Foehr.svg Tekst üüb Fering


Det Uastkap Prowins (üüb Ingels: Eastern Cape Province, üüb Xhosa: IPhondo laseMpuma-Koloni, üüb Afrikaans: Provinsie Oos-Kaap) as ian faan dön njüügen prowinsen faan Süüdaafrika. At prowins leit uun a süüdwaast faan't lun. Uun a nuurd leit det Freistoot Prowins, uun a nuurduast lei Lesotho an det Kwazulu-Natal Prowins, uun a uast an süüd leit de Indisk Oosean, uun a waast leit det Waastkap Prowins an uun a nuurdwaast det Nuurdkap Prowins. Det hee 6.562.053 lidj (2011)[1]. At hoodsteed faan’t prowins as Bhisho.

Det Uastkap Prowins uun Süüdaafrika

GeografiiBewerke

At jaft grat onerskiasen uun't lunskap, faan a strunen uun't süüd an uast tu't gred uun't uastdial faan't banenlun an en dial faan det Grat Karoo uun a nuurdwaast. Uun a süüd san ütjdeenet walter. En rä faan berger ferleept troch a maden faan't prowins an a Witteberger an Drakensberger lei uun det nuurduastgrens. De huuchst ponkt uun't prowins as Ben Macdhui (3001 m), wat nai bi't grens tu Lesotho as.

A Wäält faan a PlaantenBewerke

Det grat dial faan't lunskap faan't prowins as faan fynbos, en slach faan bosk- of hiaslun, bedobet.

SteedenBewerke

Koord faan det Uastkap Prowins

Dön tjiin gratst steeden uun't prowins san:

# Steed Lidj (2011)[2]
1 Port Elizabeth 876.436
2 East London 295.644
3 Uitenhage 242.924
4 Mdantsane 171.522
5 Mthatha 137.589
6 Komani 98.988
7 King William's Town 77.682
8 Makhanda 67.264
9 Butterworth 44.308
10 Cradock 36.671

Iindialing faan FerwaltingBewerke

 
Koord faan a steed- an distrikt-munisipaliteeten uun det Uastkap Prowins

At prowins hee tau steed-munisipaliteeten (Buffalo City an Nelson Mandela Bay) an seeks distrikt-munisipaliteeten:

BefölkringBewerke

Det letst folksteeling wiar uun't juar 2011. Efter a resultooten hee't prowins 6.562.053 lidj: 3.472.353 faan a lidj san wüfhööd an 3.089.701 san karmen[3].

SpriikenBewerke

 
Ferdialung faan a Spriiken uun a Uastkap (Folksteeling 2001):
  • Nian spriik hee en grat taal
  • Efter't folksteeling uun't juar 2001, 83,4 % faan a lidj uun't prowins snaaket Xhosa (Isixhosa) an 9,3 % Afrikaans[4].

    HistooreBewerke

    At prowins wurd 1994 grünlaanjen, üüs dialen faan det Kapprowins an't bantustan Transkei mä't bantustan Ciskei tuplaanjen wurd.

    PolitiikBewerke

     
    Ferdialing faan a Sitsen uun't Parlament faan a Uastkap sant 2019:
  • ANC (44)
  • DA (10)
  • EFF (5)
  • UDM (2)
  • ATM (1)
  • VF+ (1)
  • Det Eastern Cape Provincial Legislature as at parlament faan't prowins. Det weelet at kabinet an a premier-minister faan't prowins faan't partei of koalitschuun, wat dön miast lasmaaten uun't parlament hee. A premier-minister faan't prowins sant 2019 as Oscar Mabuyane faan det African National Congress (ANC). Det ANC as sant 1994 det starkst partei uun't parlament.

    Dön ual premier-ministern san: Phumulo Masualle (2014-2019), Noxolo Kiviet (2009-2014), Mbulelo Sogoni (2008-2009), Nosimo Balindlela (2004-2008), Makhenkesi Stofile (1997-2004), Raymond Mhlaba (1994-1997).

    WiartskapBewerke

    At prowins hed uun't juar 2016 en BIP faan 331.093 miljuunen Rand, wat 7,6 % faan't BIP faan Süüdaafrika as[5].

    PersöönelkhaidenBewerke

    KwelenBewerke

    1. South Africa: Provinces and Major Urban Areas, citypopulation.de
    2. South Africa: Provinces and Major Urban Areas, citypopulation.de
    3. Eastern Cape: Province in South Africa, citypopulation.de
    4. Folksteeling faan 2001 (Resultoot üüs pdf; 624 kB) (Memento faan di 18. Mei 2012 uun't Internet Archive), s. 16.
    5. Stats SA, Provincial GDP Figures