Nuurdkap (Prowins)
 Tekst üüb Fering
|
Det Nuurdkap Prowins (üüb Afrikaans: Provinsie Noord-Kaap, üüb Tswana: Kapa Bokone) as ian faan dön njüügen prowinsen faan Süüdaafrika. At prowins leit uun a nuurdwaast faan't lun. Uun a nuurd leit Botsuana, uun a nuurduast det Nuurdwaast Prowins, uun a uast det Freistoot Prowins, uun a süüduast det Uastkap Prowins, uun a süüd det Waastkap Prowins, uun a waast a Atlantik an uun a nuurdwaast Namiibia. Det hee 1.145.861 lidj (2011)[1]. At hoodsteed faan’t prowins as Kimberley.
GeografiiBearbeiten
Det Nuurdkap Prowins as det gratst prowins uun Süüdaafrika. Det as en flaak felsig regiuun an hee ei föl buumer an öler plaanten. At kliima as drüg, mä bluat amanbi 250 mm rian uun't juar. A süüd faan't prowins as dial faan det Grat Karoo, wat en hualewwüstenlunskap hee. Uun a nuurd leit dial faan det Kalahari-Wüst. De Oranje Struum leept troch't prowins tu Atlantik uun a waast.
SteedenBearbeiten
Koord faan det Nuurdkap Prowins |
Dön tjiin gratst steeden uun't prowins san:
| # | Steed | Lidj (2011)[2] |
|---|---|---|
| 1 | Kimberley | 225.155 |
| 2 | Upington | 67.581 |
| 3 | Postmasburg | 30.089 |
| 4 | De Aar | 29.989 |
| 5 | Jan Kempdorp | 23.003 |
| 6 | Warrenton | 22.588 |
| 7 | Barkly West | 20.105 |
| 8 | Douglas | 20.082 |
| 9 | Colesberg | 16.870 |
| 10 | Ritchie | 14.850 |
Iindialing faan FerwaltingBearbeiten
.svg)
At prowins hee fiiw distrikt-munisipaliteeten:
BefölkringBearbeiten
Det letst folksteeling wiar uun't juar 2011. Efter a resultooten hee't prowins 1.145.861 lidj: 580.889 faan a lidj san wüfhööd an 564.972 san karmen[3].
SpriikenBearbeiten
Efter't folksteeling uun't juar 2001, 68 % faan a lidj uun't prowins snaaket Afrikaans an 20,8 % Tswana (Setswana)[4].
HistooreBearbeiten
At prowins wurd 1994 grünlaanjen. Iar wiar det dial faan det Kapprowins.
PolitiikBearbeiten
Det Northern Cape Provincial Legislature as at parlament faan't prowins. Det weelet at kabinet an a premier-minister faan't prowins faan't partei of koalitschuun, wat dön miast lasmaaten uun't parlament hee. A premier-minister faan't prowins sant 2019 as Zamani Saul faan det African National Congress (ANC). Det ANC as sant 1994 det starkst partei uun't parlament.
Dön ual premier-ministern san: Sylvia Lucas (2013-2019), Grizelda Cjiekella (2012-2013), Hazel Jenkins (2009-2013), Elizabeth Dipuo Peters (2004-2009), Manne Dipico (1994-2004).
WiartskapBearbeiten
At prowins hed uun't juar 2016 en BIP faan 90.833 miljuunen Rand, wat 2,1 % faan't BIP faan Süüdaafrika as[5].
KwelenBearbeiten
- ↑ South Africa: Provinces and Major Urban Areas, citypopulation.de
- ↑ South Africa: Provinces and Major Urban Areas, citypopulation.de
- ↑ Northern Cape: Province in South Africa, citypopulation.de
- ↑ Folksteeling faan 2001 (Resultoot üüs pdf; 624 kB) (Memento faan di 18. Mei 2012 uun't Internet Archive), s. 16.
- ↑ Stats SA, Provincial GDP Figures
Freistoot | Gauteng | KwaZulu-Natal | Limpopo | Mpumalanga | Nuurdkap | Nuurdwaast | Uastkap | Waastkap
.svg){kind=small}
Prowinsen faan't Süüdafrikoonsk Unioon bit 1994:
Kapprowins |
Oranje-Freistoot |
Natal |
Transvaal