Fransöösk Polyneesien
Tekst üüb Öömrang |
Fransöösk Polyneesien (tahitiaansk Porinetia Farani, fransöösk Polynésie française), iar Fransöösk Oseanien as en bütjluns regiuun faan Frankrik uun Polyneesien.
Porinetia Farani Polynésie française | |||||
| |||||
Woolspröök: Tahiti Nui Mare'are'a (Tahitiansk för „Grat Tahiti faan gulen diis“) | |||||
Amtelk spriak | Fransöösk | ||||
Hoodstääd | Papeete | ||||
Stoot (skak) | Bütjluns regiuun faan Frankrik | ||||
Stoot baas an Regiarang baas | President Emmanuel Macron Regiarangspresident Édouard Fritch (sant 2014) | ||||
Grate | 4.167 km² | ||||
Iinwenern | 268.207 (2012) | ||||
Iinwenern per km² | 64 Iinw./km² | ||||
Münt | CFP-Franc (XPF) | ||||
Tidjsoon | UTC−9 bit UTC−10 | ||||
TLD | .pf | ||||
Tilefoonföörwool | +689 | ||||
Diar lei uun a Süüdpasiifik 118 letj eilunen, atolen an archipeelen bi sowat 15° Süüd an 140 ° Waast. Det gratst an bekäändst eilun as Tahiti.
Fiiw sköölen faan eilunen
BewerkeSelskap-Eilunen | 13 eilunen | 1647 km² | 235.295 iinwenern | ||
Tuamotu-Eilunen | 76 atolen | 850 km² | 15.410 iinwenern | ||
Marquesas-Eilunen | 12 eilunen[1] | 1274 km² | 9261 iinwenern | ||
Austral-Eilunen | 6 eilunen[2] | 148 km² | 6820 iinwenern | ||
Gambier-Eilunen | 26 eilunen | 31 km² | 1421 iinwenern |
Jo eilunen san ferdiald auer 4 miljoon km², nem oober salew bluas 4.000 km² iin.
Luke uk diar
Bewerke Commonskategorii: Fransöösk Polyneesien – Saamlang faan bilen of filmer
Wikimedia Atlas: Fransöösk Polyneesien – Geograafisk an histoorisk koorden
Futnuuten
Bewerke- ↑ Tahiti Tourisme – Head Office. Archiwiaret faan det originool di 10. August 2014. Ufrepen di 13. Febrewoore 2016.
- ↑ Tahiti Tourisme – Head Office. Archiwiaret faan det originool di 10. August 2014. Ufrepen di 13. Febrewoore 2016.
-17.533333333333-149.56666666667
Koordinaaten: 18° S, 150° W