), Ding/Ëng (Enge, Dorf in der Karrharde), Ëkkernfö^r (Eckernförde), Ëlw (Elbe), Ëngelloîn', Fä^getas (Fegetasch, Ortschaft in Neukirchen)...
    • ... Halii, Grothallî (Gehöft in Neukirchen), Hamborii, Hârsle (Hadersleben), ë Hârts (Harz), Hatstä^r (Hattstedt), Hëllîloîn' (Helgoland), Hëltoft (Hülltoft, Häusergruppe in Neukirchen), Hëmmenswêrw (Hemmenswerf, bei Südwesthörn), Hiirnekuuch (Herrenkoog, Maasbüller Koog), ë Hjille (eine Seitenbuch des Gotteskoogsees), Hjisbel (Hesbüll, Ortschaft in Neukirchen), Hoddebeldik (Hoddebülldeich in Emmelsbüll), Holuin (Holloîn'), e Holme/Huolme (Ockholm), Holstiin, e H`örn (Hörn, Häusergruppe in Neukirchen), Kârtsh`örn (Häusergruppe in Emmelsbüll), Nàîh`örn (Neuhörn, Horsbüll), Rënkesh`örn (Rinkeshörn, Gehöft in Neukirchen), Sörerh`örn (Süderhörn, Klanxbüll), Syrwêrsth`örn (Südwesthörn, kleiner Hafenplatz im Kirchspiel Emmelsbüll), (Horsbüll), e Huuge (Hallig Hooge), Huuger (Hoyer), e Huuk (Ortsname bei Niebüll), Hüsem (Husum), Wiringhiird Toner (Tondern).
    1. Vanuatu: Provinces, citypopulation.de
    2. Vanuatu: Provinces, citypopulation.de
    3. Tonga: Administrative Division, citypopulation.de
    4. Tonga: Administrative Division, citypopulation.de
    5. Tonga: Administrative Division, citypopulation.de
    6. Thailand, citypopulation.de
    7. Steiner, G., ed (1971), Meyers Taschenlexikon: Fremdsprachige Schriftsteller, VEB Bibliographisches Institut, Leipzig, s. 55.
    8. United States of America, citypopulation.de
    9. Australia: Administrative Division, citypopulation.de
    10. Australia: Administrative Division, citypopulation.de
    11. Government of Zambia Central Statistical Office, 2010 Census Population Summaries (PDF)