Tekst üüb Öömrang

Fransöösk Polyneesien (tahitiaansk Porinetia Farani, fransöösk Polynésie française), iar Fransöösk Oseanien as en bütjluns regiuun faan Frankrik uun Polyneesien.

Porinetia Farani

Polynésie française
Fransöösk Polyneesien

Flagge Französisch-Polynesiens
Flagge Französisch-Polynesiens
Wappen Französisch-Polynesiens
Wappen Französisch-Polynesiens
Flag Woopen
Woolspröök: Tahiti Nui Mare'are'a

(Tahitiansk för „Grat Tahiti faan gulen diis“)
Liberté, Égalité, Fraternité

Amtelk spriak Fransöösk
Hoodstääd Papeete
Stoot (skak) Bütjluns regiuun faan Frankrik
Stoot baas an Regiarang baas President Emmanuel Macron
Regiarangspresident Édouard Fritch (sant 2014)
Grate 4.167 km²
Iinwenern 268.207 (2012)
Iinwenern per km² 64 Iinw./km²
Münt CFP-Franc (XPF)
Tidjsoon UTC−9 bit UTC−10
TLD .pf
Tilefoonföörwool +689

Diar lei uun a Süüdpasiifik 118 letj eilunen, atolen an archipeelen bi sowat 15° Süüd an 140 ° Waast. Det gratst an bekäändst eilun as Tahiti.

Fiiw sköölen faan eilunen

Bewerke
    Selskap-Eilunen 13 eilunen 1647 km² 235.295 iinwenern
    Tuamotu-Eilunen 76 atolen 850 km² 15.410 iinwenern
    Marquesas-Eilunen 12 eilunen[1] 1274 km² 9261 iinwenern
    Austral-Eilunen 6 eilunen[2] 148 km² 6820 iinwenern
    Gambier-Eilunen 26 eilunen 31 km² 1421 iinwenern

Jo eilunen san ferdiald auer 4 miljoon km², nem oober salew bluas 4.000 km² iin.

Luke uk diar

Bewerke
  Commonskategorii: Fransöösk Polyneesien – Saamlang faan bilen of filmer
  Wikimedia Atlas: Fransöösk Polyneesien – Geograafisk an histoorisk koorden

Futnuuten

Bewerke
  1. Tahiti Tourisme – Head Office. Archiwiaret faan det originool di 10. August 2014. Ufrepen di 13. Febrewoore 2016.
  2. Tahiti Tourisme – Head Office. Archiwiaret faan det originool di 10. August 2014. Ufrepen di 13. Febrewoore 2016.
-17.533333333333-149.56666666667