Nuurdwaast (Prowins uun Süüdaafrika)

Tekst üüb Fering

Det Nuurdwaast Prowins (üüb Ingels: North West Province, üüb Tswana: Bokone Bophirima) as ian faan dön njüügen prowinsen faan Süüdaafrika. At prowins leit uun a nuurd faan't lun. Uun a nuurd an nuurdwaast leit Botsuana, uun a nuurduast det Limpopo Prowins, uun a uast det Gauteng Prowins, uun a süüduast det Freistoot Prowins an uun a süüdwaast det Nuurdkap Prowins. Det hee 3.509.953 lidj (2011)^[1]. At hoodsteed faan’t prowins as Mahikeng.

Det Nuurdwaast Prowins uun Süüdaafrika

GeografiiBewerke

A Magaliesberger lei uun a nuurduast faan't prowins an de Vaal Struum maaget at grens uun a süüd. At süüddial faan a nuurdwaast as en widj gebiit faan flaak lun an a nuurddial hee ei föl buumer.

SteedenBewerke

Mahikeng

Koord faan det Nuurdwaast Prowins

Dön tjiin gratst steeden uun't prowins san:

#	Steed	Lidj (2011)^[2]
1	Rustenburg	311.901
2	Klerksdorp	189.496
3	Potchefstroom	148.804
4	Orkney	91.854
5	Brits	65.113
6	Mahikeng	64.359
7	Stilfontein	63.836
8	Vryburg	46.639
9	Lichtenburg	45.449
10	Letlhabile	41.497

Iindialing faan FerwaltingBewerke

Koord faan a Munisipaliteeten faan det Nuurdwaast Prowins

At prowins hee fjauer distrikt-munisipaliteeten:

BefölkringBewerke

Det letst folksteeling wiar uun't juar 2011. Efter a resultooten hee't prowins 3.509.953 lidj: 1.779.903 faan a lidj san karmen an 1.730.049 san wüfhööd^[3].

SpriikenBewerke

Ferdialing faan a Spriiken uun a Nuurdwaast (Folksteeling 2001):

Afrikaans

Ingels

Süüd-Ndebele

isiXhosa

isiZulu

Nuurd-Sotho

Sesotho

Setswana

Xitsonga

Nian spriik hee en grat taal

Efter't folksteeling uun't juar 2001, 65,4 % faan a lidj uun't prowins snaaket Tswana (Setswana) an 7,5 % Afrikaans^[4].

HistooreBewerke

At prowins wurd 1994 grünlaanjen, üüs dialen faan det Kapprowins an det Transvaal Prowins mä dial faan't bantustan Bophuthatswana tuplaanjen wurd.

PolitiikBewerke

Ferdialing faan a Sitsen uun't Parlament faan a Nuurdwaast sant 2019:

ANC (21

EFF (6)

DA (4)

VF+ (2)

Det North West Provincial Legislature as at parlament faan't prowins. Det weelet at kabinet an a premier-minister faan't prowins faan't partei of koalitschuun, wat dön miast lasmaaten uun't parlament hee. A premier-minister faan't prowins sant 2018 as Job Mokgoro faan det African National Congress (ANC). Det ANC as sant 1994 det starkst partei uun't parlament.

Dön ual premier-minister san: Wendy Nelson (Mei-Jüüne 2018), Supra Mahumapelo (2014-2018), Thandi Modise (2010-2014), Maureen Modiselle (2009-2010), Edna Molewa (2004-2009), Popo Molefe (1994-2004).

WiartskapBewerke

At prowins hed uun't juar 2016 en BIP faan 279.733 miljuunen Rand, wat 6,4 % faan't BIP faan Süüdaafrika as^[5]. Det wichtigst sektoor uun't wiartskap faan't a Nuurdwaast as a berigbau, wat muar üüs at heleft faan't BIP faan't prowins bidreecht. A hoodmineraalien san:

gul, wat uun Orkney an Klerksorp ufbaut wurt;
platin, wat uun Rustenburg an Brits ufbaut wurt; an
diamanten, wat uun Lichtenburg, Christiana an Bloemhof ufbaut wurt.

KwelenBewerke

↑ South Africa: Provinces and Major Urban Areas, citypopulation.de
↑ South Africa: Provinces and Major Urban Areas, citypopulation.de
↑ North West: Province in South Africa, citypopulation.de
↑ Folksteeling faan 2001 (Resultoot üüs pdf; 624 kB) (Memento faan di 18. Mei 2012 uun't Internet Archive), s. 16.
↑ Stats SA, Provincial GDP Figures

Prowinsen faan Süüdaafrika

Prowinsen faan't Süüdafrikoonsk Unioon bit 1994: Kapprowins | Oranje-Freistoot | Natal | Transvaal

[1] South Africa: Provinces and Major Urban Areas, citypopulation.de

[2] South Africa: Provinces and Major Urban Areas, citypopulation.de

[3] North West: Province in South Africa, citypopulation.de

[4] Folksteeling faan 2001 (Resultoot üüs pdf; 624 kB) (Memento faan di 18. Mei 2012 uun't Internet Archive), s. 16.

[5] Stats SA, Provincial GDP Figures

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]