Limpopo (Prowins)
Tekst üüb Fering |
Det Limpopo Prowins (iar Nuurd Prowins, 1995-2003, Nuurd Transvaal, 1994-1995; üüb Nuurd-Sotho: Porofense ya Limpopo) as en prowins uun de aafrikoons stoot Süüdaafrika. At prowins leit uun a nuurd faan’t lun. Det as efter de Limpopo Struum neemd. Uun a nuurd leit Simbabwe, uun a uast Mosambik, uun a süüduast det Mpumalanga Prowins, uun a süüd det Gauteng Prowins, uun a süüdwaast det Nuurdwaast an uun a nuurdwaast Botsuana. Det hee 5.404.868 lidj (2011)[1]. At hoodsteed faan't prowins as Polokwane.
Geografii
BewerkeDe Süüdelk Kiarkreis gungt troch a nuurd faan't prowins. De Limpopo Struum maaget at grens faan't prowins mä Botsuana an Simbabwe. At prowins hee hög grat berger: a Waterberger, Strydpoortberger an Drakensberger uun a süüd an a Soutpansberger uun a nuurd. De subtroopisk nuurd as boskveld mä aafrikoons aapenbruadbuumer an uun a waast san för't miast greden.
Steeden
BewerkeKoord faan det Limpopo Prowins |
Dön tjiin gratst steeden uun't prowins san:
# | Steed | Lidj (2011)[2] |
---|---|---|
1 | Polokwane | 227.407 |
2 | Thohoyandou | 89.427 |
3 | Mokopane | 75.516 |
4 | Bela-Bela | 44.999 |
5 | Nkowankowa | 42.859 |
6 | Musina | 42.677 |
7 | Modimolle | 41.988 |
8 | Mankweng | 41.298 |
9 | Lebowakgomo | 35.089 |
10 | Thabazimbi | 28.846 |
Iindialing faan Ferwalting
BewerkeAt prowins hee fiiw distrikt-munisipaliteeten:
Befölkring
BewerkeDet letst folksteeling wiar uun't juar 2011. Efter a resultooten hee't prowins 5.404.868 lidj: 2.880.732 faan a lidj san wüfhööd an 2.524.136 san karmen[3].
Spriiken
BewerkeEfter't folksteeling uun't juar 2001, 52,1 % faan a lidj uun't prowins snaaket Nuurd-Sotho, 22,4 % Tsonga an 15,9 % Venda[4].
Histoore
BewerkeAt prowins wurd 1994 üüs Nuurd Transvaal Prowins grünlaanjen, üüs det nuurddial faan det Transvaal Prowins mä dialen faan a bantustanen Venda, Gazankulu an Lebowa tuplaanjen wurd.
Politiik
BewerkeDet Limpopo Provincial Legislature as at parlament faan't prowins. Det weelet at kabinet an a premier-minister faan't prowins faan't partei of koalitschuun, wat dön miast lasmaaten uun't parlament hee. A premier-minister faan't prowins sant 2013 as Stanley Mathabatha faan det African National Congress (ANC). Det ANC as sant 1994 det starkst partei uun't parlament.
Dön ual premier-ministern san: Cassel Mathale (2009-2013), Sello Moloto (2004-2009), Catherine Mabuza (22-26 April 2004), Ngoako Ramathlodi (1994-2004).
Wiartskap
BewerkeAt prowins hed uun't juar 2016 en BIP faan 311.686 miljuunen Rand, wat 7,2 % faan't BIP faan Süüdaafrika as[5].
Kwelen
Bewerke- ↑ South Africa: Provinces and Major Urban Areas, citypopulation.de
- ↑ South Africa: Provinces and Major Urban Areas, citypopulation.de
- ↑ Limpopo: Province in South Africa, citypopulation.de
- ↑ Folksteeling faan 2001 (Resultoot üüs pdf; 624 kB) (Memento faan di 18. Mei 2012 uun't Internet Archive), s. 16.
- ↑ Stats SA, Provincial GDP Figures