Foehr.svg Tekst üüb Fering


Det Nuurdkap Prowins (üüb Afrikaans: Provinsie Noord-Kaap, üüb Tswana: Kapa Bokone) as ian faan dön njüügen prowinsen faan Süüdaafrika. At prowins leit uun a nuurdwaast faan't lun. Uun a nuurd leit Botsuana, uun a nuurduast det Nuurdwaast Prowins, uun a uast det Freistoot Prowins, uun a süüduast det Uastkap Prowins, uun a süüd det Waastkap Prowins, uun a waast a Atlantik an uun a nuurdwaast Namiibia. Det hee 1.145.861 lidj (2011)[1]. At hoodsteed faan’t prowins as Kimberley.

Det Nuurdkap Prowins uun Süüdaafrika

GeografiiBewerke

Det Nuurdkap Prowins as det gratst prowins uun Süüdaafrika. Det as en flaak felsig regiuun an hee ei föl buumer an öler plaanten. At kliima as drüg, mä bluat amanbi 250 mm rian uun't juar. A süüd faan't prowins as dial faan det Grat Karoo, wat en hualewwüstenlunskap hee. Uun a nuurd leit dial faan det Kalahari-Wüst. De Oranje Struum leept troch't prowins tu Atlantik uun a waast.

SteedenBewerke

Koord faan det Nuurdkap Prowins

Dön tjiin gratst steeden uun't prowins san:

# Steed Lidj (2011)[2]
1 Kimberley 225.155
2 Upington 67.581
3 Postmasburg 30.089
4 De Aar 29.989
5 Jan Kempdorp 23.003
6 Warrenton 22.588
7 Barkly West 20.105
8 Douglas 20.082
9 Colesberg 16.870
10 Ritchie 14.850

Iindialing faan FerwaltingBewerke

 
Koord faan a Munisipaliteeten faan det Nuurdkap Prowins

At prowins hee fiiw distrikt-munisipaliteeten:

BefölkringBewerke

Det letst folksteeling wiar uun't juar 2011. Efter a resultooten hee't prowins 1.145.861 lidj: 580.889 faan a lidj san wüfhööd an 564.972 san karmen[3].

SpriikenBewerke

 
Ferdialing faan a Spriiken uun a Nuurdkap (Folksteeling 2001):
  • Nian spriik hee en grat taal
  • Efter't folksteeling uun't juar 2001, 68 % faan a lidj uun't prowins snaaket Afrikaans an 20,8 % Tswana (Setswana)[4].

    HistooreBewerke

    At prowins wurd 1994 grünlaanjen. Iar wiar det dial faan det Kapprowins.

    PolitiikBewerke

     
    Ferdialing faan a Sitsen uun't Parlament fana a Nuurdkap sant 2019:
  • ANC (18)
  • DA (8)
  • EFF (3)
  • VF+ (1)
  • Det Northern Cape Provincial Legislature as at parlament faan't prowins. Det weelet at kabinet an a premier-minister faan't prowins faan't partei of koalitschuun, wat dön miast lasmaaten uun't parlament hee. A premier-minister faan't prowins sant 2019 as Zamani Saul faan det African National Congress (ANC). Det ANC as sant 1994 det starkst partei uun't parlament.

    Dön ual premier-ministern san: Sylvia Lucas (2013-2019), Grizelda Cjiekella (2012-2013), Hazel Jenkins (2009-2013), Elizabeth Dipuo Peters (2004-2009), Manne Dipico (1994-2004).

    WiartskapBewerke

    At prowins hed uun't juar 2016 en BIP faan 90.833 miljuunen Rand, wat 2,1 % faan't BIP faan Süüdaafrika as[5].

    KwelenBewerke

    1. South Africa: Provinces and Major Urban Areas, citypopulation.de
    2. South Africa: Provinces and Major Urban Areas, citypopulation.de
    3. Northern Cape: Province in South Africa, citypopulation.de
    4. Folksteeling faan 2001 (Resultoot üüs pdf; 624 kB) (Memento faan di 18. Mei 2012 uun't Internet Archive), s. 16.
    5. Stats SA, Provincial GDP Figures