Foehr.svg Tekst üüb Fering


Det Gauteng Prowins uun Süüdaafrika

Det Gauteng Prowins (üüb Süüd-Ndebele: I-Gauteng, üüb Setswana: Profense ya Gauteng, üüb Afrikaans: Provinsie Gauteng) as ian faan dön njüügen prowinsen faan Süüdaafrika. At prowins leit uun a nuurd-uast faan't lun. Uun a nuurd leit det Limpopo Prowins, uun a uast det Mpumalanga Prowins, uun a süüd det Freistoot Prowins an uun a waast det Nuurdwaast Prowins. Det hee 12.272.263 lidj (2011)[1]. At hoodsteed faan’t prowins as Johannesburg.

GeografiiBewerke

Gauteng as det letjst prowins uun Süüdaafrika. Det leit amanbi 1740 m auer a siaspeegel an för't miast üüb en huuch flaaklun. A Witwatersrand mä sin föl kumer an knober, wat amanbi 80 km troch't maden faan't prowins ferluup, as en regiuun, mä Johannesberg üüs kern, huar ham föl gul finj kön. A Witwatersrand as uk weederskiasing för de Vaal an de Limpopo Struumer.

SteedenBewerke

Koord faan det Gauteng Prowins

Dön tjiin gratst steeden uun't prowins san:

# Steed Lidj (2011)[2]
1 Johannesburg 7.860.781
2 Pretoria 1.763.336
3 Soshanguve 728.063
4 Evaton 605.504
5 Vereeniging 377.922
6 Carletonville 149.065
7 Hammanskraal 94.273
8 Heidelberg 71.661
9 Ekangala 48.492
10 Fochville 38.491

Iindialing faan FerwaltingBewerke

 
A munisipaliteeten faan det Gauteng Prowins

At prowins hee trii steed-munisipaliteeten (Tshwane, Johannesburg an Ekurhuleni) an tau distrikt-munisipaliteeten (Sedibeng an Waastrand).

BefölkringBewerke

Det letst folksteeling wiar uun't juar 2011. Efter a resultooten hee't prowins 12.272.263 lidj: 6.189.875 faan a lidj san karmen an 6.082.388 san wüfhööd[3].

SpriikenBewerke

 
Ferdialing faan a Spriiken uun in Gauteng (Folksteeling 2001):
  • Nian spriik hee en grat taal
  • Efter't folksteeling uun't juar 2001, 21,5 % faan't befölkring uun't prowins snaaket Zulu (IsiZulu), 12,5 % Ingels, 14,4 % Afrikaans, 13,1 % Sotho (Sesotho) an 10,7 % Nuurd-Sotho[4]. Efter det letst folksteeling, uun't juar 2011, snaaket 19,8 % Zulu (↓ 1,7 %), 13,3 % Ingels (↑ 0,8 %), 12,4 % Afrikaans (↓ 2 %), 11,6 % Sotho (↓ 1,5 %), 10,6 % Nuurd-Sotho (↓ 0,1)[5].

    HistooreBewerke

    At prowins wurd 1994 grünjlaanjen, üüs dial faan det Transvaal Prowins an dialen faan a bantustanen Bophuthatswana an KwaNdebele tuplaanjen wurd.

    PolitiikBewerke

     
    Ferdialing faan a Sitsen uun't Parlament faan Gauteng sant 2019:
  • ANC (37)
  • DA (20)
  • EFF (11)
  • VF+ (3)
  • IFP (1)
  • ACDP (1)
  • Det Gauteng Provincial Legislature as at parlament faan't prowins. Det weelet at kabinet an a premier-minister faan't prowins faan't partei of koalitschuun, wat dön miast lasmaaten uun't parlament hee. A premier-minister faan't prowins sant 2014 as David Makhura faan det African National Congress (ANC). Det ANC as sant 1994 det starkst partei uun't parlament.

    Dön ual premier-ministern san: Nomvula Mokonyane (2009-2014), Paul Mashatile (2008-2009), Mbhazima Shilowa (1999-2008), Mathole Motshekga (1998-1999), Tokyo Sexwale (1994-1998).

    WiartskapBewerke

    At prowins hed uun't juar 2016 en BIP faan 1507.082 miljuunen Rand, wat 34.6 % faan't BIP faan Süüdaafrika as[6]. Gauteng drait miast tu't BIP faan't lun bi. Det Johannesburg Börse as det gratst börse uun Aafrika. Auer 140 lokaal an internatschunaal beenken haa hör hoodbüüros uun't prowins.

    KwelenBewerke

    1. South Africa: Provinces and Major Urban Areas, citypopulation.de
    2. South Africa: Provinces and Major Urban Areas, citypopulation.de
    3. Gauteng: Province in South Africa, citypopulation.de
    4. Folksteeling faan 2001 (Resultoot üüs pdf; 624 kB) (Memento faan di 18. Mei 2012 uun't Internet Archive), s. 16.
    5. Statistics South Africa (2011), Census 2011: Census in Brief, s. 26
    6. Stats SA, Provincial GDP Figures