Dediar artiikel määnt det prowins. Luke uk bi Limpopo
Foehr.svg Tekst üüb Fering


Det Limpopo Prowins (iar Nuurd Prowins, 1995-2003, Nuurd Transvaal, 1994-1995; üüb Nuurd-Sotho: Porofense ya Limpopo) as en prowins uun de aafrikoons stoot Süüdaafrika. At prowins leit uun a nuurd faan’t lun. Det as efter de Limpopo Struum neemd. Uun a nuurd leit Simbabwe, uun a uast Mosambik, uun a süüduast det Mpumalanga Prowins, uun a süüd det Gauteng Prowins, uun a süüdwaast det Nuurdwaast an uun a nuurdwaast Botsuana. Det hee 5.404.868 lidj (2011)[1]. At hoodsteed faan't prowins as Polokwane.

Det Limpopo Prowins uun Süüdaafrika

GeografiiBewerke

De Süüdelk Kiarkreis gungt troch a nuurd faan't prowins. De Limpopo Struum maaget at grens faan't prowins mä Botsuana an Simbabwe. At prowins hee hög grat berger: a Waterberger, Strydpoortberger an Drakensberger uun a süüd an a Soutpansberger uun a nuurd. De subtroopisk nuurd as boskveld mä aafrikoons aapenbruadbuumer an uun a waast san för't miast greden.

SteedenBewerke

Koord faan det Limpopo Prowins

Dön tjiin gratst steeden uun't prowins san:

# Steed Lidj (2011)[2]
1 Polokwane 227.407
2 Thohoyandou 89.427
3 Mokopane 75.516
4 Bela-Bela 44.999
5 Nkowankowa 42.859
6 Musina 42.677
7 Modimolle 41.988
8 Mankweng 41.298
9 Lebowakgomo 35.089
10 Thabazimbi 28.846

Iindialing faan FerwaltingBewerke

 
Koord faan a Munisipaliteeten faan det Limpopo Prowins

At prowins hee fiiw distrikt-munisipaliteeten:

BefölkringBewerke

Det letst folksteeling wiar uun't juar 2011. Efter a resultooten hee't prowins 5.404.868 lidj: 2.880.732 faan a lidj san wüfhööd an 2.524.136 san karmen[3].

SpriikenBewerke

 
Ferdialing faan a Spriiken uun Limpopo (Folksteeling 2001):
  • Nian spriik hee en grat taal
  • Efter't folksteeling uun't juar 2001, 52,1 % faan a lidj uun't prowins snaaket Nuurd-Sotho, 22,4 % Tsonga an 15,9 % Venda[4].

    HistooreBewerke

    At prowins wurd 1994 üüs Nuurd Transvaal Prowins grünlaanjen, üüs det nuurddial faan det Transvaal Prowins mä dialen faan a bantustanen Venda, Gazankulu an Lebowa tuplaanjen wurd.

    PolitiikBewerke

     
    Ferdialing faan a Sitsen uun't Parlament faan Limpopo sant 2019:
  • ANC (38)
  • EFF (7)
  • DA (3)
  • VF+ (1)
  • Det Limpopo Provincial Legislature as at parlament faan't prowins. Det weelet at kabinet an a premier-minister faan't prowins faan't partei of koalitschuun, wat dön miast lasmaaten uun't parlament hee. A premier-minister faan't prowins sant 2013 as Stanley Mathabatha faan det African National Congress (ANC). Det ANC as sant 1994 det starkst partei uun't parlament.

    Dön ual premier-ministern san: Cassel Mathale (2009-2013), Sello Moloto (2004-2009), Catherine Mabuza (22-26 April 2004), Ngoako Ramathlodi (1994-2004).

    WiartskapBewerke

    At prowins hed uun't juar 2016 en BIP faan 311.686 miljuunen Rand, wat 7,2 % faan't BIP faan Süüdaafrika as[5].

    KwelenBewerke

    1. South Africa: Provinces and Major Urban Areas, citypopulation.de
    2. South Africa: Provinces and Major Urban Areas, citypopulation.de
    3. Limpopo: Province in South Africa, citypopulation.de
    4. Folksteeling faan 2001 (Resultoot üüs pdf; 624 kB) (Memento faan di 18. Mei 2012 uun't Internet Archive), s. 16.
    5. Stats SA, Provincial GDP Figures