Uastkap (Prowins)
 Tekst üüb Fering
|
Det Uastkap Prowins (üüb Ingels: Eastern Cape Province, üüb Xhosa: IPhondo laseMpuma-Koloni, üüb Afrikaans: Provinsie Oos-Kaap) as ian faan dön njüügen prowinsen faan Süüdaafrika. At prowins leit uun a süüdwaast faan't lun. Uun a nuurd leit det Freistoot Prowins, uun a nuurduast lei Lesotho an det Kwazulu-Natal Prowins, uun a uast an süüd leit de Indisk Oosean, uun a waast leit det Waastkap Prowins an uun a nuurdwaast det Nuurdkap Prowins. Det hee 6.562.053 lidj (2011)[1]. At hoodsteed faan’t prowins as Bhisho.
Geografii Bewerke
At jaft grat onerskiasen uun't lunskap, faan a strunen uun't süüd an uast tu't gred uun't uastdial faan't banenlun an en dial faan det Grat Karoo uun a nuurdwaast. Uun a süüd san ütjdeenet walter. En rä faan berger ferleept troch a maden faan't prowins an a Witteberger an Drakensberger lei uun det nuurduastgrens. De huuchst ponkt uun't prowins as Ben Macdhui (3001 m), wat nai bi't grens tu Lesotho as.
A Wäält faan a Plaanten Bewerke
Det grat dial faan't lunskap faan't prowins as faan fynbos, en slach faan bosk- of hiaslun, bedobet.
Steeden Bewerke
 |
Koord faan det Uastkap Prowins |
Dön tjiin gratst steeden uun't prowins san:
| # | Steed | Lidj (2011)[2] |
|---|---|---|
| 1 | Port Elizabeth | 876.436 |
| 2 | East London | 295.644 |
| 3 | Uitenhage | 242.924 |
| 4 | Mdantsane | 171.522 |
| 5 | Mthatha | 137.589 |
| 6 | Komani | 98.988 |
| 7 | King William's Town | 77.682 |
| 8 | Makhanda | 67.264 |
| 9 | Butterworth | 44.308 |
| 10 | Cradock | 36.671 |
Iindialing faan Ferwalting Bewerke
.svg)
At prowins hee tau steed-munisipaliteeten (Buffalo City an Nelson Mandela Bay) an seeks distrikt-munisipaliteeten:
Befölkring Bewerke
Det letst folksteeling wiar uun't juar 2011. Efter a resultooten hee't prowins 6.562.053 lidj: 3.472.353 faan a lidj san wüfhööd an 3.089.701 san karmen[3].
Spriiken Bewerke
Efter't folksteeling uun't juar 2001, 83,4 % faan a lidj uun't prowins snaaket Xhosa (Isixhosa) an 9,3 % Afrikaans[4].
Histoore Bewerke
At prowins wurd 1994 grünlaanjen, üüs dialen faan det Kapprowins an't bantustan Transkei mä't bantustan Ciskei tuplaanjen wurd.
Politiik Bewerke
Det Eastern Cape Provincial Legislature as at parlament faan't prowins. Det weelet at kabinet an a premier-minister faan't prowins faan't partei of koalitschuun, wat dön miast lasmaaten uun't parlament hee. A premier-minister faan't prowins sant 2019 as Oscar Mabuyane faan det African National Congress (ANC). Det ANC as sant 1994 det starkst partei uun't parlament.
Dön ual premier-ministern san: Phumulo Masualle (2014-2019), Noxolo Kiviet (2009-2014), Mbulelo Sogoni (2008-2009), Nosimo Balindlela (2004-2008), Makhenkesi Stofile (1997-2004), Raymond Mhlaba (1994-1997).
Wiartskap Bewerke
At prowins hed uun't juar 2016 en BIP faan 331.093 miljuunen Rand, wat 7,6 % faan't BIP faan Süüdaafrika as[5].
Persöönelkhaiden Bewerke
- Nelson Mandela (1918-2013), president faan Süüdaafrika, wurd uun't steed Mthatha bäären.
Kwelen Bewerke
- ↑ South Africa: Provinces and Major Urban Areas, citypopulation.de
- ↑ South Africa: Provinces and Major Urban Areas, citypopulation.de
- ↑ Eastern Cape: Province in South Africa, citypopulation.de
- ↑ Folksteeling faan 2001 (Resultoot üüs pdf; 624 kB) (Memento faan di 18. Mei 2012 uun't Internet Archive), s. 16.
- ↑ Stats SA, Provincial GDP Figures
Freistoot | Gauteng | KwaZulu-Natal | Limpopo | Mpumalanga | Nuurdkap | Nuurdwaast | Uastkap | Waastkap
.svg){kind=small}
Prowinsen faan't Süüdafrikoonsk Unioon bit 1994:
Kapprowins |
Oranje-Freistoot |
Natal |
Transvaal