Europeesk Charta för a Regiunaal- an Manertaalspriaken

Amrum.pngTekst üüb Öömrang


Lunen, diar det Charta onerskrewen haa.

At Europeesk Charta för a Regiunaal- an Manertaalspriaken (Spriaken-Charta) as en ferdrach, diar di 5. September 1992 faan a Euroopariad uunnimen wurden as.

Auersicht

MualenBewerke

Det Charta skal diarför surge, dat a regiunaal- an manertaalspriaken uun Euroopa halep fu, auer jo tu't kulturel arewdial hiar.

Spriakmanertaalen skel auer poliitisk grensen henwech werke kön.
Jo skel halep fu, dat's ei wechsterew.
Di brük faan letj spriaken skal uk mögelk wees föör gericht, uun skuul, uun't hial kulturel, ökonoomisk an sosial leewent, jüst so üs uun a meedien.
Spriakonerracht an studiarin skal mögelk wurd, fööraal uk för minsken, diar ei tu't manertaal hiar.

Enkelt dialenBewerke

  • Dial I: Algemians. Diar gongt det diaram, hük spriaken mend san, nemelk soken, diar al sant generatjuunen üüb en wasen plak lewe. An ei spriaken faan tuwaanrern.
  • Dial II: Mualen. Di dial II beskraft a mualen noch wat algemianer an as ei so ferbinjelk. A stooten kön iarst ans dial II bitreed an leeder ans dial III.
  • Dial III: Enkelthaiden. Stooten, diar dial III onerskriiw, skel tumanst 35 faan 98 mögelk enkelt onernemangen amsaat.
  • Dial IV: Amsaaten. Diar stäänt uun, dat a stooten beracht skel, wat jo al onernimen haa, of noch onernem wel.
  • Dial V: Ufslütj. Reegeln för't onerskriiwen an amsaaten.

OnerskraftenBewerke

At Charta as bit nü faan 33 lunen onerskrewen wurden (Stant: 11/2012). Di naist straal as do det ratifiziarin (25 lunen), diar woort do mä fäästlaanj, dat an wan di stoot det amsaat wal.

Europeesk Charta för a Regiunaal- an Manertaalspriaken[1]
Stoot Onerskriiwen Ratifiziarin Iinsaaten
Albaanien  Albaanien
Andora  Andora
Armeenien  Armeenien 11. Mei 2001 25. Jan. 2002 01. Mei 2002
Uastenrik  Uastenrik 05. Nof. 1992 28. Jun. 2001 01. Okt. 2001
Aserbaidschan  Aserbaidschan 21. Det. 2001
Belgien  Belgien
Bosnien an Herzegowina  Bosnien an Herzegowina 07. Sep. 2005 21. Sep. 2010 01. Jan. 2011
Bulgaarien  Bulgaarien
Kroatien  Kroatien 05. Nof. 1997 05. Nof. 1997 01. Mar. 1998
Zypern  Zypern 12. Nof. 1992 26. Aug. 2002 01. Det. 2002
Tschechien  Tschechien 09. Nof. 2000 15. Nof. 2006 01. Mar. 2007
Denemark  Denemark 05. Nof. 1992 08. Sep. 2000 01. Jan. 2001
Estlun  Estlun
Finlun  Finlun 05. Nof. 1992 09. Nof. 1994 01. Mar. 1998
Frankrik  Frankrik 07. Mei 1999
Georgien  Georgien
Sjiisklun  Sjiisklun 05. Nof. 1992 16. Sep. 1998 01. Jan. 1999
Griichenlun  Griichenlun
Ungarn  Ungarn 05. Nof. 1992 26. Apr. 1995 01. Mar. 1998
Islun  Islun 07. Mei 1999
Irlun  Irlun
Itaalien  Itaalien 27. Jun. 2000
Letlun  Letlun
Liechtenstein  Liechtenstein 05. Nof. 1992 18. Nof. 1997 01. Mar. 1998
Litauen  Litauen
Luksemborag  Luksemborag 05. Nof. 1992 22. Jun. 2005 01. Okt. 2005
Malta  Malta 05. Nof. 1992
Moldaawien  Moldaawien 11. Jul. 2002
Monako  Monako
Montenegro  Montenegro 22. Mar. 2005 15. Feb. 2006 06. Jun. 2006
Neederlunen  Neederlunen 05. Nof. 1992 02. Mei 1996 01. Mar. 1998
Norweegen  Norweegen 05. Nof. 1992 10. Nof. 1993 01. Mar. 1998
Poolen  Poolen 12. Mei 2003 12. Feb. 2009 01. Jun. 2009
Portugal  Portugal
Rumeenien  Rumeenien 17. Jul. 1995 29. Jan. 2008 01. Mei 2008
Ruslun  Ruslun 10. Mei 2001
San Marino  San Marino
Serbien  Serbien 22. Mar. 2005 15. Feb. 2006 01. Jun. 2006
Slowakei  Slowakei 20. Feb. 2001 05. Sep. 2001 01. Jan. 2002
Sloweenien  Sloweenien 03. Jul. 1997 04. Okt. 2000 01. Jan. 2001
Spoonien  Spoonien 05. Nof. 1992 09. Apr. 2001 01. Aug. 2001
Sweeden  Sweeden 09. Feb. 2000 09. Feb. 2000 01. Jun. 2000
Schweiz  Schweiz 08. Okt. 1993 23. Det. 1997 01. Apr. 1998
Mazedoonien  Mazedoonien 25. Jul. 1996
Turkei  Türkei
Ukraine  Ukraine 02. Mei 1996 19. Sep. 2005 01. Jan. 2006
Ferianagt Könangrik  Ferianagt Könangrik 02. Mar. 2000 27. Mar. 2001 01. Jul. 2001

SchiisklunBewerke

Uun Schiisklun as det Charta 1992 onerskrewen, 1998 ratifiziaret an di 1. Janewoore 1999 iinsaat wurden. Bit nü san diar oober a bundeslunen för tustendag:

Luke uk diarBewerke

FutnuutenBewerke